Service menu

Designeren skal kunne tænke ud af boksen og sætte tingene ind i en sammenhæng

kommunikatøren

Fremtidens designere skal være nysgerrige, strategisk stærke og i stand til at argumentere for deres løsninger. Og så skal de være klar på at møde store krav. Læs tankerne om fremtidens designere fra Bonnier Publications’ Carsten Skjold Weinreich,  Make’s Kristoffer Gudbrand og Woer+Gregorius’ Mulle Gregorius

Af Martin Rask Pedersen, DMJX

- Du skal kunne meget mere i dag end for bare 20 år siden, og et af kendetegnene er desværre, at du skal favne så bredt, at du risikerer at miste fokus.

- Du skal kunne møde de store krav, der hele tiden kommer fra nye platforme. Du skal kunne gennemskue kommunikation på flere platforme – så det er ikke nok at være en god håndværker, man skal simpelthen også være strategisk stærk og kunne gennemskue, hvordan kommunikation fungerer på mange niveauer. Og du skal være virkelig nysgerrig på kryds og tværs af mange platforme og indviklede samfundsmæssige interesser – det er simpelthen ikke nok, at man er sig selv nok og kun brænder for det ene område (designmæssigt), som man nu har valgt.”

Carsten Skjold Weinreich er Art Director ved Bonnier Publications, der udgiver bl.a. I Form, Illustreret Videnskab og Historie.

Han er ikke i tvivl om, at kravene til designere – uanset hvilken form for design, man arbejder med – er steget de senere år. Og heller ikke om, at kravene vil fortsætte med at sige.

Carsten Skjold Weinreich
Carsten Skjold Weinreich

"Connect the dots”

Den vurdering deler han med bl.a. Kristoffer Gudbrand, creative director og partner i Make – bureauet, der med sine egne ord er ”a creatively led, multidisciplinary design agency based in Copenhagen, Denmark”.

- Der er ikke noget i dag, der er som i går. Det gør naturligvis, at det kan være svært at følge med i udviklingen på det faglige plan, for brancen generelt, men vigtigst af alt udviklingen i verden omkring dig, lyder det fra Kristoffer Gudbrand, der fortsætter:

Derfor bliver du som designer nødt til at være nysgerrig. Nysgerrig på og interesseret i at løse problemstillingen for kunden og ikke for dig selv. Design handler derfor i høj grad om at ”connect the dots” - det vil sige bringe de ting, du oplever, ind i en ny kontekst.

Og nysgerrigheden og det at ”connect the dots” betyder også, at man nogle gange skal acceptere, at det ikke er en selv, der får den gode idé.

- Du skal kunne samarbejde med mange typer mennesker og være klar på, at faggrænser er udflydende. Nogle gange er det sekretæren eller bogholderen, der får den kreative idé, så du skal smide rygmærket, være openminded og så naturligvis udvikle ideen ud fra din faglighed, konstaterer Mulle Gregorius, grafisk designer og ejer af det grafiske designbureau Gregorius DesignThinking.


Kristoffer Gudbrand

Rationaliser din intuition

Ligesom Carsten Skjold Weinreich, Kristoffer Gudbrand og Mulle Gregorius er enige om, at det er vigtigt at sætte sig ind i kunden for at designe den rigtige løsning, er de også enige om, at det er vigtige at sætte sig ind i kunden for at sælge den rigtige løsning.

Man skal kunne overbevise kunderne om værdien af ens  arbejde.

- Du skal være specialist på tools og faglighed, men du skal også være det på det, du arbejder på. Du skal være interesseret i at løse problemstillingen for kunden – ikke for dig selv ud fra et designperspektiv, fortæller Kristoffer Gudbrand eksempelvis, mens Mulle Gregorius supplerer:

- Design er et fag – ikke et spørgsmål om, hvordan man indretter sin dagligstue. Det betyder også, at du skal kunne redegøre for din proces og rationalisere din intuition. Du skal kunne synliggøre din metode og proces over for dem, der skal købe dit produkt, og det kræver metoder til at oversætte til folk, der eksempelvis ikke er intuitive. Man kan ikke bruge sin mavefornemmelse som argument.


Mulle Gregorius

Modstandsdygtighed bliver en faktor

Hvis man som læser sidder med en fornemmelse af, at fremtiden kommer til at stille store krav, og at det kan blive en udfordring at følge med, er det ikke overraskende.

Det er heller ikke forkert, hvis du spørger Carsten Skjold Weinreich.

- Der vil blive sat fokus på, hvordan man kommer til at arbejde under ”det nye pres”, så det bliver også en kamp om, hvem der er mest modstandsdygtig i tilspidsede situationer. Der vil selvfølgelig altid være ”krukker” og unikaer, men den brede masse må forberede sig på, at der stilles stoooore krav, og at man forventer, at de er på det meste af døgnet – ikke fordi, man forventer, at de skal arbejde døgnet rundt, men man forventer, at de suger til sig og hele tiden er med på noderne, fortæller art directoren ved Bonnier Publications og samler op på kravene til fremtidens designere:

- Du skal være omstillingsparat. Du skal kunne dit s***. Du skal kunne søge løsninger, som overrasker. Du skal kunne gennemskue komplicerede problemstillinger. Du skal have en personlighed, som signalerer ”Jeg er her for at lære og suge til mig – hele livet”. Du skal kunne lave den fede løsning, den billige løsning, den eksklusive løsning, den videnskabelige løsning…

- Kort sagt: Du skal være mere håndværker end kunstner og have kunden i fokus, ikke designvennerne. Du skal kunne lave noget, der ligner l***, fordi det er det, opgaven kræver. Og du skal kunne forsvare det, som du ville have forsvaret en high-tech-løsning.

Læs også om fremtidens krav til:

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • 2nd picture from an school assignment where we had to use one lamp to create different kind of light. Here's a soft frontal light. Again, hanna, my classmate, is working it. YASSSS! #dmjx #geisha #jasko #fashion #model #girl  #photography #kimono #blue
  • I dag har været en atypisk men også ret TVM-relevant dag. Har kørt Nordjylland tyndt for interviewe politikere, embedsfolk og borgere i forbindelse med en ny tværkommunal aftale. Det lyder tørt men undgik de obligatoriske kaffebrygning- og person-arbejder-ved-tastatur-optagelser💪🏼 @bygballer #dmjx #dmjxminuge
  • Why doodle on paper? #penol777 #inkmaster #dmjx #doodle #boredcreative
  • Skinhead inspired photo series 1/5 #skinhead #child #hardcore #copenhagen #dmjx
  • 😎😎 #glitter #glam #sunglasses #dmjx #boy #blonde #blue #sunglassesinside
  • På den igen ❤️🎥 #tilrettelæggerliv #tvm #dmjx #filmmaking #filmphotography #filmmaker #filmproduction
  • School assignment, create a direct and hard light using one lamp. Ihave the hottest classmates ever. #modelbutnotamodel #dmjx  #fashion #geisha #werk #jasko
  • School project going well📚📸
#portrait #girl #cloak #shadow #photography #flash #canon #dmjx