Service menu

På jagt efter den perfekte online-fortælling

"Jeg elsker faget og er ikke blevet forsker for at nå frem til, at journalistik er noget lort!"


Kate Kartveit, født 1960, er ph.d.-studerende med fokus på, hvordan man fortæller journalistiske historier på online og mobile medier.
Ekspertiseområder: Visuel fortælleteknik, æstetik, undersøgende journalistik. Foto: Anders Hviid


Fortalt til Dan Hansen


Hvad forsker du I?

Mit projekt handler om fortælleteknik. Jeg er interesseret i, hvordan man bedst bygger historier op for at gøre dem interessante og indbydende.

Jeg har fokus på online og mobile medier og håber at komme frem til en løsning på, hvordan man sammensmelter tekst, lyd, billeder, animation og grafik til helstøbte fortællinger.


"Jeg håber, at finde en løsning på, hvordan man skaber helstøbte fortællinger"
 


Med baggrund som tv-journalist er jeg særligt interesseret i, hvordan man smartere kan integrere videofortællinger i historierne.




Hvorfor har du valgt det emne?

Mens mange af de traditionelle medier mister brugere, så oplever onlinemedierne fremgang.
Men jeg synes ikke, at det store potentiale bliver udnyttet. 
Det skyldes nok, at mange af de eksisterende onlinemedier er printbaserede og i hele deres tankegang tager udgangspunkt i det trykte produkt.

Derudover synes jeg, der er et hul i den eksisterende forskning. Der er forsket i overgangen fra print- til online-journalistik herunder hvad kontinuerlig deadline og hyperlinks betyder for produktet. Men der har ikke været ret meget fokus på fortælleteknik, som jo er det, jeg interesserer mig for.
Desuden er meget af den nuværende forskning kvantitativ, hvor min forskning primært vil være kvalitativ.


Hvad gør du?

Den ene del er netop kvalitativ. Her vil jeg - ved hjælp af blandt andet eyetracking og interview - finde ud af, hvad der virker for brugerne. Hvordan får de den gode brugeroplevelse?


Den anden del er jeg i gang med. Den går dels på at kortlægge den forskning, som allerede eksisterer på området, dels på at finde de gode eksempler på vellykket online-journalistik. For der er faktisk nogen, som gør det godt allerede. 

Det gode eksempel 1 Snow Fall fra The New York Times

Det gode eksempel 2 America’s first climate refugees fra The Guardian


Hvad tror du, konklusionen bliver?
Jeg elsker faget og er ikke blevet forsker for at nå frem til, at journalistik er noget lort.
Tværtimod undersøger jeg, hvad der fungerer og skal finde ud af, hvordan vi kan gøre det endnu bedre med de nye muligheder og platforme, vi har til rådighed. 

Der bliver lavet meget god journalistik. Og journalister har en helt særlig evne til at fortælle og formidle. Men der sker en stor udvikling både med brugerne og teknologien i disse år. Derfor er det nødvendigt med en tilpasning. 


Hvad skal/kan din forskning bruges til?

Medierne skal lære at sammensmelte de mange udtryksformer, så der kommer fokus på flow og brugeroplevelse. 

Min færdige forskning skal vise, hvilke strukturer man benytter for at bygge sine historier op og kan forhåbentlig bidrage til, at der udvikles en best practice eller egentlige skabeloner for, hvordan man bruger de enkelte medier – og får dem til at flyde sammen.


Danmarks Medie- og Journalisthøjskole uddanner flest nye journalister og står også for efteruddannelsen af landets journalister. Det giver de bedste muligheder for at den tilegnede viden bliver omsat til brugbar læring, som kommer ud at arbejde på redaktionerne – og ender med produkter, som kunderne vil bruge og købe.

 



 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • 2nd picture from an school assignment where we had to use one lamp to create different kind of light. Here's a soft frontal light. Again, hanna, my classmate, is working it. YASSSS! #dmjx #geisha #jasko #fashion #model #girl  #photography #kimono #blue
  • I dag har været en atypisk men også ret TVM-relevant dag. Har kørt Nordjylland tyndt for interviewe politikere, embedsfolk og borgere i forbindelse med en ny tværkommunal aftale. Det lyder tørt men undgik de obligatoriske kaffebrygning- og person-arbejder-ved-tastatur-optagelser💪🏼 @bygballer #dmjx #dmjxminuge
  • Why doodle on paper? #penol777 #inkmaster #dmjx #doodle #boredcreative
  • Skinhead inspired photo series 1/5 #skinhead #child #hardcore #copenhagen #dmjx
  • 😎😎 #glitter #glam #sunglasses #dmjx #boy #blonde #blue #sunglassesinside
  • På den igen ❤️🎥 #tilrettelæggerliv #tvm #dmjx #filmmaking #filmphotography #filmmaker #filmproduction
  • School assignment, create a direct and hard light using one lamp. Ihave the hottest classmates ever. #modelbutnotamodel #dmjx  #fashion #geisha #werk #jasko
  • School project going well📚📸
#portrait #girl #cloak #shadow #photography #flash #canon #dmjx