Fra TikTok-trends til oppustelig lort: Sådan vil studerende styrke unges demokratiske selvtillid

Over halvdelen af danske unge har lav demokratisk selvtillid – altså troen på, at deres viden og stemme er værdifuld i et demokrati. Og uden selvtillid falder lysten til at engagere sig, diskutere og deltage aktivt i det samfund, de er en del af. Det viser Dansk Ungdoms Fællesråds seneste demokratianalyse, som er lavet i samarbejde med Epinion (Demokratianalysen 2025).

Så hvordan styrker man danske unges demokratiske selvtillid, så man kan få dem til at bruge deres stemme – ikke mindst ved kommunalvalget 2025? Dét spørgsmål har 158 studerende fra uddannelserne Visuel Kommunikation, Medieproduktion og ledelse og Tv- og Medietilrettelæggelse arbejdet med de seneste tre uger i forbindelse med det tværgående forløb ”Innovation X”.

Her har de studerende udviklet idéer på kryds og tværs af fagligheder – idéer, der tager udgangspunkt i virkeligheden og er udviklet på baggrund af interviews med gymnasieelever, erhvervsskoleelever og unge på Ungdommens Folkemøde. I alt er der skabt 32 kreative bud og koncepter på, hvordan man kan styrke unges demokratiske selvtillid.

Kulminationen kom på konferencen ’Fremtidens Stemmer – Unge og Demokrati’ d. 18. september, hvor de studerende delte deres løsninger med hinanden og med folk udefra. 

Efter præsentationerne blev scenen givet videre til en paneldebat med Marie Lolk Toghøj, projektleder i Borgerrepræsentationens sekretariat i Københavns Kommune, Ashraf Kassem Rachid fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune og Klara Sørensen, konsulent i We Do Democracy. Som finale indtog Lise Coermann Mathiesen, næstforperson i Ungeklimarådet, scenen med et oplæg om, hvordan unge kan og skal inddrages i politiske organisationer og beslutninger – og om, hvordan såkaldte ‘tipping points’ skal være med til at bevare håbet om en grønnere fremtid.

TikTok-test, ordbøger med demokrati-lingo, explainere og en stor fed lort i pcv-plast med taglinen ”Vi vil ikke stå med lorten” var blot nogle af de greb, som de studerende har brugt i deres arbejde. Og resultaterne spændte vidt. Mens nogle grupper kastede sig over digitale løsninger, tænkte andre mere i fysiske installationer, tyggegummi-pakker og fysiske aktiveringer. 

Hvad ville du gøre, hvis du havde magten som statsminister? 

Gruppen bag læringsspillet ”Kosmopolit” har skabt et spil, der minder om en blanding af The Sims og et politisk rollespil. Her er du statsminister og skal prioritere i politiske dagsordener. Spillet tager udgangspunkt i, at mange unge oplever politik som tørt, svært og kedeligt. Ved at lege sig gennem politiske scenarier, kan man opdage, hvad der egentlig betyder noget for én – og måske endda få testet sit etiske kompas.

En kæmpe oppustelig lort

Og så var der gruppen, der tænkte: Hvorfor ikke starte samtalen med noget, ingen kan overse?

Resultatet: En kæmpe, oppustelig lort af PVC. Lorten skal turnere mellem ungdomsuddannelser og fungere som installation og samtalestarter. Inde i “lorten” kan de unge så skrive deres drømme, bekymringer og håb for fremtiden – og dermed gøre deres stemme synlig. “Vi vil ikke stå med lorten,” lyder gruppens tagline. 

KendDitValg: TikTok-trend, der gør politik overskuelig

En tredje gruppe gik efter noget, der allerede fylder mange unges hverdage: TikTok. Kend Dit Valg er udviklet konkret til P3 og deres brugere og tager udgangspunkt i den problemstilling, der ligger i, at mange førstegangsvælgere ønsker at forstå politik, og at vejen dertil ofte fører til diverse kandidattest.  

Gruppen har derfor udviklet en alternativ kandidattest inspireret af TikToks blindranking-filter; et interaktivt TikTok-filter, hvor brugeren præsenteres for forskellige politiske emner ét ad gangen og skal placere dem på en rangliste uden at vide, hvilke emner der kommer bagefter. 

Emma Liv Hjort, som er én af hjernerne bag, forklarer: ”Det handler ikke om, hvem de unge er enige med – men om hvilke politikere, der er enige med dem. Filteret skal være med til at gøre politik sjovt og overskueligt.”

Sif Mervig Bahnson supplerer: ”Det handler ikke om at vide alt om politik, men om at vide, at det, du ved, er nok. Ideen er derfor at tage en eksisterende TikTok-trend, som er nem at tappe ind i, fordi man kender den, og tage noget af presset i forhold til ens politiske viden,” hun uddyber:

”Det har været meget vigtigt for os, at det ikke skulle være ligesom en kandidattest, men at man skal finde ud af, hvad man selv synes. Når man så er færdig, kan man få en opsummering af egne holdninger. Du skal lære din egen holdning at kende og ikke andres holdninger. Så det kan styrke ens demokratiske selvtillid.”