Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser med koordinerende flair til vores studieretning i Fotografisk Kommunikation

Har du lyst til at undervise kommende fotografiske kommunikatører og være med til at videreudvikle uddannelsen i Visuel kommunikation på DMJX? Brænder du for at kommunikere gennem fotografi og levende billeder på nye måder, for dialog med brugere/medproducenter og for at arbejde med nye forretningsmodeller og visuelle koncepter? Ser du masser af muligheder i medieudviklingen, hvor blandt andet sociale medier, after effects og visuel kommunikation er centrale tendenser? Er du en god kollega, der vil engagere dig i et stærkt fagligt miljø med stor tradition for tæt samarbejde i og på tværs af teams? Så er det måske dig, vi har brug for som adjunkt/lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stilling: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser med koordinerende flair til vores studieretning i Fotografisk Kommunikation
Sted: København
Sidste frist: 27.11.2017

Vi søger en adjunkt/lektor til undervisning på uddannelsen i Visuel Kommunikation, primært på studieretningen Fotografisk Kommunikation i Emdrup – en studieretning, hvor vi udvikler fotografer til reklamefoto og andre former for fotografisk kommunikation.

Ud over undervisning indeholder stillingen en faglig koordinerende funktion. Og muligheden for at være med til at reformere uddannelsen Visuel Kommunikation. Netop nu er vi i gang med at gentænke Visuel Kommunikation og herunder Fotografisk Kommunikation. Du vil i høj grad kunne præge denne omlægning.

Du kommer til at arbejde på en professionsbacheloruddannelse, hvor teoretisk og ikke mindst praktisk læring vægtes højt, så praktikanter og dimittender umiddelbart kan indgå i en bred vifte af arbejdsopgaver i medie- og kommunikationsbranchen.

Ansættelsen vil fortrinsvis være rettet mod professionsbacheloruddannelsen  i Visuel Kommunikation og studieretningen Fotografisk Kommunikation på vores Campus i København. Men der vil også kunne være opgaver på andre uddannelser, herunder kurser og videreuddannelse, samt i mindre grad på uddannelserne på Campus Aarhus.

Som faglig koordinator koordinerer du et lille team af undervisere på studieretningen i Fotografisk Kommunikation og indgår i koordinatorteamet for Visualisering, Kreativitet og Design, der ud over studieretningerne under Visuel Kommunikation omfatter vores fotojournalist- og tv- og medietilrettelæggeruddannelser. Den koordinerende del udgør ca. 20 procent af stillingen. Den resterende tid anvendes på undervisning og deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter. 


Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
• varetage koordinerende opgaver svarende til ca. 20% af arbejdstiden
 Kvalitetssikring af studieretningen, evaluering af fagene, kommunikationen med de studerende, behandling af meritansøgninger og ansøgninger om udvekslingsophold, godkendelse af praktiksteder og praktikkontrakter, skemaplanlægning, organisering og planlægning af teammøder, ansættelse af gæsteundervisere, budgetopfølgninger og deltagelse i de tværgående koordinatormøder
• udvikle, planlægge og gennemføre undervisningsforløb og eksaminer
• vejlede studerende på alle niveauer i deres eksamensopgaver
• bidrage til løbende at videreudvikle undervisningen.

Vi forventer, at du:
• har stor erfaring med at formidle kommercielle budskaber gennem fotografi og levende billeder
• har indsigt i branchens udviklingstendenser og har de nye teknologier inde under huden.
• er velbevandret i teorier og modeller om storytelling og dramaturgi
• har undervisningserfaring og indsigt i pædagogik og didaktik
• har erfaring med konceptudvikling og projektledelse
• har veludviklede koordinerende evner og tager et proaktivt ejerskab for dine ansvarsområder
• har en relevant akademisk uddannelse på kandidat- eller masterniveau, som kan understøtte uddannelsens metodefag og generelle behov for akademisk tænkning
• har mindst 5 års erfaring som selvstændig eller ansat i den branche, som vi uddanner vores studerende til
• er en god kollega og holdspiller og tager ansvar
• er omgængelig og brænder for at uddanne og undervise
• tørster efter ny viden inden for dit felt
• er orienteret mod samarbejde og opbyggelse af relationer såvel internt som eksternt.


Om Fotografisk Kommunikation:
Vi tilbyder et uhøjtideligt, tværfagligt arbejdsmiljø med spændende arbejdsopgaver og plads til selvstændigt arbejde og medindflydelse. Der er rig mulighed for (tvær)fagligt samarbejde, projektudvikling og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og ønskes besat senest pr. 1.2.2018.
Arbejdsstedet er primært København, men der må forventes rejseaktivitet til vores campus i Aarhus.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende faglige organisation. Aflønningen vil derudover afhænge af dit kompetenceniveau med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter principperne i ”Ny løn”.

Pr. 1. august 2013 overgik højskolen til ny stillingsstruktur, og ansættelsen vil derfor efter disse retningslinjer finde sted enten som adjunkt eller lektor alt efter dine kvalifikationer. Er du således ikke lektorbedømt, så vil du indgå i et 4-årigt uddannelsesforløb med henblik på at opnå lektorbedømmelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte områdechef Henrik W. Jørgensen på telefon 20 95 09 37.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes til stillinger@dmjx.dk mrk. ”Underviser til fotografisk kommunikation” senest mandag den 27. november kl 9.
Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Samtaler
Samtaler forventes afholdt fredag den 1. december 2017.

Om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) uddanner fremtidens talenter inden for bl.a. reklame, design, journalistik, foto, kom¬mu¬ni¬ka¬tion og medieledelse - og videreuddanner dem, der allerede arbejder inden for områderne.

DMJX samarbejder med ledende uddannelsesinstitutioner over hele verden samt med virksomheder og organisationer for at sikre uddannelser, der er praksisnære og målrettet en verden i forandring. Desuden huser DMJX flere videnscenterfunktioner og bedriver forskning inden for de områder, der undervises i.

DMJX har domicil i både Aarhus og København og har omkring 2000 indskrevne fuldtids¬studerende, knap 2.000 deltidsstuderende/kursister hvert år, 160 fuldtidsansatte undervisere og forskere, administrativt personale samt et større antal eksterne undervisere.

Læs mere om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på: www.dmjx.dk

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Vi er i fuld sving med at kigge alle de fuldstændig fremragende rusværtsansøgninger igennem. Vi kan konkludere følgende: I. ER. VILDE! 😘❤️🍻 #dmjx #dmjxrus
  • Jeg har taget et billede, der hvor beg bor. Jeg synes her er flot #postkortfraårhus #dmjx #denfjerdestatsmagt #åboulevarden #mølleparken #aros
  • I løbet af weekenden har man ofte noget i avisen, og så er det skønt at kunne holde fri, og se hvad man har lavet i løbet af ugen. Her har vi Søren Huss, som jeg brugte lidt tid med i forrige uge. #dmjx #dmjxminuge @madsjoakim
  • I guess shit just got real...
#DMJX #erjegvoksennu #pressekort #danskjournalistforbund
  • #Kurtstrandbar gør noget ved folk...
#DMJX
  • Object X
.
.
.
 #cinema4d #c4d #3d #maxon #maxon3d #design #photoshop #conceptart #octane #scifi #octanerender #render #abstract #digitalart #surreal #graphics #awesome #effects #imagination #something_new #sodern  #dmjx #id_dmjx #interactivedesign #intern @aforox_com @amcopenhagen
  • Leger lige grafiker 👩🏻‍🎨 #indesign#magasin#magasinskrivnibg#dmjx#journalistiskformidling#grafiker#grafikerforendag
  • 12 Angry Men - typographic animation