Service menu

Dimissionstale: Alt er muligt

Kommunikationsdirektør Annemette Moesgaard fra ATP, som selv er uddannet journalist fra DMJX, holdt festtalen for de kommunikatører, journalister og fotojournalister, som er blevet færdige i starten af 2016


Her kan du læse Annemette Moesgaards tale i sin fulde længde. Foto: Sille Veilmark

Se også: Artikel og billeder fra dimissionen

 

Kære Dimittender

Så blev det dagen.

Den store dag. Dagen hvor I - for måske sidste gang - forlader betonbunkeren for at gå ud i det virkelige liv. Ud, hvor I - qua jeres fag - har indløst billet til en meget eksklusiv forening.

Fra i dag er I nemlig officielt og fuldgyldige medlemmer af den kreative klasse, en del af magteliten – toppen af poppen.         

For derude – på den anden side af tiden i betonbunkeren, på den anden side af praktiktiden, af kantinemaden og fredagsbaren, dér venter berømmelsen, selviscenesættelsen, indflydelsen. Derude i verden er alt muligt. 


"Vores fag ikke bare er et fag. Det er en del af vores personlighed"


Men først skal I have et job.  Nu hvor det jo handler om mediebranchen, kommunikationsbranchen; journalistbranchen, ja, så er det jo ikke nok, bare at få sig et ”job”.

Nej, folk i vores branche gør karriere. Vi i vores branche har selvfølgelig spændende stillinger, hvor vi gør en forskel – og tjener kassen!  For vi er som bekendt den fjerde statsmagt. Vi er dem, der sætter dagsorden.

Vi vælter ministre eller afslører topdirektører på avisens forside – med tydelig by line, selvfølgelig.  Og gerne med prisvindende billeder. Billeder, der skaber historien. Skaber historie. 

Eller også sidder vi i midten af dér, hvor beslutninger træffes. I det store mødelokale med det lange, skinnende mahognibord, de dybe læderstole og dyr kunst på væggen. Dér hvor vi i al fortrolighed rådgiver ministre og spinner, så direktøren undgår den der forside…

Selv om det er 25 år siden, jeg sad der, hvor I sidder nu – med eksamenspapiret i hånden, så husker jeg præcis, hvordan det føltes at være der, hvor I er i dag.  Følelsen af at være kommet i mål. Følelsen af at være blandt ”the chosen few”. Følelsen af, at ALT er muligt.

Jeg husker præcis, da Ulrik Haagerup ringede fra Jyllands-Posten og tilbød mig job.

Jeg stod i køkkenet i min lejlighed i Brabrand og jeg var ved at skære løg. Telefonopkaldet varede under 10 minutter og tilbage stod jeg med rigtigt job med afspadsering, pension – og udetillæg, fordi det jo var på Københavner-redaktionen.

Begejstringen var stor. Det var så fedt. Men det var også virkelig skræmmende. For nu var det alvor. Nu var det mig, der var den.

Nu skulle jeg stå på egne ben. Nu var det slut med at være praktikanten, den de andre gerne gav en hånd – og endda en historie.

Nu var det ikke bare en leg. Nu begyndte det rigtige liv.

Det var også skræmmende, fordi vores fag ikke bare er et fag. Det er en del af vores personlighed.

Jeg HEDDER Annemette – jeg ER journalist.

Og når faget er lig med personen, betyder det, at når jeg lykkes med mit arbejde, så er jeg en succes som menneske. Og når jeg ikke lykkes, så er jeg en fiasko. Sådan er det.

Lige før sad jeg og kikkede ud over jer. Ud over skønne, forventningsfulde og ny-udklækkede fotojournalister, journalister og kommunikationsfolk.

I ser stolte ud!

Og I ligner nogen, der glæder jer.

Nogle af jer har sikkert allerede fået job. Andre er stadig ”i proces”.

Måske er I ikke ligefrem skræmte.

Men mon ikke de fleste af jer har lidt uro i maven?

Lidt sommerfugle?

For hvad er det for en verden, I kommer ud til?

Nu er jeg jo inviteret til at holde festtalen – og jeg vil nødig ødelægge den gode stemning. Men I er jo vant til at deale med fakta – så nu kommer det: det er en svær branche.

Der er kamp om arbejdspladserne.  Jeg får stadig 200 ansøgere, når jeg søger en presserådgiver – eller en kommunikationskonsulent.

Avisernes abonnenttal bare falder og falder.

På de elektroniske medier hedder det projektansættelser – uden pension og ret til ferie.

Og god gammeldags nyhedsformidling, styres nu af jagten på klik-rates.

Er ked af at sige det, men det er bare nogle af overskrifterne på en branche, der kæmper.

For hvad med Facebook, Google og Amazon, der æder sig ind på
på de klassiske mediers annonceindtægter?

Eller tv-seere, der foretrækker Netflix fremfor public service og flow tv.

Eller pressemeddelelser og virksomhedspræsentationer, der bliver udarbejdet i Litauen?

Og hvad med priserne på fotoopgaver, som stort set er de samme i dag, som da jeg var ung?

Og endnu værre:

Hvad med udsigten til at blive del af et fag med et mildest talt ramponeret ry og hvor troværdigheden er under gulvbrædderne?

Ja der er nok, man kan bekymre sig om.

Om ikke andet, så ikke mindst hvis man er håbefulde forældre til dagens dimittender.

Tro mig. Jeg har mindst en af slagsen, der også har set sig lun på kommunikations- og mediebranchen. Og jeg bekymrer mig.

 

"I er jo vant til at deale med fakta – så nu kommer det: det er en svær branche"

 

Men inden jeg for alvor får spoleret den gode stemning – og jeres store dag, så vil jeg som den gamle erfarne rotte gerne slå en ting fast – med meget store bogstaver. Som breaking news – og gerne på alle landets spisesedler:

I skal IKKE bekymre jer.

Da jeg startede her på skolen, var det med en halvautomatisk skrivemaskine.  Mobiltelefoner og internet var ikke en del af virkeligheden.
Når vi skulle i kontakt med verden omkring os, bookede vi tid i små brunmalede kabiner lavet af spånplader.

Der sad jeg og fra en fastnettelefon ringede jeg - til Hirtshals Kommune for at bestille en brochure om, hvordan det lokale fiskeri havde det.

I dag er det en helt anden virkelighed. Og I har nogle helt andre muligheder.

For I har både en fantastisk faglighed og en veludstyret værktøjskasse med jer.

Og I har alle muligheder.

Grib muligheden. Hold fast i det I er dygtige til. Hold fast i passionen. Og i glæden ved jeres fag.

Hold fast i lysten til at fortælle historier – i ord og billeder.

Hvis I gør det, ja så kan det ikke gå helt galt.

Især ikke, hvis I husker at koble det med jeres egen lyst. Jeres egne præferencer.

Glem alt om karriereplanlægning. Glem alt om, hvad de andre synes er fedt. Glem hvad der er det nye sort i branchen.

Brug i stedet al jeres krudt på at nyde det her fantastiske fag. Og vær flittige, arbejdssomme – og vælg den rette attitude. Vær bevidst om jeres faglighed, men vær ydmyg i forhold til hvordan I bruger den.

Husk, at I er fødselshjælpere for historien – ikke for jeres eget ego. Og husk, at jo mere i forstår af substansen af et emne, jo bedre kan I bruge jeres værktøjskasse.

Malcolm Gladwell skrev for nogle år siden bogen

Outliers: The story of success.

Gladwell ville finde ud af, hvad der skaber succes. Succes i verdensklasse.

Helt lavpraktisk nåede han frem til, at succes opstår, når man har øvet sig på noget igen og igen - i mere end 10.000 timer.

10.000 timer. Det er lang tid. I har gået på skolen her i 7.000 timer. Så selv om I er dygtige, så er i ikke helt i mål endnu.

Men det gør ingenting. For I er unge. I har energien. Gåpåmodet.

Og I har masser af tid. Masser af timer. Spørgsmålet er bare, hvad I vil bruge dem til.

Hvad brænder I for? Hvor er jeres passion? Mærk efter, hvor I helt personligt finder lysten.

Hvis I for alvor tænker over det, ja så er det meget, meget lettere at gøre det – igen og igen - i 10.000 timer.

Ja hele livet.

Når man gør det, man brænder for – og man er dygtig til, så behøver man ikke en karriereplan.

Tro mig – når man elsker sit fag - når man er til stede i det, man brænder for – og som motiverer en – ja så åbner dørene sig.

Så ringer pludselig chefredaktøren fra Politiken.

Eller headhunteren.

Eller HR direktøren fra den der store børsnoterede virksomhed.

Så ringer Getty Images eller Mærsk for at bestille en fotoserie.

Eller Læger uden Grænser. Eller sportsredaktionen på Thisted dagblad.

For selv om vores fag på mange planer gælder liv og død. Og selv om det er fedt at have det fede job,

så er der ingenting, der for alvor lykkes, hvis man ikke har sig selv med.

Så ud over at finde ud af, hvad I gerne vil fagligt, så mærk efter, hvad I vil som mennesker.


"Når man gør det, man brænder for, så behøver man ikke en karriereplan"

 

Da Lars Poulsen skrev spurgte, om jeg ville kommer HER – og give jer nogle ord med på vejen i dag, blev jeg helt ærligt en smule overrasket.

Og beæret. Men mest overrasket.

For jeg har ALDRIG forestillet mig, at det var noget, jeg ville blive inviteret til. Faktisk har jeg aldrig på forhånd kunnet forestille mig, hvad der ville blive næste skridt i mit arbejdsliv. Men jeg har altid vidst, hvad der var vigtigst for mig, og hvad jeg aldrig ville gå på kompromis med.

Det blev helt klart for mig, da jeg i slutningen af 1996 forlod journalistikken for at hellige mig kommunikationsfaget. For da fik jeg en weekend til at tænke over, om jeg ville være informationschef i Scleroseforeningen.

To døgn til at finde ud af, om jeg var klar til at sige farvel til journalistikken – og til at indtage den modsatte side af bordet. Og selv om jeg troede, at jeg skulle være journalist, så var beslutningen overraskende let.

For jeg havde to ting, som jeg ikke ville gå på kompromis med.

Den ene var min familie. At jeg ville have tid med min søn – og at jeg ville have flere børn.

Den anden var, at jeg ville have et sjovt job. Et job hvor jeg kunne bruge min faglighed, min projektleder-gen, min sans for helheder og for at fortælle historier – og ikke mindst, hvor jeg var en del af et hold, med et fælles mål.

Så selv om det var en sorg at forlade den klassiske journalistik – for jeg ER STADIG journalist – medlem af forbundet og alt det der – så var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde fundet MIN hylde.

Og siden da, har jeg sådan set bare passet min familie – og mit arbejde. Jeg har forsøgt at gøre det godt. At gøre mig umage – med det, jeg er god til. At være flittig og opføre mig ordentligt.

Jeg har ikke gjort meget væsen af mig. Ikke spillet en rolle i Kommunikationsforeningen. Eller skrevet kloge kronikker i Journalisten. Og min offentlige optræden har været begrænset til det faglige.

Men det har ikke været en hæmsko. Tværtimod. Hvert eneste jobskifte har været pr invitation.

Og nu står jeg så her. Som årets festtaler på den skole, hvor det hele begyndte. Og det selv om jeg hverken er Lasse Jensen, Puk Damsgaard eller Poul Erik Skammelsen.

Jeg står her, fordi jeg bare har gjort det, der gjorde mig glad.

Min historie er ikke speciel. Den er bare én historie ud af de 100 dimittenders, der blev færdige samtidig med mig.

Alle de andre kan fortælle andre historier. Om deres valg. Deres præferencer. Deres vej.

Om man vil vælte ministre, arbejde med corporate communication, være fotojournalist på en avis – eller være freelancer er op til den enkelte.

Hvad, der skal være jeres historie, er alene op til jer.

Men her på falderebet skal I dog have et råd fra den gamle kone:

Vælg med hjertet.

Vælg det, der gør jer glade.

Vælg det, I er gode til.

Så bliver jeres arbejde en leg.

Og SÅ åbnes alle døre.

Det et da værd at fejre.

 

TILLYKKE

 

 

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • 2nd picture from an school assignment where we had to use one lamp to create different kind of light. Here's a soft frontal light. Again, hanna, my classmate, is working it. YASSSS! #dmjx #geisha #jasko #fashion #model #girl  #photography #kimono #blue
  • I dag har været en atypisk men også ret TVM-relevant dag. Har kørt Nordjylland tyndt for interviewe politikere, embedsfolk og borgere i forbindelse med en ny tværkommunal aftale. Det lyder tørt men undgik de obligatoriske kaffebrygning- og person-arbejder-ved-tastatur-optagelser💪🏼 @bygballer #dmjx #dmjxminuge
  • Why doodle on paper? #penol777 #inkmaster #dmjx #doodle #boredcreative
  • Skinhead inspired photo series 1/5 #skinhead #child #hardcore #copenhagen #dmjx
  • 😎😎 #glitter #glam #sunglasses #dmjx #boy #blonde #blue #sunglassesinside
  • På den igen ❤️🎥 #tilrettelæggerliv #tvm #dmjx #filmmaking #filmphotography #filmmaker #filmproduction
  • School assignment, create a direct and hard light using one lamp. Ihave the hottest classmates ever. #modelbutnotamodel #dmjx  #fashion #geisha #werk #jasko
  • School project going well📚📸
#portrait #girl #cloak #shadow #photography #flash #canon #dmjx