Service menu

Lasse Jensen til nye dimittender: I skal ikke skære hjørner

Der blev uddelt legater til 5 fremragende projekter – herunder det første nogensinde til studerende fra forskellige uddannelser. Lasse Jensen holdt festtalen for de 93 nye journalister og fotojournalister

Tekst: Dan Hansen
Fotos: Mikkel Berg



Journalist Lasse Jensen er bedst kendt fra radioprogrammet Mennesker og Medier. På onsdag er det 50 år siden, han startede i mesterlære. I dag holdt han festtalen ved dimissionen på DMJX Aarhus


- I skal være sandhedssøgende, tjene borgerne, være ordentlige, ikke vinkle for skarpt, ikke skære hjørner og ikke lade formen være en begrænsning for jeres indhold.

Sådan lød det i dag fra Lasse Jensen, som var inviteret til at holde festtale for 90 nye journalister og 3 fotojournalister og deres pårørende. Desuden deltog en række dimittender, som har afsluttet deres eksaminer imellem denne og forrige dimission.

I en skarp og vanligt revsende tone, talte Jensen om fagets fortid, nutid og fremtid. Et fag, som på mange måder er udfordret.

Læs hele Lasse Jensens tale her

- Faget er blevet presset fra en lang række sidder. Af internettet, af fokus på segmentering, af Facebook, af forskellige interesser og af massemedierne, som jo i virkeligheden bare er en masse medier, sagde han.

Han tilføjede dog, at han stadig læser og ser masser af god journalistik, og at han dybest set er optimistisk på fagets vegne.
Samtidig videregav han nogle ord, han selv havde fået med sig som ung journalist sidst i 60’erne: Journalistik er verdens bedste fag!

- Før som nu gælder det, at journalistik tager den tid, man har, sagde han med reference til sin gamle veninde Ann Mariager.

Rektor: Reflektér over jeres rolle
I sin velkomsttale bad rektor Jens Otto Kjær Hansen dimittenderne reflektere over deres roller som journalister. For at sætte gang i refleksionen inddrog han det netop overståede folketingsvalg samt sagen om Ekstra Bladet, som for ikke længe siden bragte billeder fra tragedien i Nakskov, hvor 4 børn og 1 voksen brændte inde.

- Hvor var medierne og hvad var mediernes rolle i den valgkamp, som blev sat op som et præsidentvalg? Hvor var journalisternes etiske grænse, da de viste billeder fra branden?, spurgte han.

Legater til 5 gode projekter
Vanen tro blev de bedste BA-opgaver belønnet med legater og ord fra underviserne.

At være jøde efter Charlie Hebdo
Jyllands-Postens Mindelegat gik til et projekt, der af flere årsager er værd at nævne.

For det første er det aldrig før sket, at studerende fra to forskellige studieretninger vinder et BA-legat sammen.

Rikke Mathiassen har studeret TV- og Medietilrettelæggelse, mens Maria Danmark Nielsen er blevet færdig som journalist. De har sammen studeret på højskolens internationale linje Europe In the World. Og det er samtidig første gang, at studerende fra et internationalt program vinder et legat for bedste BA-projekt.


Mette Danmark Nielsen lytter til Asbjørn Sloth Jørgensens motivation. Rikke Mathiassen er med på Skype


Deres vinder-projektet "Being a Young Jew In Paris - After Charlie" blev rost i høje vendinger for at give en ny vinkel på hverdagen efter attentaterne i Paris i starten af året.

Se projektets hjemmeside

Se dokumentaren Je Suis Juif - After Charlie

 

Venskab i det vilde vesten
Scanpix' Fotojournalistiske Pris gik til Kasper Løftgaard for BA-projektet "Otte sekunder for resten af livet". Projektet fortæller historien om venskab, drømme og familieliv hos to texanske cowboys – og blev blandt andet rost for at give et usentimentalt billede ind i en verden, som mange danskere opfatter som en stor kliche.

Se projektet

 

 

Kuren der blev skurken
Frederik Malte Petersen og Asbjørn Mølgaard Sørensen modtog et E. N. Ritzaus Mindelegat for BA-projektet "Kuren, der blev skurken".

De blev rost for at forvalte et noget fortærsket emne på fremragende vis – nemlig problematikken omkring MFR-vaccinen og forældre, som ikke vil vaccinere deres børn.


Asbjørn Mølgaard Sørensen (t.v.) og Frederik Malte Petersen fik legatet overrakt af indstiller Martin Vestergaard
 

Samme legat vandt Catarina Nedertoft Jessen og Rasmus Elmelund for BA-projektet "Det dyre liv", som blandt andet sætter fokus på de mange penge, vi danskere bruger på vores kæledyr.


Kun Catarina Nedertoft Jessen kunne være til stede. Hun fik overrakt legatet af prorektor, Lars Poulsen
 

Kan man stjæle runestenene mens man er i Legoland med familien?
Endelig vandt Andreas Rasmussen ligeledes et E. N. Ritzaus Mindelegat for BA-projektet "Masterne mod Mette".

Her har han set på, hvordan oplysninger fra masternes sporinger af mobiltelefoner i stor stil bruges til at fælde sigtede for forbrydelser.
Det er et stort problem, fordi masterne kan levere usikkerheder på mange kilometers afstand. En usikkerhed, som mange fra anklagemyndigheden ikke kender til.

- På den måde kan du blive sigtet for tyveri af Jellingestenene, mens du faktisk er i Legoland med familien, forklarede Jan Dyberg Larsen, som havde indstillet Andreas Rasmussen til prisen.


Jan Dyberg Larsen fortæller om det prisvindende projekt af Andreas Rasmussen, som ikke kunne være i salen i dag pga. arbejde

Håndtryk og pindemader
Efter taler og legatuddelinger, fik de nye dimittender overrakt deres eksamensbeviser og det obligatoriske håndtryk fra rektor. Herefter var der reception i højskolens kantine.


Rektor Jens Otto Kjær Hansen synes ikke at være træt af at uddele de 93 håndtryk

 

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • På den igen ❤️🎥 #tilrettelæggerliv #tvm #dmjx #filmmaking #filmphotography
  • School assignment, create a direct and hard light using one lamp. Ihave the hottest classmates ever. #modelbutnotamodel #dmjx  #fashion #geisha #werk #jasko
  • School project going well📚📸
#portrait #girl #cloak #shadow #photography #flash #canon #dmjx
  • TAKEOVER #eskesenm #swapkidsapp Kids with the flu means working from home. Yes, my home office is messy. I don't care. In fact I don't notice. Too busy making yet another pitch deck. I tried counting how many I have made up till now. 60-70!!! This time for #publico who -together with students from #dmjx - will help SwapKids with an operational plan for our forthcoming PR effort. I really need this. I've got a good handle on the strategic elements of our communication, but no experience executing. And in a bootstrapped startup there is only one to do the dirty work:) #loveit
  • Innocent Nature
  • God vind fremover, @designkmoe og @sabrinaspeiermann. Vi elsker jer. #dmjx
  • So silky and shiny
 #shinelikeadiamond #studio #weekday #dmjx #fashion #copenhagen
  • Anastasija 💎 #photooftheday #beauty #woman #portrait #fotografie #thoughtful #expression #dmjx #photography