Service menu

Peter Orrys dimissionstale: Behov for det, I kan og dem, I er

Chefredaktør på Syddanske Medier, Peter Orry, holdt festtalen for semesterets 48 nye journalister. Læs hele talen her


Foto: Simon Skipper Christiansen

 

Kære alle

Hjerteligt til lykke. I dag er en fest!

I kan nemlig sige, som vores statsminister gjorde ved midnatstid på Vega i København den september-aften for snart to et halvt år siden: Vi gjorde det. Og det gjorde I jo. I har gjort det, I satte jer for. I har gjort det, som mange misunder jer. I har gennemført en af de mest eftertragtede uddannelser i Danmark. Så der er ingen tvivl: I gjorde det, og derfor er i dag en festdag, som I forhåbentlig vil huske altid.

Se flere fotos fra dmissionen og læs blandt andet om årets prisbelønnede BA-projekter

Og da vi nu fester, kan vi vel godt - i dagens helt særlige anledning og bare for et lille øjeblik -  se bort fra, at kernen i vores fag er at bringe faktuelt korrekte oplysninger. Så vi kan bare aftale, at vi går lidt let hen over nogle af de lidt bedrøvelige kendsgerninger, som fra i morgen møder jer i den branche og det fag, I heldigvis har valgt.

1) Vi vil ikke lade os distrahere af, at den uafhængige amerikanske organisation, Freedom House, i sin årlige opgørelse her ved årsskiftet har konstateret, at kun 63 af 197 lande i verden har fuld pressefrihed, og at kun 14 % af verdens befolkning er så heldige at bo i et af de 63 lande.

2) Vi lægger heller ikke særlig vægt på, at 108 journalister i 2013 blev dræbt, mens de var på arbejde verden over.

3) Ligesom vi også blot i forbifarten noterer, at 211 journalister sidder fængslet. Hvis I vil fejre eksamen med lidt sol på maven i Alanya eller Antalya, skal I lige vide, at de 40 af dem sidder bag tremmer i Tyrkiet.

4) Vender vi os mod Danmark, registrerer vi også blot kort, at de danske dagblades betalte oplag fortsat styrtbløder. Min egen avis, JydskeVestkysten, er nu halveret i forhold til for knap 20 år siden, og andre har det langt værre. Mange er helt væk eller fusioneret med andre.

5) Vi gider heller ikke bore i, at danske annoncørers kroner strømmer ud af landet og derfor ikke er med til at finansiere dansk journalistik. I år krydser to linjer hinanden. Det er søgeordsannonceringen - i praksis Google - som nu sælger annoncer for flere penge end samtlige danske papiraviser plus deres digitale annoncer tilsammen. Dagbladenes printannoncer er i perioden halveret fra 3,2 til 1,6 mia. kr.

6) Det skal heller ikke spolere vores gode humør, at antallet af journalistiske arbejdspladser falder på de medievirksomheder, som gennem DMA har overenskomst med DJ. I 2007 var der 2194 job. I oktober 2013 var der 1822 tilbage. Hvert sjette job er altså væk. Men vi kan vel altid få et nyttejob, hvis det går helt galt.

7) På en dag som i dag siger vi også pyt med, at lukkeloven - også kaldet offentlighedsloven - fra nytår er trådt i kraft og gør det sværere for os at kigge magthaverne især på Christiansborg i kortene. En opgave, som de seneste måneder har vist stadig er aktuel og nødvendig.

8) Vi ser også stort på, at politikerne uden at rødme gør sig til smagsdommere over vores journalistik og senest er gået i gang med at blande sig i, hvordan vores branches eget pressenævn håndterer etikken i vores fag.

9) Og vi lever også med, at mange almindelige danskere ser skævt til os og betragter os som lige så troværdige som brugtvognsforhandlere og telefonsælgere. Vi trøster os med, at der er udmærkede mennesker i de to brancher, og vi trøster os med, at vi endnu ikke er faldet til politikernes troværdighedsniveau.

10) Og endelig tror vi på vores festdag selvfølgelig ikke et øjeblik på de mange, som spår vores branches og vores fags snarlige død. De private medier kan ikke tjene penge. Statens medier mister opbakning blandt danskerne. Og journalistikken er overflødig. Siger de altså, men det tror vi selvfølgelig ikke på.

 

"Vi trøster os med, at vi endnu ikke er faldet til politikernes troværdighedsniveau"

 

Se, hvis man nu var forfalden til sortsyn, så kunne de ti punkter måske nok spolere den gode stemning til selv den mest animerede fest. Men ved I hvad? De småting skal ikke komme i vejen for jer, som skal til at kaste jer ud i verdens bedste fag. Derfor kommer her også ti gode grunde til, at I nok skal få chancen for at bruge alt det, I har lært, lige til I om et halvt hundrede år skal pensioneres. De otte første lyspunkter er hurtige konstateringer, og så gemmer jeg de to vigtigste til sidst:


1) Flere end nogensinde før er nyhedsjunkies. Ikke alle er ret vilde med at skulle betale for journalistikken, men grundlæggende er der en enorm efterspørgsel efter det, I kan.

2) Og jeg tror faktisk, vi kan overbevise dem om, at de skal til at betale for vores indhold. Vi skal bare alle sammen sige til kunderne, at vi tog fejl, da vi for snart 20 år siden begyndte at forære dem vores historier på nettet. Vi er i vores hus gået i gang 15. oktober og har nu cirka 1100 betalende, digitale kunder.

3) Vi journalister har - sagt i al venskabelighed - været nogle betonhoveder, men vi er ved at begynde at forstå, at vi skal forandre os i takt med de kunder, der betaler vores løn. Det er også nødvendigt og på tide, for ellers ender vi som typograferne, der troede, at de kunne lukke verden ude. Det kunne de ikke, og derfor overlevede deres fag ikke.

4) Vores uddannelse er blevet 100 gange bedre. Da jeg i 1981 gik ind ad døren med min 15 kg tunge elektriske skrivemaskine, syntes vi, det havde været en hård dag, hvis vi skulle blive til efter frokost. Uddannelsen var faktisk en skandale. I dag er den super god.

5) Først troede vi, at teknologien var en fjende, men nu er vi ved at have forstået, at den faktisk er en ven. De digitale og mobile medier, vi kender - plus dem, vi ikke kender endnu - vil give enorme muligheder for at sælge god journalistik på en måde, der passer til hver enkelt kunde.

6) Branchen er ved at forstå alvoren og behovet for at arbejde sammen. Vi vil se endnu mere samarbejde om tryk, salg, distribution, teknik, it-udvikling, events og alt muligt andet, så vi stadig har råd til at være unikke og konkurrere på det allervigtigste, nemlig journalistikken.

7) Folk vil betale for kvalitet og nichejournalistik i alle former af medier. Det bliver mere og mere tydeligt. Så skal vi bare huske at give dem kvalitet frem for kvantitet og hastighed. Det har vi ikke været verdensmestre til.

8) Interessen for vores fag er enestående. At komme ind på vores uddannelser er som at vinde i lotteriet. Så længe vi får de lyseste hoveder gennem systemet, vil vi også lave kvalitetsjournalistik til danskerne.

Og så lovede jeg jo at gemme de to allervigtigste grunde til optimisme og ukuelighed til sidst. De to vigtigste grunde til, at fremtiden for vores fag, for vores branche og ikke mindst for jer er lysere, end mange går rundt og påstår.  Den første grund handler om behovet for det, I kan. Og den anden grund handler om dem, I er.

9) Først behovet for det, I kan. Man skal altid passe på med at påstå absolutter, men jeg er ikke i tvivl om, at denne påstand holder vand: Der har aldrig nogensinde været et større behov for det, I kan. Der har aldrig nogen sinde været mere brug for god journalistik. Det har aldrig før været så nødvendigt, at journalister gør det, der er kernen i vores fag: at frembringe, validere og viderebringe faktuelt korrekte oplysninger.

Da jeg blev færdig i 1985, var det måske nok irriterende, at ting tog så lang tid, og at billeder til avisen skulle sendes med bil til trykkeriet - og var det søndagsavisens eneste farvebillede, skulle det endda af sted om fredagen. Men til gengæld havde vi banen for os selv. Det kan der siges meget godt og skidt om, men det, vi valgte at trykke, havde i været fald været igennem en redaktionel proces og vurdering.

 

"Alle kan publicere. Bumsede teenagere, professionelle brokrøve"

 

Sådan er det ikke mere. Teknologien og nettet har vendt op og ned på vores verden. I dag kan alle være journalister - eller i hvert fald lade som om, de er det. Alle kan udgive. Alle kan publicere. Og ved Gud - hvor de gør det. Bumsede teenagere,  professionelle brokrøve, fodboldklubber, virksomheder, organisationer og banker,  men også det officielle Danmark - politiet på deres nye sort, Twitter, kommuner med kommunikationsafdelinger større end vores lokalredaktioner, ministerier, styrelser, Forsvaret og de enkelte politikere. Uendeligt mange vil gerne slippe uden om vores redaktionelle filter og irriterende spørgsmål. Der er et kaos af informationer derude, det er en kakafoni, det er døgnet rundt, det er uoverskueligt - og det er ikke til at vide, hvad der er løgn, hvad der er latin, og hvad der måske er sandt.

Det er derfor - og lige præcis derfor - at I er mere nødvendige for samfundet og for danskerne end nogensinde tidligere. Nogle er nødt til at skaffe orden i kaos. Nogle er nødt til at tjekke og validere. Nogle er nødt til at prioritere og redigere. Nogle er nødt til at finde ud af, hvem der lyver. Nogle er nødt til at stille det ekstra spørgsmål. Nogle er nødt til at være den kritiske og velovervejede røst i kaos. De nogle - det er jer. Derfor er der mere brug for jer end nogensinde. Så gå nu ud og gør det arbejde, der er brug for: spørg en ekstra gang og tjek en ekstra gang, når nogen siger, at sådan og sådan ser verden ud. Det passede ikke, dengang man påstod, at jorden var flad, og heller ikke i dag passer de versioner af virkeligheden, vi får præsenteret.

10) Og så den sidste grund - og den allervigtigste grund - til, at journalistikken ikke bare vil overleve, men også trives i de kommende årtier: det er jer. Jer, der sidder lige her i lokalet i dag.

Det værste, jeg ved, er, når folk siger, at alting var bedre i gamle dage, og at ungdommen ikke er, hvad den har været - underforstået: ikke som da jeg var ung. For mig er det tegn på, at de, som siger sådan, har deres bedste tid bag sig og ikke længere tror på fremtiden eller glæder sig til den. Jeg plejer at svare, at det er helt rigtigt, at ungdommen ikke er, hvad den har været. Den er nemlig bedre end nogensinde.

Selv om jeg ikke kender jer alle sammen - faktisk kun den lille håndfuld tidligere praktikanter hos os, som sidder på forreste række - så ved jeg, at I vil modbevise de bagstræberiske forfaldsmyter. Jeg kender den ekstremt høje kvalitet hos alle de mange praktikanter, vi har haft glæden af. Jeg kender kvaliteten af de uddannelser, I har fået. Jeg ved, hvor meget I vil det. Derfor tør jeg sige, at ikke alene er disse års nye journalister bedre, end de nogensinde har været tidligere. Det vil den journalistik, I nu skal ud at lave, også være, når bare I beslutter jer for at fortælle de historier, der virkelig er brug for, frem for de historier, mange gerne vil have jer til at viderebringe.

Og sådan nåede vi til vejs ende. Jeg håber, feststemningen er intakt. Det var i hvert fald min mening med talen. Meningen var, at I med god samvittighed kan sige, som statsministeren gjorde på Vega: Vi gjorde det. I er klar. Og så håber jeg bare - og dette er sagt helt uden politisk bias, men blot som en konstatering - at I får færre møgsager på jeres vej end statsministeren gjorde, da hverdagen meldte sig.

Endnu en gang: rigtig hjerteligt til lykke og god vind derude. Vi har hårdt brug for jer.

Tak for ordet.

 

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • #denmark #danemark #dinamarca #aarhus #DMJX #aarhus2017 #visitaarhus #aarhusguide  #explore #guide #instatraveling #igersdenmark #igersaarhus #kirstenkkester #storytelling #travel #traveling #travelgram #cold #night #solitude #silence #ig_captures #master_shots #livefolk #streetphotography #streetphoto #follow #followme #photooftheday
  • favorit sted 🌴 #dmjx #oldskool
  • Friday on top #dmjx #design #graphic #illustration #sketch #croquis #drawing
  • magasinlayout 🍿💯 #dmjx #yndlingsopgave
  • Journalistspire 📽👍 #dmjx
  • ⚪️⚫️#portrait #beautiful @nathalieprieme #swing #london #zebrastripes #canon #dmjx
  • First take on a magazine cover. Using my own portraits of Virgil Abloh for Soundvenue magazine
#dmjx #graphicdesign #indesign #layout #magazinecover #virgilabloh #white #black #soundvenue
  • Magazine week 🔶🔸 #dmjx