Service menu

Fejring, festtale og favoritprojekter – dimission for 48 nye journalister

Der var lovord og legater for både klassisk journalistik og utraditionelle BA-opgaver, da Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i dag lagde rammer om dimissionsfestlighederne for 46 nye journalister og 2 fotojournalister. Peter Orry holdt festtalen


Foto: Simon Skipper Christiansen


Det var en fest for alle - med eksamensbeviser, håndtryk, klapsalver og efterfølgende traktement i kantinen.

Men for 6 nyudklækkede journalister blev eftermiddagens dimission på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus særligt mindeværdig.

De blev nemlig hyldet og prisbelønnet for deres fantastiske BA-projekter, som strakte sig fra det helt traditionelle, journalistiske produkt over en kommunikationsstrategi og til en ganske utopisk fortælling.

Læs årets festtale ved Peter Orry, chefredaktør på Syddanske Medier
 

Mads Olrik Berthelsen modtog E. N. Ritzaus Mindelegat for BA-projektet "Som det burde være".

Lektor Nanna Jespersgård havde indstillet projektet og sagde i forbindelse med overrækkelsen blandt andet:

- Journalisten gik ind i processen med en ambition om at undersøge, hvordan man egentlig forandrer verden forstået som ’den naturlige kapitalistiske orden’.
Mads skrev sit bachelorprojekt – hold godt fast – om nutidens utopister. Eller mere præcist: Han skrev om det medarbejderdemokratiske og kollektivistiske håndværkerfirma Logik & Co som utopisk projekt. Det kunne være endt i journalistisk katastrofe. Utopia er i sig selv en metafor, og begreber som lighed og kollektivisme hænger og dingler i toppen af abstraktionsstigen. Mads Olrik Berthelsen lykkes kun med projektet, fordi han forstår nødvendigheden af tilbagevendende at trække linjer til det konkrete niveau og skrive ud, hvordan drømmen om en bedre verden kommer til udtryk.


Daniel Skjoldborg Isaksen og Nicolaj Willemoes Lund modtog ligeledes E. N. Ritzaus Mindelegat for BA-projektet "En digital kommunikationsstrategi for Ordblindeforeningen"
Lektor Lone Krogsholm overrakte legatet og roste gruppen for et ambitiøst og grundigt undersøgelses- og analysearbejde, som benyttede sig af værktøjer fra både journalistikken, medieteorien og kommunikationsvidenskaben.


Det anslås, at der findes over 300.000 ordblinde i Danmark. Ordblindeforeningen har dog kun 1600 medlemmer. Det kan kommunikationsstrategien, som Daniel Skjoldborg Isaksen og Nicolaj Willemoes Lund – her i omfavnelse – står bag, rykke ved. Foto: Simon Skipper Christiansen


Jyllands-Postens Mindelegat blev også uddelt til to BA-projekter, som begge hører til kategorien af mere klassiske journalistiske produkter.

Maja Dige Christensen fik det første for BA-projektet "Livet som ægtefælle til en dement".

Projektet blev fremhævet for på fornemmeste vis at beskrive de menneskelige omkostninger, som demens har for den ramtes ægtefælle.
Derudover blev prismodtageren rost for at behandle de mange dilemmaer og tabuer, som er forbundet med emnet, med en stor empati, men uden at blive sentimental.
 


Maja Dige Christensen, da hun fik overrakt sit eksamensbevis af rektor Jens Otto Kjær Hansen. Foto: Simon Skipper Christiansen
 

 

Ingen bling bling, bare pissegodt
Maria Hesselvig Lange og Sisken Kirstine Møller Laugesen modtog dagens andet mindelegatfra Jyllands-Posten for deres BA-projektet "Ondt i underlivet - om vulvodyni"
Prisindstiller, lektor Jan Dyberg Larsen, præsenterede projektet om den oversete sygdom, som op mod 60.000 danske kvinder lider af, som klassisk, gedigen journalistik med den gode fortælling i centrum:

- Der er intet digitalt i projektet. Ingen innovation. Intet nyt koncept. Ingen brug af web. Ingen bling bling. Det er bare en samling ord. Det er klassisk journalistik med en klassisk problemstilling i en klassisk form. Det er pissegodt”, sagde han.


Prismodtagerne og lektor Jan Dyberg Larsen. Foto: Simon Skipper Christiansen


Bedrøvelige kendsgerninger og lyspunkter
Årets festtale blev leveret af Peter Orry, chefredaktør på Syddanske Medier.

I talen, der fik dimittenderne og deres pårørende til både at tænke og smile, oplistede han først 10 bedrøvelige kendsgerninger, som fra i morgen møder de nye journalister i deres nye branche. Og herefter 10 gode grunde til, at fremtiden ikke ser helt skidt ud alligevel.

Læs Peter Orrys tale

Rektor Jens Otto Kjær Hansen dvælede i sin lykønskningstale ligeledes ved et aktuelt mediebillede, som både byder på et hav af udfordringer og muligheder.
Samtidig mindede han dimittenderne om, at de står med de bedst tænkelige chancer for at klare sig godt i det.

- I har fået en uddannelse, der hviler på et 40-årigt fundament, men som har fulgt med tiden og med udviklingen. Dermed er i klædt godt på til at møde virkeligheden, sagde han.


- I åbner i dag døren til en ny verden af muligheder – til noget af det mest spændende, der findes, sagde rektor Jens Otto Kjær Hansen. Foto: Simon Skipper Christiansen

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • #denmark #danemark #dinamarca #aarhus #DMJX #aarhus2017 #visitaarhus #aarhusguide  #explore #guide #instatraveling #igersdenmark #igersaarhus #kirstenkkester #storytelling #travel #traveling #travelgram #cold #night #solitude #silence #ig_captures #master_shots #livefolk #streetphotography #streetphoto #follow #followme #photooftheday
  • favorit sted 🌴 #dmjx #oldskool
  • Friday on top #dmjx #design #graphic #illustration #sketch #croquis #drawing
  • magasinlayout 🍿💯 #dmjx #yndlingsopgave
  • Journalistspire 📽👍 #dmjx
  • ⚪️⚫️#portrait #beautiful @nathalieprieme #swing #london #zebrastripes #canon #dmjx
  • First take on a magazine cover. Using my own portraits of Virgil Abloh for Soundvenue magazine
#dmjx #graphicdesign #indesign #layout #magazinecover #virgilabloh #white #black #soundvenue
  • Magazine week 🔶🔸 #dmjx