
Alumnearrangement for kommunikatører: Bliv klogere på employer branding
Er du alumne fra Kommunikationsuddannelsen? Kom og mød tidligere medstuderende, og hør om arbejdet med employer branding i Forsvaret og hos Arkitema.
Til november samler vi igen tidligere studerende på Kommunikationsuddannelsen til et fagligt arrangement på DMJX med mulighed for at få ny viden og netværke med tidligere studerende. Det foregår tirsdag d. 26. november - og denne gang på DMJX' nye campus i København.
Kom og bliv klogere på employer branding, som fokuserer på, hvordan organisationer kan tiltrække og fastholde medarbejdere. Vi får besøg af en marketingchef fra Forsvaret og en tidligere kommunikationsstuderende, der har arbejdet med employer branding hos Arkitema.
Arrangementet er gratis, og du finder praktisk info om blandt andet tilmelding nederst på siden her.
Mød Forsvaret ansigt til ansigt – employer branding i øjenhøjde
I foråret 2024 gik Forsvaret i luften med en sjov og underfundig employer branding-kampagne, der har Thomas Skov i rollen som nysgerrig besøgende.
Mikkel Jørnvil, der er marketingchef i Forsvaret, tager os med om bag kulissen og fortæller, hvorfor Forsvaret arbejder med employer branding, og hvilke overvejelser og udfordringer de har haft i forbindelse med forårets kampagne. Du kan se mere om kampagnen "Mød Forsvaret ansigt til ansigt" her.
Employer branding for et begrænset budget hos Arkitema
Du kan også møde Astrid Lind Fynboe, der er tidligere studerende på Kommunikationsuddannelse på DMJX, som kommer og fortæller, hvordan hun har udviklet og eksekveret en employer branding-strategi hos Arkitema på et begrænset budget.
Strategien formidler værdier og brand-DNA på en troværdig og autentisk måde internt såvel som eksternt – og differentierer Arkitema i et konkurrencepræget marked. I oplægget giver hun blandt andet indblik i analyse- og strategiarbejdet bag indsatsen.
Praktisk information
Hvem: Arrangementet er for dimittender fra Kommunikationsuddannelsen (bachelor) på DMJX i Aarhus og København. Studerende på Kommunikationsuddannelsen er også velkomne.
Sted: DMJX København, Amagerfælledvej 190, 2300 København S
Tidspunkt: Tirsdag d. 26. november 2024 kl. 15.30-18.00.
Forplejning: Vi serverer en lille forfriskning undervejs.
Pris: Gratis
Tilmelding: Hvis du ønsker at deltage i arrangementet, så send en mail til Pernille Madsen på pma@dmjx.dk.
Spørgsmål og afbud: Kontakt Vibeke Thøis Madsen på vtm@dmjx.dk.