Skip to main content

De første initiativer mod sexisme i praktikken er sat i gang

KVINFO's undersøgelse af krænkelser blandt praktikanter kalder på handling fra branche og uddannelser. De første initiativer handler om bedre forberedelse og helt klare retningslinjer for klager.

Rigtig mange studerende i praktik rundt om på de danske mediearbejdspladser oplever krænkende adfærd fra kolleger og chefer. Det viser den nye undersøgelse, som Kvinfo har lavet blandt praktikanter SDU's Journalistudddannelse og fra Journalist-, Kommunikations- og Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen på DMJX.

De oplever det som kommentarer til køn, krop, seksualitet og udseende. Eller det kan være spørgsmål eller vittigheder med seksuelle undertoner, flere har fået uønskede seksuelle tilnærmelser som omfavnelser eller kys og invitationer til dates. Endeligt har nogle også oplevet at få tilsendt eller vist billeder og filmklip med seksuelt indhold.

 

Jeg stod bukket ind over et bord, mens jeg arbejdede, bag ved mig stod fire mandlige kollegaer. Den ene sagde ”Nå, er I klar til at fotografere hendes numse?

Anonym kvinde fra undersøgelsen.

Undersøgelsen fra Kvinfo viser, at det i overvejende grad er kvinder, der udsættes for krænkende adfærd fra mændstår en kvinde bag en krænkende oplevelse, men det i 149 tilfælde er en mand, der står bag en konkret krænkende oplevelse.

Krænkelserne går således hyppigere ud over kvinder, og særligt praktikanterne hos Tv-, radio-, eller produktionsselskaber. for eksempel har 46 procent af de 44 kvinder i praktikstillinger i disse typer firmaer været udsæt for hændelser to til fem gange i deres praktiktid, men det  mens syv procent har oplevet det månedligt.

Hos de mænd, der fortæller om krænkende adfærd, er det sket både på Tv-, radio-, eller produktionsselskaber, dagblade, mediehuse eller på nyhedsbureauer.

Hele undersøgelsen kan ses og downloades på KVINFO's hjemmeside og den har allerede sat gang i initiativer på DMJX. I næste uge har prorektor Jens Grund indkaldt til workshop, hvor en gruppe af undervisere, studerende og repræsentanter fra branche, SDU og RUC blandt andet skal diskutere, hvordan de kan sikre, at praktikanter føler og ved, at de har et sikkert sted at aflevere information om sexisme.

Ifølge praktikkoordinator på DMJX, Martin Vestergaard bliver der nu også taget fat i forberedelsen af praktikken for de studerende, der er på vej ud på arbejdspladserne.

 

Martin Vestergaard er lektor i Journalistik på DMJX. Foto: Jens Bangsbo.

Svært at stå på sin ret eller klage

- Det har vi også gjort tidligere. Men vi har ikke haft fokus på sexisme og krænkelser. Det kan være rigtig svært at stå på sin ret eller klage over urimeligheder, når man er praktikant. Og det er endnu sværere, når det handler om sexisme, siger Martin Vestergaard.

Derfor bliver det ekstra vigtigt at informere og oplyse de kommende praktikanter om, hvad de kan gøre og hvor de kan gå hen, hvis de oplever sexisme eller krænkelser i praktikken.

- Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi også er nødt til at tale mere om sexisme og opstille helt klare retningslinjer for, hvor man går hen og hvordan eventuelle sager skal håndteres, også internt på DMJX, siger han.

Men det kræver også initiativer fra branchen. Praktikanterne står jo i et kontaktligt ansættelsesforhold, og derfor er det arbejdspladserne, der har det formelle ansvar for de praktikanten.

- Vi kan som uddannelse stille krav til medierne, og beslutte om de kan godkendes som praktikplads og så må vi forberede vores studerende så godt som muligt inden de bliver ansat, siger praktikkoordinator Martin Vestergaard.

Undersøgelsen viser blandt andet:

Ud af 314 studerende, der fik undersøgelsen tilsendt svarede 143 studerende. Det giver en svarprocent på 46 procent, da den blev sendt ud til 314 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. RUC fik også tilbud om at deltage, men vendte ikke tilbage.

Især kvinderne oplever krænkelser. 51 procent af de i alt 99 kvindelige respondenter svarer, at de har oplevet en eller flere konkrete hændelser, mens det samme gælder for 27 procent af de i alt 44 mandlige svarpersoner.

Særligt de kvindelige praktikanter på TV-, radio- eller produktionsselskaberne er udsatte. 46 procent af de 44 kvinder i praktikstillinger i disse firmaer været udsat for hændelser to til fem gange i deres praktiktid, mens syv procent har oplevet det månedligt.

Det formelle system på arbejdspladserne i form af tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter eller HR/ledelse formår ikke at samle op på praktikanternes oplevelser.

Undersøgelsen viser, at praktikanterne enten undlader at dele deres oplevelse med nogen, eller også går de til personer, som de kender privat eller er på niveau med rent formelt på arbejdspladsen: kæreste, ægtefæller, anden familie eller andre praktikanter.

Se den fulde undersøgelse fra KVINFO her.