Service menu

Job til hver anden ny kommunikatør inden endt uddannelse

Torsdag eftermiddag dimittede Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles første professionsbachelorer i Kommunikation. Over halvdelen har allerede job. Mød to nye kommunikatører her


Louise Ejs og Kasper Tangsig kan nu kalde sig professionsbachelorer i Kommunikation. Foto: Kasper Løftgaard


Dimittendledighed og branchekrise er ikke noget, der bliver talt ret meget om på DMJX’ kommunikationsuddannelse i disse dage.
Den første årgang, som startede i 2011, dimitterer i dag. Og allerede nu har flere end halvdelen af de 36 nye kommunikatører skrevet under på en ansættelseskontrakt.

Det fortæller uddannelsesleder Merete Østergaard, der glæder sig over, at uddannelsen - som er skabt i tæt samarbejde med medie- og kommunikationsbranchen - ser ud til opfylde branchens efterspørgsel.

- Jeg synes, det er lykkedes os at lave den kobling af teori og praksis, som var hensigten. Vi har givet dem den rigtige blanding af viden, færdigheder og kompetencer, som gør dem i stand til at levere fra dag et. Det er det, vi hører fra praktikstederne, og det er vi meget tilfredse med, siger hun.

Uddannelsen adskiller sig fra andre kommunikationsuddannelser, blandt andet ved at indeholde 2 gange 6 måneders obligatorisk praktik.
 

Portræt af to dimittender

Kasper Tangsig, 26:
Kaprede klima-kommissæren for kunde. Blev headhuntet til sin anden praktikperiode. Har allerede job. Er blevet far til 2 i løbet af studiet.


Foto: Kasper Løftgaard

- Jeg har aldrig været typen, som var glad for at gå i skole. Ikke før jeg kom her.
Det, at vi veksler mellem at sidde på skolebænken, og er ude at prøve tingene af, fungerer godt for mig.
Vi er nok ikke helt så teoretisk tunge, som dem der kommer med en kandidatgrad fra universiteterne. Men jeg synes, at vi har den nødvendige tyngde og vigtigst af alt kan finde ud af at omsætte den.
Jeg mener, at skolen er lykkedes rigtig godt med kombinationen af det praktiske og teoretiske.

Jeg har været positivt overrasket over, hvor meget vi har fået lov til i praktikkernen. Hvor selvstændigt, vi arbejdede, og at vi fik lov til at arbejde med de store kunder.

Jeg har hørt fra mange, at de har været meget tilfredse med deres praktikperioder, og det er vist gengældt. I hvert fald har mange af os fået studiearbejde i vores praktikvirksomhed, og flere af os har nu også fået fast ansættelse hos vores gamle praktiksted.

Fik Connie Hedegaard til Vonge
Den bedste oplevelse under studiet var, da jeg skulle lave en event for en kunde, mens jeg var hos Mannov. Kunden var Vikingegaarden, som blandt andet laver intelligente lade-standere til el-biler. Deres højeste ønske var at får EU-kommissær Connie Hedegaard til Vonge. Det lykkedes, og det gav virksomheden en masse omtale og fik den på den politiske dagsorden.

Jeg har stadig kunden. Den rykkede med mig, da jeg fik praktikplads på MM Media, som jeg blev headhuntet til af en tidligere kollega fra Mannov.

Jeg er også blevet ansat i MM Media nu, hvor jeg er færdig med uddannelsen. Efter planen skal jeg indgå som partner.

Livet som selvstændig tiltaler mig. Jeg havde egen virksomhed i et par år, inden jeg startede på studiet. Og så passer livet som selvstændig også godt sammen med at have to små børn. Jeg fik mit første samtidig med, at jeg startede på uddannelsen og gik direkte fra Skejby Sygehus til Journalisthøjskolen den allerførste dag. Mit andet barn fik jeg under den seneste praktik.

Det har været 3 ½ gode - og travle - år.


Louise Ejs, 23:
Lavede intern kommunikation til 20.000 medarbejdere. Stod med kæmpeansvar i Børnefonden. Lavede kommunikationsstrategi for Vejle Boldklub. Vil læse kandidatuddannelse i corporate communication.


Foto: Kasper Løftgaard

- Jeg er meget praktisk orienteret og kan lide at prøve mange forskellige ting. Det må man sige, at man kommer til på kommunikationsuddannelsen.

I min første praktik var jeg hos Børnefonden, hvor jeg af forskellige årsager var meget alene om tingene og bare måtte kaste mig ud i det. Jeg lavede blandt andet en masse pressearbejde. Det var fedt, at kunne få ting til at ske. Jeg husker, den der rare fornemmelse i kroppen første gang min indsats gav medieomtale i metroxpress.

Arla, som jeg var hos i 2. praktikperiode, er en kæmpe virksomhed, hvor mine opgaver var meget mere låste. Her lavede jeg primært intern kommunikation for de 20.000 medarbejdere.

Det er interessant og meningsfuldt at arbejde i en NGO. Men det er faktisk også sjovt at være med til at få folk til at drikke mælk. Det havde jeg nok sværere ved at forestille mig på forhånd, og det er fordelen ved at kunne prøve sig af i forskellige virksomheder og arbejdsområder i løbet af studiet.

Fodboldnovicen tjekkede livescore på Vejle-kampe
Mit bachelorprojekt var meget spændende. Her lavede jeg og min makker en kommunikationsstrategi for Vejle Boldklub, som på det tidspunkt var midt i en krise.
Jeg interesserer mig slet ikke for fodbold, men jeg må indrømme, at pludselig sad jeg og fulgte med i livescoren, når Vejle spillede.

I vores rapport kommer vi med forslag til, hvordan de kan forbedre den interne kommunikation i klubben og, hvordan de kan skabe en ny kernefortælling om sig selv.

Jeg valgte uddannelsen på grund af kombinationen af det praktiske og teoretiske. Jeg har helt klart brugt mest krudt på det praktiske, men jeg fik særligt i løbet af bachelorprojektet, som vi fordybede os i i flere måneder, lyst til også at bygge på med noget mere teori.
Derfor planlægger jeg at læse en overbygning i corporate communication.
Det kan give mig endnu mere faglig tyngde og også modne mig lidt mere.


Fakta om Kommunikationsuddannelsen

  • Kommunikationsuddannelsen er den første af højskolens 9 bacheloruddannelser, som optager studerende i både Aarhus og København. Den første årgang startede i Aarhus i 2011. Den første i København i 2012.
  • På første hold startede 50 studerende. 36 af dem er klar til at dimittere torsdag.
  • Halvdelen havde fået job allerede inden den sidste eksamen.
  • En del af de øvrige dimittender planlægger at læse en kandidatuddannelse. Det er den uddannelsesinstitution, som udbyder kandidatuddannelsen, der vil tage stilling til, om kommunikationsuddannelsen adgangsgivende til deres kandidatuddannelse. Højskolen har dog allerede fået positive tilsagn fra en lang række uddannelser.
  • Man skal have 10,3 i snit for at komme direkte ind på uddannelsen. Halvdelen af de studerende optages via kvote 2.
  • Uddannelsen tager 3 ½ år, inkl. 2 x 6 måneders parktik. Den sidste lønnet.
  • I en ny undersøgelse blandt alle de virksomheder, som har haft kommunikationsstuderende i praktik, svarer 85 procent, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med praktikanterne. fra DMJX.
  • Læs mere om uddannelsen
 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Photobooth fun 📸 #brussels #belgium #photo #photobooth #fun #friends #dmjx #blackwhite #travel #journolife
  • Team Trump er klar til den traditionsrige Barsport på @dmjx
#dmjx #dmjxrus #makedmjxgreatagain
  • #denmark #danemark #dinamarca #aarhus #DMJX #aarhus2017 #visitaarhus #aarhusguide  #explore #guide #instatraveling #igersdenmark #igersaarhus #kirstenkkester #storytelling #travel #traveling #travelgram #cold #night #solitude #silence #ig_captures #master_shots #livefolk #streetphotography #streetphoto #follow #followme #photooftheday
  • favorit sted 🌴 #dmjx #oldskool
  • Friday on top #dmjx #design #graphic #illustration #sketch #croquis #drawing
  • magasinlayout 🍿💯 #dmjx #yndlingsopgave
  • Journalistspire 📽👍 #dmjx
  • ⚪️⚫️#portrait #beautiful @nathalieprieme #swing #london #zebrastripes #canon #dmjx