Service menu

Dimission i Aarhus: Følg passionen

Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård Andersen talte om engagement og passion for faget, da hun leverede årets festtale til 55 nye journalister og fotojournalister

Vil du have noget fra Pakistan?
Nogenlunde sådan lød Puk Damsgård Andersens sidste ord, da hun forlod sit gode, faste job som uddannelsesjournalist på Jyllands-Posten.
Hun følte sig – i en alder af 28 år – groet fast. Vissen. Hun brændte ikke for at sidde på sin pind og ringe historier hjem hos formanden for Danmarks Lærerforening. Derfor lod hun, som hun udtrykker det, sig falde gennem luften uden at vide om det ville briste eller bære - og besluttede sig for at udleve drømmen om at lave journalistik fra Pakistan – som freelancer.

Jyllands-Postens udlandschef sagde i øvrigt ja tak til tilbuddet. Og i 4 år – indtil Puk Damsgård Andersen sidste år blev Mellemøstkorrespondent for DR - skrev og rapporterede hun for blandt andet JP, Kristeligt Dagblad og DR om alt det, der virkelig interesserer hende. Og også til internationale medier som New York Times og Marie Claire, ligesom hun skrev to bøger.

Puk Damsgård Andersen, som er DR’s Mellemøstkorrespondent, leverede festtalen. Foto: Daniel Hjorth.

Hendes budskab i festtalen til dagens dimittender på Campus Aarhus – 50 nye journalister og 5 fotojournalister – var derfor ganske klar.

- I kommer lynhurtigt langt væk fra det, I drømte om at rapportere om, hvis I ikke følger jeres passion. Den passion, der gør, at I er gået ind i journalistfaget. Pointen er, at det hverken er bedre, finere eller gør en større forskel at skrive om Taleban end om folkeskolen. Det er vores engagement, der gør forskellen, sagde Puk Damsgård Andersen.

Omtanke, bevidsthed og kritisk sans

Rektor Jens Otto Kjær Hansen fokuserede i sin lykønskningstale særligt på journalistens rolle og muligheder.

- Der er masser af udfordringer og muligheder derude. Men i dag skal journalister ofte selv ud og skabe sit job. Gør det med omtanke, bevidsthed om jeres rolle og kritisk sans. Og giv det modstand, når I møder noget, der er anderledes, end det burde være, sagde han.

Billeder, der hviler og gør godt i øjnene
Prisuddelingen begrænsede sig denne gang til Scanpix-prisen, som i år blev tildelt et projekt, som ifølge begrundelsen er ”smuk fotografi, homogen høj kvalitet, og en ide, der hænger sammen som stramt koncept. Høj teknisk kvalitet. Billeder, der hviler og gør godt i øjnene. Og en interessant historie, som er en del af tidsånden”.
BA-projektet If I can make it there er skabt af Malene Korsgaard Lauritsen, som takkede for pris og æren via en Skype-optagelse fra New York.

If I can make it there portrætterer i ord og fotos 21 kunstnere og bohemians, som alle deler drømmen om at slå igennem i kunstens og drømmenes by, New York.

Efter prisoverrækkelsen uddelte prorektor Lars Poulsen, sammen med rektor Jens Otto Kjær Hansen, eksamensbeviser. Herefter var der reception for dimittenderne og deres pårørende.

Se flere af Daniel Hjorths fotos fra dimissionen

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Verdens bedste rustur er ved at være forbi 💔 #såhyggeligt #såsjovt #dmjx #jegerhooked #nuerjegtræt #seriklelængeresådanud #førbillede
  • Verdens sejeste barhold er endelig blevet færdig med at rydde op efter KaJ-fest #kajgf #dmjx #kurtstrandbar #fredagsbaren #trættetyper #sendmeresovs
  • Presentation of innovation solution to the client 
_
#dmjx #dmjxx16 #addingvalue #technology
  • Presentation of three weeks of work on an innovation project. Client presentation
_
#dmjxx16 #dmjx #technology #addingvalue
  • Presentation time. 
_
#dmjxx16 #dmjx #addingvalue #technology
  • Presentation to the client. All groups had interesting concepts that improves the clients product with a way to connect with people baked in.
_
#dmjxx16 #dmjx #addingvalue
  • Presentation time. Groups are presenting their solution to the client. I loved that all groups improved the clients product in a big way. 
_
#dmjx #dmjxx16 #presentation #addingvalue #bringonthechange #usingtechnology #technology
  • Typisk Nakskov #dmjx #rustur