Skip to main content

Den graf kommer til at gå over i historien

10.06.2020

Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye fortæller, hvorfor Magnus Heunickes graf kommer til at gå over i historien og guider til 4 eksempler på god videnskabsformidling.

Charlotte Koldbye er videnskabsjournalist, kommunikationskonsulent og forfatter. Hun guider her til 4 eksempler på god videnskabsformidling.

Magnus Heunickes graf

”I perioden op til det historiske pressemøde d. 11/3 er der flere forsøg på at forklare, at man ikke har formået at isolere COVID-19-smittede med opsporing og karantæne. At man er nødt til at tage drastiske midler i brug. Men befolkningen forstår ikke rigtig hvorfor. Så kommer grafen på banen, og pludselig fatter vi allesammen, hvad der vil ske, hvis smitten får lov til at sprede sig. Vi forstår det ved at kaste et enkelt blik på en graf, der sikkert går over i historien.”

There’s Something Special About the Sun: It’s a Bit Boring

”At skrive i overskriften, at solen er lidt kedelig, er umiddelbart ikke den bedste måde at sælge en videnskabshistorie på – men alligevel virker den. Igennem historien bruger New York Times-journalisten Adam Mann ord som søskende, familie, brødre etc. for at skrive Solen ind i den kategori af stjerner, den tilhører. Det bliver aldrig svært at forstå, og samtidig er det helt ny forskning, der også trækker tråde til klimadebatten.”

Visualizing the History of Pandemics

”Det er nærliggende at sammenligne COVID-19 med andre pandemier for at forstå, hvor bekymrede vi skal være. Hvor mange døde under Den spanske syge? Hvor alvorlig var Den sorte død? Det bliver på fornemmeste vis illustreret af Nicholas LePan i Visual Capitalist, hvor pandemiernes dødstal bliver sat i forhold til befolkningsstørrelse. Man havde haft brug for virkelig mange ord og tal, hvis pointerne skulle formidles i en traditionel artikel.”

Coronavirus: Why You Must Act Now

”Vi læser gerne langt på skærme, når indholdet er fængende nok. Tomas Pueyos blogindlæg er i skrivende stund vist over 40 millioner gange. Det er nørdet og kompliceret, men han forklarer, hvordan han er kommet frem til sine konklusioner. Hans blogindlæg var en opfordring til, at de amerikanske sundhedsmyndigheder og politikere skulle agere. Han erkender blankt, at han ikke er ekspert, men han forklarer eksponentielle udviklinger, så det er til at forstå.”

Her er Charlotte Koldbyes 3 gode råd til dig, der formidler videnskabeligt stof

1. Klar, skarp vinkel

”God videnskabsformidling handler ofte om at koge store mængder forskning ned til en Maggi-terning. Vi har et kort attention span, så din historie skal sælges på en brøkdel af et sekund.”

2. Perspektiver for læseren

”Du skal hele tiden perspektivere. Hvorfor er det interessant for læseren, at man har fundet det her grundstof? Hvordan får det os til at forstå verden og vores samfund?”

3. Vær læserens ambassadør

”Det er vigtigt ikke at sætte din læser af. Man kan ikke underholde alle, men det er altafgørende, at folk ikke føler sig dumme.”

Det her skal du undgå, når du formidler videnskabeligt stof på populære platforme

1. Undgå fremmedord

”Du formidler ikke til en konference. Ikke til studerende. Du henvender dig til mennesker, der sidder og scroller på deres telefoner. Det går ikke at bruge fremmedord.”

2. Undgå videnskabelige jargon

”Når indholdet er kompliceret, skal dit sprog være tilgængeligt. Du skal være meget påpasselig med at bruge forskerterminologi i din formidling.”

3. Undgå forbehold

”Mange forskere har svært ved at acceptere, når du skærer deres forskning skarpt. Men det går ikke at have en masse måske'er, muligvis'er og sandsynligvis'er med.”  

Den 21. september 2020 er der kursusstart på forløbet Videnskabsformidling, hvor Charlotte Koldbye er underviser.