Service menu

Danskerne er ved at vænne sig til at betale for digital journalistik

I løbet af de seneste to år har alle større danske mediehuse indført betalingsmodeller for digitalt indhold. Det er nu muligt at se klare mønstre i udviklingen: Ingen tror på den helt ”hårde” løsning, hvor alt indhold kræver abonnement. De fleste går i retning af en ”freemium”-model, hvor der kun skal betales for visse former for indhold og tjenester.

Stadig flere danskere betaler for digital journalistik. Ifølge en international undersøgelse har 13% af de voksne danskere i løbet af et år løbende eller en gang i mellem betalt for journalistik på nettet. Det bringer Danmark næsten i top på listen over de 9 lande, undersøgelsen omfatter  – kun overgået af Finland med 14%.

Det interessante er så: Hvad er det for typer af digitalt indhold, danskerne klar til at betale for? Det er blevet tid til at samle erfaringer om, hvad danskerne, og andre landes mediebrugere, ønsker at betale for på nettet.

Det vil ske på konferencen ”Premium og Paywalls” den 6. oktober i Falconér i København, hvor udviklingschefer fra blandt andre, engelske The Sun, tyske Bild og TAZ, svenske Aftonbladet, norske VG og danske Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Politiken vil fortælle om arbejdet med betalt digitalt indhold.

De tre betalingsmodeller
Her vil vi tage en forsmag på indholdet den dag og kort gennemgå udviklingen i Danmark de sidste to år:

Den hårde model: 
Midtjyske Medier satsede som de eneste i Danmark fra starten på ”den hårde model”, hvor stort set alt indhold på nettet krævede betaling. I januar 2014 forlod ejerne, Berlingske, den løsning og indførte en såkaldt ”metered model” (se nedenfor)

Metered model:
Politiken og Berlingske valgte begge – inspireret af The New York Times – denne løsning, der kort fortalt indebærer, at brugerne kan læse et vist antal artikler gratis, hvorefter de afkræves betaling. Hos Berlingske kan man læse 10 artikler gratis om måneden, mens Politiken er gået ned til 5 gratis artikler om måneden.

Premium-modellen:
De fleste øvrige større danske mediehuse har valgt at satse på premium-modellen, der betyder, at alle almene nyheder kan læses gratis, mens mere eksklusivt indhold af forskellig karakter kræver et abonnement.

Ændringer de næste par år
Vi kan altså se en langt overvejende satsning på at udvikle og dyrke særlige former for indhold, som man håber at brugerne vil finde så interessant, at de vil betale for det. Det er den samme bevægelse, vi ser internationalt:

”Den hårde model” er valgt af et fåtal af mediehuse. Og flere af dem, blandt andre engelske The Sun, har sidenhen valgt at moderere den eller forlade den helt

”The metered model” har stadig sine tilhængere, men internationalt ser den model ud til at tabe luft, mener blandt andre VP for consumer marketing på canadiske Toronto Star, Sandy McLeod:

”In its place we can expect to see new alternatives emerge, such as premium sites, tablet experiments, new smartphone developments, and creative concepts that we’ve not yet even imagined. As well, we might likely see in the next year or two innovations around the idea of selling content memberships rather than newspaper subscriptions”, skriver hun.

Hvor mange vil egentlig betale?
Det ser ud til, at forskellige former for freemium-løsninger bliver vejen frem, hvor man betaler enten stykvis eller som generelt abonnement. Men spørgsmålet er naturligvis, hvad potentialet er for betaling blandt brugerne. Kan det overhovedet betale sig at udvikle særligt indhold til betalingstjenester?

De sidste par år har som nævnt vist en kraftig udvikling i betalingsviljen herhjemme. Undersøgelser for 2-3 år siden viste, at kun 6-8% af danskerne kunne forestille sig at betale for digital journalistik. Nu ser vi altså, at flere end dobbelt så mange faktisk har haft pungen fremme i 2014.

Blandt de danske medier har især Ekstra Bladet haft succes med deres premium-løsning kaldet EKSTRA. Senest bekendtgjorde man, at man nu havde 23.000 abonnenter. De fleste andre mediehuse ligger fortsat noget lavere, men med fortsat tilgang til skaren af abonnenter. 

Alt andet end traditionelle nyheder
Det er dog meget forskelligt, hvilke former for indhold der har vist sig at være interesse og betalingsvilje for. Helt generelt kan man sige, at det ikke er klassiske nyheder!

I stedet ser det ud til at være eksempelvis forbrugerguides om for eksempel privatøkonomi og rejser, men også længere fortællinger og undersøgende journalistiske projekter ser ud til at vække interesse. Foreløbig er indtægtsstrømmene fra den digitale side begrænsede. Men bevægelsen går klart i retning af, at mediehusene tjener stadig flere penge fra brugerbetaling og færre på annoncer.

De andre betalingsløsninger
Det er dog stadig de færreste iagttagere af mediernes udvikling, som tør pege éntydigt på bestemte betalingsmodeller som ”vindere”. Og der er mange andre modeller end de nævnte i spil rundt omkring. Eksempelvis har hollandske Blendle oplevet hurtig succes med såkaldt mikrobetaling for indhold på tværs af de traditionelle udgivelser. 

Og danske magasinudgivere som Aller og Egmont tror mere på en slags Spotify-model, hvor man kan abonnere på indholdet fra en række magasiner i én pakkeløsning.

Som en fanklub
En anden interessant model står tyske TAZ (Die Tageszeitung) for. Her satser man på at få læserne til at betale frivilligt og med et beløb, de selv finder rimeligt.  Målet er, at 20.000 læsere vil betale i gennemsnit 5 Euro om måneden. Og folkene bag betalingsløsningen ”Taz-Zahl-Ich”, Nicolai Kühling og Steffi Baumeister, oplever, at man er godt på vej med nu godt 4000 betalende.

Venstrefløjsavisen funderet i Berlin betragter gruppen af betalende som en fanklub: En gruppe af særligt tilknyttede, som er så glade for indsatsen, at de med glæde betaler frivilligt.

Relationen til brugerne er afgørende
Det centrale for mediehusene er, uanset betalingsmodeller, at få skabt en tættere relation til brugerne/kunderne/læserne, end vi så i de første 15-20 år af internettets tid. Trevor Kaufman, CEO i paywall-softwarefirmaet Tinypass, udtrykker det på denne måde:

”A lot of our clients are interested in selling subscriptions, but they’re also interested in increasing engagement, and the moment you restrict access to content, you have a currency that you can exchange with your users.”

Altså, kan man indfange en eller flere gruppe af brugere, som er klar til at betale, kan mediehuset få dobbelt-op. Det får rigtige penge i kassen. Men ikke nok med det: Mediehuset får desuden samlet en mere eksklusiv gruppe af brugere, som man kender rigtig godt og derfor kan

- ”sælge” videre til annoncører til en højere pris end normalt

- udvikle nye målrettede tjenester og produkter til, der kan forventes at give yderligere penge i kassen.

Af Peter From Jacobsen, August 2015

>>Læs om konferencen: Premium og Paywalls - hvad virker? 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • God vind fremover, @designkmoe og @sabrinaspeiermann. Vi elsker jer. #dmjx
  • So silky and shiny
 #shinelikeadiamond #studio #weekday #dmjx #fashion #copenhagen
  • Anastasija 💎 #photooftheday #beauty #woman #portrait #fotografie #thoughtful #expression #dmjx #photography
  • Anastasija 💎 #photooftheday #beauty #woman #portrait #fotografie #thoughtful #expression #dmjx #photography
  • ❣ | #dmjx #blackandwhite #nude #hair #menstrualart
  • Ude i bølgen blå.. Slet ikke så koldt som jeg havde frygtet ! 🐟 Så mangler der "bare" speak til videoen..
#dmjx #swimbikerundk
  • Cykel rig #bike#bikerig#rig#sony#sonya7sii #tvm11#dmjx#copenhagen #københavn #filmmaker #daredevil
  • Et meget hvidt rum #dmjx #dmjxphoto #børsenfoto