Sprogdagen 2022: Bæredygtighed eller greenwashing?
Årets sprogpriser uddeles den 3. oktober på DMJX i København. Det er gratis at tilmelde sig Sprogdagen, som i år har godt, grønt sprog i centrum.
Bæredygtighed eller greenwashing?
Ordene er på hårdt arbejde, sætninger twistes, og billederne er visuelt indbydende. Både det verbale og det nonverbale sprog spiller en afgørende rolle, når for eksempel virksomheder, organisationer og politiske partier skal være ”grønne”, ”klimavenlige” og ”bæredygtige”. Men hvor går grænsen for kreativiteten? Hvad virker, hvad virker ikke? Og hvad sker der, hvis ordene bliver stemplet ”greenwash”?
På årets sprogdag, mandag den 3. oktober, deler en kommunikationsekspert, en retoriker, en forbrugerrepræsentant og en direktør i en stor virksomhed deres værktøjer, overvejelser og erfaringer.
Samtidig uddeles årets sprogpriser i kategorierne: Årets bedste tekst, Årets bedste SoMe-tekst og Årets bedste visuelle budskab.
Tid
Mandag d. 3. oktober 2022 kl. 16:30-19.10 og efterfølgende reception
Sted
DMJX København – Emdrupvej 72 – 2400 København NV
Pris
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på forhånd.
Tilmelding
Du finder link til tilmelding her
Mere info
Hold dig opdateret vis Sprogprisen.dk's facebookside