Service menu

Valgtests peger bagud (valg-klumme)

Mange af mediernes kandidattests - hvor man kan finde sit politiske match – fungerer som en slags tragt, hvor de fleste ender på bestemte partier. Det skyldes den begrænsede mængde spørgsmål – som ofte tager udgangspunkt i de sædvanlige spørgsmål og temaer fra forrige valgkamp. Det er et problem for især nye partier, mener mediefilosof, Ejvind Hansen, som - trods ihærdige forsøg - ikke havde megen held med at blive matchet med kristendemokraternes kandidater

Af Ejvind Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi

 

Et fænomen, der de senere år fylder mere og mere i valgkampene, er diverse kandidattests, hvor forvirrede borgere kan forsøge at danne sig et overblik over, hvem de skal stemme på. De fleste større medier har op til dette valg sådan en test. De fungerer typisk ved at man bliver stillet et antal spørgsmål (15-20 i de undersøgelser, jeg har kigget på). Resultatet af borgerens svar sammenlignes så med kandidaternes holdninger. Kandidaternes holdninger er så enten fundet ved at se på, hvad de faktisk har stemt på i den foregående valgperiode, eller ved at de selv har besvaret de samme spørgsmål.

Grundlæggende er disse kandidattests således et hjælpemiddel til at skabe overskuelighed -- et match mellem borgerens præferencer og de mulige kandidater. Eftersom overskuelighed jo hurtigt bliver en stor mangelvare i en valgkamp, hvor partierne kæmper om at give os forskellige bud på, hvad der er de væsentligste problemer, så har disse kandidattests en stor relevans. Men det er også klart, at den begrænsede mængde af spørgsmål betyder, at man skal være meget varsom, hvis man vil undgå at forfordele visse partier. Man kan med andre ord let risikere at kandidattesten kommer til at fungere som en slags "tragt", hvor de fleste ender på bestemte partier.

Testene tematiserer de sædvanlige travere
Efter at have kigget igennem kandidattestene på de store medier (TV2, DR, Politiken/Jyllands-Posten/EkstraBladet, Berlingske/BT, Dagbladet Information, Altinget og MetroExpress) bliver det hurtigt klart, at man på den ene side forsøger at favne bredt. Spørgsmålene favner emner som forholdet mellem det offentlige/private, sundhed, udlændingepolitik, erhvervspolitik, folkeskolepolitik, miljø og flygtninge/indvandrere.

Men man ser også en udstrakt grad af vanetænkning. Det er så at sige de sædvanlige travere som også har spillet en rolle i den foregående valgperiode. For at tage et eksempel: Folkeskolen fylder rigtig meget i testene, hvilket givetvis hænger sammen med, at der her har været drama de senere år. Og folkeskolen er da også vigtig. Men hvad med alle de andre dele af uddannelses-sektoren?

Dagbladet Information skiller sig her særligt ud ved, at de netop har lavet testen på baggrund af, hvad partierne faktisk har stemt i den foregående periode. Rationalet synes at være, at det giver den mest saglige dækning, fordi man så kan dømme politikerne på hvad de faktisk har gjort, og ikke blot hvad de lover at gøre -- man er med andre ord kommet fri af eventuelt valgflæsk.

Der er imidlertid (mindst) to problemer ved en sådan tilbageskuende tilgang. For det første giver det dårlige vilkår for at nye partier kan blive valgt. Information nævner ganske vist dette forbehold, men lur mig om alle brugere får læst dette forbehold igennem, inden de kaster sig over testen. Det andet problem ved den tilbageskuende tilgang er, at vi alene kommer til at bedømme partierne og kandidaterne ud fra, hvad de allerede har gjort -- og ikke så meget ud fra, hvad de lover at gøre i fremtiden. Og selvom det naturligvis er relevant at kende partiernes og kandidaternes fortid, når vi skal beslutte os for, om vi vil stemme på dem (fordi dette siger en del om deres troværdighed), så handler politik jo helt grundlæggende om, hvordan vi i fremtiden vil indrette os. Og dette burde derfor fylde mest, når vi beslutter os.

TV2 skiller sig positivt ud
En test, der særligt forsøger at tage den enkelte borgers egne præference alvorligt er den, som vi finder på tv2.dk. Denne test skiller sig særligt ud ved, at man som det første skal angive, hvad man mener er særligt vigtigt. Og så tilpasser den i nogen grad de efterfølgende spørgsmål hertil. Ideen i dette er god, fordi det så (i nogen grad) giver borgeren mulighed for selv at sætte dagsordenen. Man kan naturligvis diskutere, om der er nok kategorier til dette, og man kan også diskutere hvorfor der så alligevel er en række spørgsmål, der går igen på tværs af alle interesse-områder. Rationalet synes at være, at der er visse spørgsmål, man som borger bare ikke kan få lov til at slippe for at interessere sig for.

Læs flere klummer om valget og valgkampen

Der ser også ud til at være et andet problem i den konkrete udformning: I et forsøg på at afdække hvor god den er til at favne de nye partier, forsøgte jeg at lave en kørsel, hvor jeg tillagde mig selv synspunkter, der passede til hhv. Alternativet og Kristendemokraterne, og særligt sidstnævnte var det ganske vanskeligt at bringe frem som en anbefaling. Kristendemokraternes mærkesager synes således at komme noget i klemme i de opstillede kategorier.

Men selvom udførelsen lader noget tilbage at ønske, så rummer den en god tanke: Det er ikke politikerne alene, der skal bestemme valgets dagsorden. De skal naturligvis give et bud på det. Men når det skal besluttes, hvad man stemmer, må det naturligvis være afgørende, at borgeren selv afgør, hvilke spørgsmål, der er de vigtigste.

Mere til historien
Det skal i parentes bemærkes at en række af de andre tests også har mulighed for at angive, hvor centralt man finder et spørgsmål, og så vægtes det efterfølgende resultat herefter. Men en nedprioritering af et spørgsmål giver her ikke mulighed for at få nogle nye i stedet.

--------

Ejvind Hansen, og en række øvrige ansatte fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blogger under valgkampen - og stiller sig i øvrigt til rådighed for pressen med ekspertise inden for politik, retorik, økonomi, taktik m.m.
Se listen over højskolens valgeksperter

 

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Jeg bliver nødt til at dele et billede, Emma allerede har delt. Men prøv lige at se, hvor glade vi er. #sæk#dmjx#dmjxe16#dmjxrus
  • Sif 🌬 | #portrait #dmjx #hair
  • Luna and Bjørn, probably the loveliest couple I know. Part of my visual project at #dmjx #makingout #love #blackandwhite #kissing
  • Afprøvede ny teknik i går og tænkte på, hvor mentalt hårdt det er at studere med så mange dygtige smukke mennesker, så man må bare blive ved og knokle på 🌸✨ #dmjx #danmarksmedieogjournalisthøjskole #grafiskdesign #graphicdesign #illustrator #photoshop #justkeeptrying #amaliespens
  • Barsport var en fest #dengyldnefustage #konkurrencer #øløløl #trump #rednecks #teamryge #dejligemennesker #dmjx
  • Så kører toget #synopsis til afgangsprojekt i #diplomuddannelse i #socialmediamanagement er afleveret - målstreg i sigte efter tre års arbejde #diploma #efteruddannelse #DMJX
  • Photobooth fun 📸 #brussels #belgium #photo #photobooth #fun #friends #dmjx #blackwhite #travel #journolife
  • Team Trump er klar til den traditionsrige Barsport på @dmjx
#dmjx #dmjxrus #makedmjxgreatagain