Service menu

Relevans, den gode idé og det brede perspektiv

Reklamemanden

Kravene til medarbejderne i reklamebranchen bliver kun øget i disse år. Og skal man gøre en forskel, kræver det en bred palet af kompetencer og mindsets. Læs budene på fremtidens medarbejder i reklamebranchen fra adm. direktør i envision, Mona Juul, Global Head of Marketing Strategies and Campaigns ved Momondo, Per Christiansen, og kreativ direktør i Haalbye Kaag JWT, Simon Wooller

Af Martin Rask Pedersen, DMJX

Forandringens (ofte ganske kølige) vinde blæser også henover reklamebranchen i disse år, så fremtidens medarbejder skal holde godt fast – og være klar til at give slip.

Sådan lyder vurderingen fra tre aktører, der alle har været en del af branchen i mange år.

- Man skal kunne rigtigt meget, og det er det, der kommer til at skille fårene fra bukkene. Man skal kunne mange forskellige ting, og man skal interessere sig for mange forskellige ting, så man har et bredt perspektiv, fastslår Mona Juul, adm. direktør i reklamebureauet envision og bestyrelsesformand i brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation.

Hun vurderer, at der i fremtiden vil ske en endnu større opsplitning i specialister og generalister. Forskellene vil blive større. Og den største andel af medarbejderne vil være generalister, der så suppleres af specialister, som hyres ind på forskellige områder.

For generalisterne øger det kun kravet om at kunne tænke bredt. 

- Det er ikke nok kun at interessere sig for fx biler. Man skal have en nysgerrighed, interesse og forståelse for, at man er sat i verden for at tjene en kunde, fastslår Mona Juul.


Mona Juul

Relevans er key

Netop det, at man skal tjene kunden, er også essentielt for Per Christiansen, der har en fortid hos bl.a. Carat og MediaCom og i dag er Global Head of Marketing Strategies and Campaigns hos rejsesøgemaskinen Momondo.

Og for at tjene kunden, skal man kende kundens kunde.

- Relevans er key. Teknologien gør, at vi kan komme tættere på forbrugerne på de helt rigtige steder i kunderejsen i forhold til vores produkt, men det stiller også krav til forståelsen af kunderejsen og den kommunikation, vi bringer frem, lyder det fra Per Christiansen, der fortsætter:

- Man skal være endnu tættere på målgruppen, end man er i dag, og kunne tænke i kommunikationsflow og kommunikationsarkitektur. Man skal kunne tænke på tværs af traditionelle marketing- og kommunikationsmodeller, så vi undgår de traditionelle skel, sikrer integration og imødekommer den måde, forbrugeren reelt modtager kommunikation på.


Per Christiansen

Den unikke idé er stadig afgørende

Hvis man skal være en del af fremtidens reklamebranche er det svært – for ikke at sige umuligt – at holde sig væk fra de nye digitale muligheder. Det er, med Per Christiansens ord, uomgængeligt, at man skal være digitalt funderet.

Men det digitale er ikke en erstatning for de mere klassiske dyder. Det er et supplement, pointerer Simon Wooller, kreativ direktør i Haalbye Kaag JWT:

- Du skal kunne generere idéer. Man kan tale i en uendelighed om det nye medielandskab og alt det tekniske, der ændrer sig konstant. Men uden en unik idé er det alt sammen fuldstændig ligegyldigt. Vi kigger efter mennesker, der kan generere idéer. Og mennesker, som kan udfolde de idéer på alle forskellige medieplatforme.”


Simon Wooller

Læs også om fremtidens krav til: 

 

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • 2nd picture from an school assignment where we had to use one lamp to create different kind of light. Here's a soft frontal light. Again, hanna, my classmate, is working it. YASSSS! #dmjx #geisha #jasko #fashion #model #girl  #photography #kimono #blue
  • I dag har været en atypisk men også ret TVM-relevant dag. Har kørt Nordjylland tyndt for interviewe politikere, embedsfolk og borgere i forbindelse med en ny tværkommunal aftale. Det lyder tørt men undgik de obligatoriske kaffebrygning- og person-arbejder-ved-tastatur-optagelser💪🏼 @bygballer #dmjx #dmjxminuge
  • Why doodle on paper? #penol777 #inkmaster #dmjx #doodle #boredcreative
  • Skinhead inspired photo series 1/5 #skinhead #child #hardcore #copenhagen #dmjx
  • 😎😎 #glitter #glam #sunglasses #dmjx #boy #blonde #blue #sunglassesinside
  • På den igen ❤️🎥 #tilrettelæggerliv #tvm #dmjx #filmmaking #filmphotography #filmmaker #filmproduction
  • School assignment, create a direct and hard light using one lamp. Ihave the hottest classmates ever. #modelbutnotamodel #dmjx  #fashion #geisha #werk #jasko
  • School project going well📚📸
#portrait #girl #cloak #shadow #photography #flash #canon #dmjx