Service menu

Journalistik om kapitalfonde: Tre overraskelser og et godt råd

To erhvervsjournalister, Lars Løcke, Nordjyske, og Michael Sand Andersen, Dagbladet Holstebro-Struer, har i de senere år arbejdet sig ind i kapitalfondenes verden og har undervejs fået sig nogle overraskelser – og en vigtig erfaring.

 
 
I løbet af de sidste 10 år er en større og større del af dansk erhvervsliv blevet overtaget af kapitalfonde. Derfor er kapitalfonde værd at beskæftige sig med i dybden, mener de to tilrettelæggere af kurset ”Kapitalfonde: Virksomhedsslagtere eller løsningen”.
 
De senere års mediedækning har hovedsagelig været kritisk over for kapitalfondenes indtog i dansk erhvervsliv. De to tilrettelæggere ønsker at præsentere et mere nuanceret billede af fondenes virke. 
 
Michael Sand Andersen fra Dagbladet Holstebro-Struer har i de senere år især beskæftiget sig meget med Færch-familiens salg af den lokale virksomhed Færch Plast til kapitalfonden EQT. 
 
Og her kommer den første overraskelse:
 
”Mange i lokalområdet og i pressen regnede med, at ejerskiftet ville betyde lukning i Holstebro og overflytning af arbejdspladser til Østeuropa, men det er ikke sket. Tværtimod køber man andre virksomheder op og øger antallet af beskæftigede i Danmark”, siger Michael Sand Andersen.
 
Og så til overraskelse nummer to: 
 
”Det viser sig, at også mange mindre virksomheder i Midt- og Vestjylland, ned til omkring 40 ansatte, nu er ejet af kapitalfonde. De er nu virkelig inde mange steder – og jeg tror, at det vil gribe endnu mere om sig i de kommende år.”
 
Inden de sidste erfaringer fra Michael Sand Andersen er det tid til at svare på spørgsmålet: Hvad er en kapitalfond egentlig? En kapitalfond investerer i virksomheder med henblik på at gøre dem mere effektive og værdifulde – og så sælge dem videre med overskud. Investorerne kan blandt andet være pensionsselskaber og rige enkeltpersoner.
 
Blandt de meget kritiserede eksempler på overtagelser har været TDC og senest OW Bunker. Blandt andre, mere vellykkede eksempler, nævner Michael Sand Andersen ISS.
 
Lars Løcke og Michael Sand Andersen ser som nævnt ikke kapitalfonde som enten gode eller onde 
 
- og her kommer den tredje overraskelse ind: 
 
De kan være meget svære at komme ind på livet af!   
 
”Det har overrasket mig, at de har været så lidt synlige, for eksempel i Færch Plast. De er sådan lidt hemmelige ejere, der holder sig i baggrunden”, siger Michael Sand Andersen, som ikke lægger skjul på, at det kan gøre arbejdet som journalist mere besværligt.
 
For nu er vi ved det vigtigste råd, Michael Sand Andersen har til andre journalister, som skal beskæftige sig med kapitalfondes overtagelse af en virksomhed:
 
”Spørg ind til hvad det er, man vil med virksomheden! Hvad er det for nogle planer, der ligger for vækst og værdiskabelse? Måske ønsker man faktisk at investere og udvikle den pågældende virksomhed. Og så kan en overtagelse vise sig at være en rigtig stor gevinst for både virksomhed og omgivende samfund.”
   
Lars Løcke og Michael Sand Andersen underviser i efteråret på kurset Kapitalfonde - virksomhedsslagtere eller løsningen.
 
 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Photobooth fun 📸 #brussels #belgium #photo #photobooth #fun #friends #dmjx #blackwhite #travel #journolife
  • Team Trump er klar til den traditionsrige Barsport på @dmjx
#dmjx #dmjxrus #makedmjxgreatagain
  • #denmark #danemark #dinamarca #aarhus #DMJX #aarhus2017 #visitaarhus #aarhusguide  #explore #guide #instatraveling #igersdenmark #igersaarhus #kirstenkkester #storytelling #travel #traveling #travelgram #cold #night #solitude #silence #ig_captures #master_shots #livefolk #streetphotography #streetphoto #follow #followme #photooftheday
  • favorit sted 🌴 #dmjx #oldskool
  • Friday on top #dmjx #design #graphic #illustration #sketch #croquis #drawing
  • magasinlayout 🍿💯 #dmjx #yndlingsopgave
  • Journalistspire 📽👍 #dmjx
  • ⚪️⚫️#portrait #beautiful @nathalieprieme #swing #london #zebrastripes #canon #dmjx