Foto: Anders Hviid

Michael Ejstrup

Forskningschef - Head of Research in Language - PHD

Afdeling: Forskning og Viden
Telefon: 89 440 226
Mobil: 24 44 70 96
Email: me@dmjx.dk
Forskningsområde

Min forskning fokuserer især på talesprog i almindelighed, dansk talesprog i særdeleshed; samt sprognormering og sproglig mangfoldighed.

I 2017 vil min forskning fortsat fokusere på sprogkorrekthed og dens (mulige) svindende betydning i en tidsalder, hvor mail, chat og sociale medier stormer frem.

I 2017 vil jeg desuden fokusere på mit andet forskningsområde og arbejde med materiale (bog - se "forthcoming" Akademisk Forlag, nederst på siden), der kan styrke den mundtlige præsentations stilling i uddannelser. Fokus på etos' (omdømmets), talegenrens og argumentets holdbarhed i et samfund anno 2017.

I 2016 har jeg et samarbejde med Kristian Tylén, associate professor, ph.d. Center for Semiotics, School of Communication and Culture & The Interacting Minds Centre ved Aarhus University, hvor der er fokus på mulig(e) sammenhæng(e) mellem talehastighed og kognition.

I 2016 har min forskning især koncentreret sig om udviklingen af en survey-undersøgelse af sprogkorrektheds betydning for både forståeligheden og "værdien" af skriftlige produkter på elektroniske medier. "Værdien" forstået som den etos (eller det omdømme), som afsenderen af et skriftligt produkt får af læsererne - på elektroniske medier. Undersøgelsens design og dataindsamlingen er ved at være klar, så selve undersøgelsen kan sættes i gang i efteråret 2016.

I august 2016har jeg udgivet en ny lærebog til kommunikations- og journalistuddannelser Vælg dit sprog - tal ordentligt. Bogen udkommer på Hans Reitzels Forlag, er på 204 sider og fokuserer særligt på betydningen af at give plads til modtagerens mulighed for at forstå det sprog, journalisten eller kommunikatøren vælger. Vælg dit sprog – tal ordentligt fokuserer på sprog som en social overenskomst mellem mennesker, og den lægger vægt på, at sproget både formidler budskaber og er en del afsenderens identitet. I forhold til tidligere er der i dag skruet op for talesprogets plads i krydsfeltet mellem tale og skrift. I en verden fuld af medier, der konstant blander sig i det offentlige og det private rum, er det afgørende at være sprogligt sikker og velovervejet, for at vi overhovedet kan holde de elektroniske medier ud. De fylder meget, de trænger sig på overalt, og de styrer på mange områder vores forståelser af verden. En ordentlig håndtering af sproget som middel til formidling er det mindste, vi kan forlange af de journalister og kommunikatører, der hele tiden vil have vores opmærksomhed. Vælg dit sprog – tal ordentligt henvender sig især til journalister og kommunikationsfagets mange andre udøvere. Bogen er illustreret med tegninger af Gitte Skov.

i 2016 er artiklen ʺMedia Language - Clear or Obscureʺ (Ejstrup, M. Jakobsen, B. le Fevre. (2015) - se udgivelser nederst på siden) blevet udvalgt som en af de ti bedste på en international konference i Canada, og den blev revideret og genudgivet i et festskrift i juni 2016. Med titlen - Semiotic Approach to Media Language; af Ejstrup, M. & Jakobsen, Bjarne le Fevre (2016) IAFOR Journal of Media, Communication & Film. 3 1. p. 77-89.

I 2015 har jeg forsket i, om journalister i alle tilfælde bør følge det journalistisk dogme om, altid at være klar i spyttet og til enhver tid undgå tvetydighed. Bør journalister med andre ord altid anvende et meget præcist, kortfattet og klart sprog i omtalen af (følsomme) emner i nyheder og debatter? Det har i flere
sammenhænge vist sig at være uhensigtsmæssigt og forbundet med direkte fare i forhold til ytringsfrihed(en). Artiklen har titlen ʺMedia Language - Clear or Obscureʺ. Den er blevet præsenteret ved en international konference i Montréal i Canada, maj 2015. Denne forskning er udført i samarbejde med lektor Bjarne le Fevre Jacobsen ved Syddansk Universitet. Forskningen er et forsøg på at gøre op med et dogme i forhold til journalisters sprogbrug og med præskriptiv litteratur, som findes i store mængder inden for emnet.

I 2014-2015 har jeg gennemført en survey-undersøgelse af, hvordan forskellige former for støj påvirker vores forståelse af forskellige eksempler på talesprog (speak) i elektroniske medier. Undersøgelsen er netbaseret, og cirka 1.000 danskere bedømte talesprogs-eksempler med og uden forskellige former for støj. Undersøgelsen blev udføret i samarbejde med lektor, Jonas Nygaard Blom fra Syddansk Universitet og Karsten Prinds fra DR Fyn. Undersøgelsens resultater er stadig under behandling; de ventes at kunne danne rammen for at anvise, hvad der er for god praksis for sprog i elektroniske medier. Især i forbindelse med inddragelse af kilder; såvel i som uden for studiet. Er det eksempelvis en god idet at lade en ekspert udtale sig fra toppen af et bjer eller fra bunden af et hav. Eller ér det faktisk bedre, at journalisten siger, hvad eksperten ville have sagt, hvis han kunne komme i studiet?. Generer støj fra rum og mobiltelefoner så meget, at de de (i visse tilfælde) bør fravælges?

I 2013-2014 har jeg lavet en survey-undersøgelse af, hvor godt danskere forstår forskellige eksempler på talesprog (speak) i elektroniske medier. Undersøgelsen er netbaseret, og målet har været at få mellem
10.000 og 15.000 danskeres bedømmelser. Undersøgelsen er udført i samarbejde med lektor, Jonas Nygaard Blom fra Syddansk Universitet. Et helt overordnet resultat blev, at 12.000 deltog i undersøgelsen, og der kan gives statistisk signifikante udsagn på flere områder. Helt overordnet viser det sig, at danskere forstår meget bogstavnær udtale og meget mindre bogstavnær udtale omtrent lige godt. Dog synes meget bogstavnær udtale at være at foretrække i introduktionen af nye og ukendte sammenhænge, mens meget mindre bogstavnær udtale synes at være at foretrække ved omtale af kendte ting og sammenhænge. Undersøgelsen ventes at kunne danne rammen for anvisninger for god praksis for sprog i elektroniske medier. Især i forbindelse med journalisters egen sprogbrug.

I 2014 har jeg forsket i betydningen af, at der i alle sprog - og således også i dansk - er ʺhullerʺ, hvor vi kommer til at mangle sprogligt ʺgodsʺ, når vi skal beskrive og debattere nye og ofte følsomme emner.
Journalister får i disse tilfælde problemer med at finde dækkende og anerkende ord for konceptualiseringer, som er nye og relativt dårligt afgrænsede i vores sprogsamfund. Artiklen har titlen ʺSemantic Gaps are
Dangerousʺ. Den blev præsenteret ved en international konference i Brighton i England, juli 2014. Denne forskning er udført i samarbejde med lektor Bjarne le Fevre Jacobsen ved Syddansk Universitet. Forskningen gør op med flere dogmer i forhold til journalisters sprogbrug og med præskriptiv litteratur, som findes i store mængder inden for emnet.

I 2011 har jeg sammen med Forsknings- og Innovationsstyrelsen lavet en netbaseret undersøgelse af danskernes evne til at genkende hinanden (regionalt) ud fra talen. Næsten 30.000 deltog i undersøgelsen, og den blev den mest læste undersøgelse på videnskab.dk i 2011.

Jeg har desuden forsket i udviklingen i (tale)sproget i nyhedsudsendelser (tv-aviser) fra 1965 til 2011; og præsenteret resultaterne i 2012 (39th International Systemic Functional Congress - Sydney). Undersøgelsen er udført i samarbejde med lektor, Bjarne le Fevre Jacobsen fra Syddansk Universitet. Forskningen beskriver og gør op med dogmatiske sprognormering(er) i forhold til journalisters sprogbrug og med præskriptiv litteratur, som findes i store mængder inden for emnet.

Jeg underviser studerende på flere forskellige studieretninger i sprogforståelse og fortællende journalistik. Blandt andre studerende i journalistik, fotojournalistik, kommunikation og fagjournalistik.

Jeg afholder efteruddannelseskurser med fokus på blandt andet speak, stemmetræning og (skriftlig) sprogkorrekthed.

LinkedIn-profil

Follow:
  • Website
  • Skype michael.ejstrup

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram