Byens puls

Projektet er tredje generation af en lang forsknings- og udviklingsproces, Digital Urban Living, (Brynskov, Halskov, Kabel; 2012) som undertegnede har arbejdet med siden 2007.

I første generation udforskede vi, hvad der skete, når byens rum blev digitaliseret, journalistikken blev mobil med smartphones og tablets, indholdet fra medierne og journalistikken blev allestedsnærværende. Når medierne skulle ramme brugerne både derhjemme, på arbejde og som noget nyt undervejs i de offentlige rum og transportsystemer. Hvad skulle redaktionerne og journalistikken kunne i den nye urbane medieøkologi? Hvilke mulighedsrum skabte teknologien for journalistik og medier?

Anden generation handlede om Media Flow (2014), om metoder til at sætte indholdsstrømme i centrum, om versionering til mange digitale og analoge platforme og omorganisering af redaktionelle produktionsgange i nyhedsmediehuse.

Nu er der i alle mellemstore og store byer og metropolerne trukket en digital infrastruktur ud i bygninger og i byernes mellemrum med skærme, WiFi, højhastigheds fibernet og snart 5G mobil overalt. Store dele af transportsektoren vil blive kommunikerende computere. Sensorer og software af mange forskellige typer indsamler og distribuerer løbende trafik-, miljø- og klimadata i realtid om livet i byen. Når Internet of Things bryder afgørende igennem, vil der ske en mangedobling af live-datastrømme om hverdagslivet, vi er på vej imod en kvantificeret by. Hvordan kan medierne og journalistikken skabe produkter med værdi for brugerne/kunderne på disse live-datastrømme? Hvilke nye nyheder og produkter kan der produceres?

Siden midten af 1990’erne er der offentliggjort store mængder af datajournalistik og -visualiseringer baseret på statisk data eller data opdateret med korte mellemrum, det er i dag en højt professionaliseret redaktionel praksis med værdifulde resultater. Men det er journalistisk arbejde med de nye datastrømme i realtid endnu ikke blevet.

Datajournalistik opdeles ofte i tre kategorier: Historier beriget med data for verificering. Kritisk undersøgende datajournalistik. Historier, der reducerer og visualiserer kompleksitet i data (Aries-Robles & López López; 2020). Vi har udforsket en fjerde: Journalistiske historier og produkter, der bruger urbane datastrømme i realtid som råstof til hyperaktuel samfundsbeskrivelse.

Baseret på anvendt forskning og 10 cases om medier og kommunikation udgav undertegnede Medie Connectivity. Urban teknologi, data, journalistik og reklame i den digitale by (Kabel; 2019). I bogen er feltets beskedne teoriudvikling og nyere forskning gennemgået. Bogens observationer og anbefalinger har ligget til grund for det gennemførte udviklingsprojekt.

Mål, metoder og partnere

Målet var at udvikle en metode for, hvordan man gør, når man ønsker at omsætte dynamiske realtidsdata til journalistiske produkter – redaktionelt og teknisk. Og at afsøge de redaktionelle potentialer i brugen af live-data. Målet var også en faglig opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere på Jyllands-Posten og jpaarhus.dk.

Projektarbejdet blev planlagt i foråret og udført i efteråret 2020. Det var finansieret af forskningsmidler fra DMJX og støttet med 50.000 kr. fra Jyllands-Postens Fond.

 

Generiske begreber

Bag ideen til projektet ”Byens puls” har fra starten ligget to genetiske begreber fra aktuel medieforskning: Beyond Journalism (Deuze & Witschge; 2020), som en ledetråd til at søge ud over den digitale nyhedsformidlings traditionelle former og udtryk fra ’legacy’ mediehuse. Og Media Connectivity (Kabel; 2019) som en tilgang til tværfagligt at koble teknologier, emner og metoder, der traditionelt er adskilte. De to generiske forskningsbegreber og de tilknyttede tankegange var ’nøglerne’, der lukkede projektet op og satte processen i gang.

Konkret byggede projektet på metoder for god aktionsforskning og for, hvordan IT-sektoren arbejder med udvikling af prototyper og udtrækning af læring af processen.

Vi skabte to prototyper: Oplev Aarhus – en robot om aktiviteter i Aarhus og Data taler om Aarhus – de utallige datastrømme omsat til et hyperaktuelt billede af byen. Begge offentliggjort på Jyllands-Posten online, jpaarhus.dk. De journalistiske produkter byggede på hyppigt opdateret stationært data og dynamiske datastrømme i realtid, algoritmer, EXEL-ark, opkobling til API’er, RSS-feeds, automatisering via robotter og en ret omfattende journalistisk og visuel indsats.

 

Oplev Aarhus

JP Aarhus’ aktivitetsrobot, der bestemt af det aktuelle vejr fra en vejrdatabase (yr.no) udvælger aktiviteter i byen og omegnen, der er påvirket af vejret og researchet og levende beskrevet af en journalist på JP Aarhus.

Se Jyllands-Postens aktivitetsrobot (Åbner i et nyt vindue)

 

Data taler om Aarhus

En form for dashboard over byens puls med tekster og ’live-opdateret’ fakta om en række forbrugs- og bevægelsesmønstre, handlinger og adfærd i lokalsamfundet. En scroll-feature med visualiseringer og automatiserede funktioner i realtid.

Se Jyllands-Postens Dashboard (Åbner i et nyt vindue)

For at skabe og offentliggøre sådanne digitale produkter skal der samles et team, der besidder højt specialiseret viden om automatisering, algoritmer, EXEL og datahåndtering koblet med en journalist og en grafiker, der kan lave sprogligt god visuel journalistik i ekstrem kort form. Indsatsen fra sådanne fagfolk skulle i Byens puls-projektet omsættes til to enkle og appellerende journalistiske produkter, som brugerne kunne tilgå og bruge på sekunder.

Partnerne var: En journalist fra JP Aarhus, Esben Larsen Mikkelsen, Jyllands-Postens datamedarbejder, Boy Repenning, direktør og automatiseringsudvikler fra IC Robotics, Marc Aas Nielsson, den selvstændige dataekspert Søren Pedersen samt udviklingskonsulent Jens Haaning og lektor Lars Kabel fra DMJX. Sammen skabte vi et laboratorium uden vægge, hvor vi udtænkte, afprøvede, forkastede og producerede journalistiske ideer og tekniske løsninger.

 

Tværgående sammentænkning

Tidligt i processen tog JP-medarbejderne ejerskab over projektet, og det blev afgørende vigtigt.

Produkterne skulle kunne accepteres af redaktører på Jyllands-Postens og gerne af andre JP-medarbejdere samt underlægges mediehusets CMS-system og websitets design. Fra starten karakteriserede JP-medarbejderne selv mediehusets website som ”uambitiøst”.

 

Produktionen kom til at bestå af syv faser:

1. Etablering af et laboratorium uden vægge og udtænkning af de redaktionelle koncepter og formater. Identifikation af emner, hvor automatisering gav mening. (Projektgruppen).
2. Klargøring og rensning af data, opkobling til API’er, kodning af algoritmer, arbejde med EXEL-ark og databaser. Opkobling til live-feed fra en lang række API’er hos Aarhus Kommune, IT- og forsyningsvirksomheder og vejrtjenesten yr.no i Norge m.m. (Søren Pedersen).
3. Et journalistisk arbejde med research og skrivning af appellerende rubrikker og superkorte tekststykker i et varieret sprog, som editoren på nogle EXEL-skabeloner kunne vælge imellem. (JP Aarhus).
4. Editoren levere distinkt indhold til hvert element, hvor automatisering var involveret. (IC Robotics).
5. JP modtog datastrømme fra koderen, editoren og forskellige API’er, som skulle tilpasses mediehusets CMS-system og website, det krævede JavaScript-kodning, før websitet kunne håndtere et kontinuerligt flow af dynamiske data.
6. JP visualiserede og tilpassede produktionerne til avisens nyhedssite. Der blev skabt widgets til indlejring i relevante artikler
7. Resultater og evaluering (Hele projektgruppen)

 

Robottekster og automatisering

Med den første enkle produktion ”Oplev Aarhus” lærte vi, hvordan man gør. Med ”Data taler om Aarhus” bestræbte vi os på at tage den store pallette af muligheder i brug. Der blev tale om følgende automatiseringer og robottekster:

• Introteksten med løbende tal for parkering, temperatur m.v. og en angivelse af tiden
• Introtekst til Udrykninger
• Covid-19-afsnit med tekst og grafik
• Trængsel-afsnit, med informationen om, hvorvidt flest er på ved ind eller ud af byen
• Cykeltællere med kort tekstafsnit, der opsummerer de seneste data
• Fjernvarme-afsnit herunder sætninger, der med afsæt i temperaturen siger noget kort om det forventede varmeforbrug
• Tekst til "Havnens skibe"

Derudover er samtlige beregninger ("det svarer til...") automatiseret med afsæt i nogle kodede gennemsnitsværdier for blandt andet forbrug.

Visuelt varierer forsiden/introslidet afhængig af, hvornår på dagen, man åbner siden.

 

Resultater

De to prototyper ”Oplev Aarhus” og ”Data taler om Aarhus” blev det væsentligste resultat. De illustrerede, at det er muligt at producere en ny form for nyhedsformidling på baggrund af datastrømme i realtid til offentliggørelse af et ’legacy’ mediehus.

• Vi lærte hvordan man gør, hvilken teknologier og journalistiske og grafiske indsatser, der skal til.
• Prototyperne gled flot ind i designet på jp.dk. Der var en målsætning, at ’frontend’ ikke råbte, at kompleksiteten blev holdt skjult i ’backend’.
• Teknologierne og metoderne kan også bruges til mindre automatiserede opdateringer på vigtige nyhedshistorier, hvor der løbende kommer nye tal og aktuelle live-datastrømme.
• Der er potentiale til skallering af de to produkter. Projektet kan gentages med andre emner og videreudvikles.
• De to hovedpersoner fra Jyllands-Posten tog hurtigt ejerskab og definerede internt på Jyllands-Posten projektet som en efteruddannelsesproces.

 

 Udfordringer undervejs

• Tidligt i processen viste det sig, at den data og de datastrømme, som danske kommuner har lagt åbent tilgængelig op på Open Data.dk, var af en varieret kvalitet, og en del af det ubrugeligt. Det var en udfordring at identificere pålidelige datastrømme af god kvalitet, men det var muligt, også med data iblandt de ca. 1.000 datasæt på Open Data.dk.
• Samtidigt med, at prototyperne i oktober/november var klar til offentliggørelse, skiftede mediehuset opbygning og design på forsiden af jp.dk og jpaarhus.dk og skabte et nyt cookieregime, det forstyrrede offentliggørelsen en tid.
• Hvad kunne den tilgængelige data overhovedet sige noget om? Hvad var der belæg for at sammenfatte og vinkle på? Hurtigt stod det klart, at mange datastrømme i realtid dårligt kan bruges til generaliseringer, men de kan bruges til hyperaktuelle øjebliksbilleder, og som sådan til en ny form for live-nyhedsdækning.
• Debatten om, hvad digital regional journalistik overhovedet er, blev undervejs lang og god. Er det dashboard-lignende site overhovedet relevant som journalistik fra JP Aarhus? Hvor går journalistikkens grænser? Vi endte med at blive enige om, at Byens puls er nyhedsjournalistik og et nyt bud på journalistik som information.