Brainy Breakfast: De 3 vigtigste SoMe-trends fra 2024, du kan implementere i dag
SoMe-ekspert Camilla Stemann inviterer sammen med vært Rie Helmer til gratis webinar, hvor du på blot en halv time får 3 konkrete trends på sociale medier, som du kan implementere med det samme og få dine følgere til at engagere sig (endnu) mere med dit indhold.
Skal dine sociale medier have et løft? Efter en halv time i selskab med Camilla Stemann vil du kende til 3 konkrete 2024-trends på sociale medier, som du kan implementere med det samme.
Effekten vil (forhåbentlig) være, at du når ud til flere følgere og får dem til at engagere sig endnu mere med dit indhold.
De 3 trends vil primært tage udgangspunkt i Instagram og Facebook – men de vil også give dig en masse inspiration til dit arbejde på andre kanaler.
Webinaret bliver faciliteret af vært Rie Helmer, og du får mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Tid og sted
Webinaret finder sted tirsdag den 18. juni fra kl. 09.00-09.30 via Microsoft Teams.
Om oplægsholderen
Camilla Stemann
Camilla er SoMe-ekspert og har bureauet Camilla Stemann & Co. med flere ansatte. Hun har arbejdet professionelt med sociale medier og influencers for flere danske og internationale brands og startede – med en cand.comm. i rygsækken – sin karriere med selv at opbygge et personligt brand via Instagram. Hendes Instagram-profil @copenhagenbyme med +28.000 følgere gav hende mulighed for at lave sin egen kogebog, optræde i TV samt skabe sin egen virksomhed.