Service menu

Dimission for nye journalister

Poul Erik Skammelsen leverede talen. Dimittenderne leverede klassen. Og rektor leverede hyldest og håndtryk


”Husk nogle gange at gå ind ad døren og tænk: I dag vil jeg fandme være på tværs", sagde dagens festtaler, Poul Erik Skammelsen, som delte rundhåndet ud af leveregler, kæpheste og anekdoter.


Tekst: Dan Hansen
Fotos: Casper Holmenlund Christensen


Da Poul Erik Skammelsen dimitterede som journalist i 1988, gik han ud af Bunkerens døre og direkte ind på Kvægtorvet i Odense, hvor han sammen med den nyetablerede redaktionen på landets nye tv-station, var sat på opgaven at bryde DR’s monopol.

I dag, da han leverede festtalen for 70 nye journalister og fotojournalister på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, reflekterede han over, hvordan den nye generation af journalister – her et kvart århundrede senere – også står midt i en brydningstid for journalistikken.

- Vi lever midt i en kamp om at forny sig. Det gør de gamle etablerede medier, og det gør de nye. Alle formater og produkter har en kortere levetid, end de havde en gang, og den tid hvor seerne sad og talte sekunderne til TV-Avisen gik i gang, er forbi.
I dag udspiller sig en kamp for at blive set og hørt og læst. I den kamp har I alle muligheder for at gå ud og etablere jeres egne medier, som kan konkurrere med de etablerede, sagde han.



"Faget åbner døre. Lad jer føre gennem dem"
 


Skammelsens tale fokuserede i det hele taget på alle de muligheder, som ligger for fødderne af de nye dimittender.

- Mulighederne. Grib dem. Gå ud og oplev tiden. Vær med til at beskrive den.
Faget åbner døre. Lad jer føre gennem dem, styret af jeres nysgerrighed og interesser, sagde han.

Skal selv skabe job
Forandringer og muligheder var også omdrejningspunktet for rektor Jens Otto Kjær Hansen, som i sin lykønskningstale til de nye journalister og fotojournalister ligeledes gav ord med på vej.

- Det kan godt være, der bliver færre af de traditionelle journalistiske stillinger. Men medie- og kommunikationsbranchen er i vækst og andre funktioner er i vækst. Mange af jer får ikke job, men skal selv være med til at skabe dem, sagde han.

Fanatisk fitness og oversete fædre
Efter de to taler blev der uddelt legater til de bedste BA-projekter. Her blev årgangens særligt høje niveau flere gange fremhævet.

DR Nyheders Pris for Årets Kritiske og Konstruktive BA-projekt blev givet til Christian Moselund Aaby og Jesper Bo Pedersen for projektet "De oversete fædre - mænd med fødselsdepressioner".

Ifølge lektor Thomas Pallesen er produktionen kendetegnet ved at være gennemsyret af ønsket om, at vi gør det bedre i Danmark. Blandt andet ved at vise, hvordan problemerne håndteres med succes i visse kommuner.
Samtidig blev det høje tekniske og tv-tekniske niveau fremhævet.


Glæde hos Christian Moselund Aaby (t.h.) og Jesper Bo Pedersen, som først fik DR's pris og senere Jyllands-Postens Mindelegat overrakt af lektor Thomas Pallesen


Samme projekt fik også det ene af Jyllands-Postens Mindelegater, som lige ledes blev overrakt af Thomas Pallesen.

Det andet mindelegat fra Jyllands-Posten blev tildelt Rikke Gjøl Mansø og Katrine Jo Andersens projekt: "Hvem skal passe Kinas ældre?"

I motiveringen fortalte lektor Joan Husted blandt andet, at censor havde kaldt produktionen enestående og ment, at den burde have haft et godt gammeldags 13-tal. Projektet blev rost for at tage læseren helt med ind på kinesiske plejehjem, hvor forældre, som på grund af et-barn-politikken, er opmagasineret af deres skamfulde børn, som ikke kan forsørge dem.


Kun Rikke Gjøl Mansø (t.h.) var til stede for at modtage legatet. Hun kunne blandt andet høre Joan Husted rose skribenterne for ikke at falde i de mange snubletråde, der har været ved at lave journalistik fra presse-ulandet Kina.


Joan Husted overrakte også det ene af E. N. Ritzaus Mindelegater. Det tilfaldt Karen Sofie Egebo, som i sit BA-projekt: "Oppe på broen" var gået bagom avisens notitser om trafikdrab.

I begrundelsen blev det fremhævet, at projektet flot viser konsekvensen af trafikdrab, både for den der dræber og for de efterladte – uden, at det bliver for meget sorg og krise eller følelsesmæssigt omklamrende.

Prismodtageren hørte i sit fravær ikke Joan Husted ros for fantastiske kilder, trods det, at det er et svært og følsomt emne.

Det andet E. N. Ritzaus Mindelegat blev tildelt Lærke Cramon Madsen for projektet #Fitter#Better#Stronger. Her har hun fulgt en yngre kvinde med rygproblemer, som på kort tid forvandler sig fra flommet sukkergris til fitnessfreak på 40 daglige kosttilskud.

Lærke Cramon blev blandt andet rost for at formidle sin kilde med lige dele kant og kærlighed og for - med hjælp fra fremragende danske og udenlandske eksperter – at komme helt ind under huden på fitnesskulturen.


Lærke Cramon Madsen med legatet, som Nanna Jespersgård uddelte. Hendes artikler kan læses i søndagens JP.


Scanpix-prisen blev vanen tro uddelt til et fremragende fotojournalistisk projekt. Denne gang til Lasse Bak Mejlvangs: 'Stedet de kalder hjem' om den tvangsudviste asylansøger Remzis "ikke-liv".

I begrundelse, som blev læst op af Fotojournalistuddannelsens leder Søren Pagter, hed det blandt andet, at:

Depressionen og den psykiske sygdom bliver skildret fint med distancen i fotografierne af Remzi og i stemningsbillederne. Den eneste relation, som skaber liv og ændrer Remzi’s ansigtsudtryk, er forholdet til farfaren. Dette skift vises også fint fotografisk. Dermed er den fotografiske fremdrift konsistent og underbygger i hele bogen grundstemningen af svigt og håbløshed.


Lasse Bak Mejlvang kunne ikke selv være til stede, men fortalte via en optagelse, at han vil bruge halvdelen af legatet på et grønlandseventyr og sende den anden halvdel til Remzi i Kosovo.
 


Remzi i et af de mange portrætter.

Hele projektet kan ses her

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Mød Carlo og Helena. Det italienske/svenske ægtepar er gået fra Toscana sammen med deres æsler. Og i går ramte de udkanten af Aarhus på deres vej til Sverige. 
De har kun brugt 500 euro, siden de forlod Italiens grænser. De banker nemlig på dørene på tilfældige gårde, når det er tid til sove for natten. Og sover helst samme sted som æslerne. Jeg fulgte dem en eftermiddag og aften i deres jagt efter ly for natten.
De bød endda på aftensmad. 
#dmjx #journalistik #denmark #reportage #journalist #aarhus
  • Portrait of Bue, My classmate and photo-buddy this week 📷
  • Skinhead inspired photo series 5/5 #skinhead #mirror #blackandwhite #tattoo #bald #copenhagen #dmjx
  • Portraits from my class this week
  • InDesign uge på skolen ✌🏻️ #dmjx #gd #grafiskdesign #indesign #danmarksmedieogjournalisthøjskole
  • Portrait of Silas @silasstaal #portrait #photography #blackandwhite #dmjx
  • Spread from magazine layout #layout #indesign #typography #graphic #design #dmjx
  • De nye TVM'ere er ved at lægge sidste hånd på deres "håndværks-film", som er afslutning på deres første forløb. Jeg har assisteret den kære TVM- og FK-lære,  Svenne Friis, som her udleverer kamera til den lykkelige @marieallerslev Foto: @christinahanson #DMJX #DMJXminuge @bygballer