Service menu

Branchen jubler over nye uddannelser

To nye akademiuddannelser giver medie- og kommunikationsbranchen adgang til stærkt efterspurgte kompetencer.


Tre af de største brancheforeninger i medie- og kommunikationsbranchen hilser de nye akademiuddannelser i Projektledelse og Kreativitet & Design velkomne med store forventninger til de kompetencer og færdigheder, som deres medlemmer kan opnå.


Finanskrise, øget digitalisering og medarbejderreduktion er blot nogle af de kendsgerninger, som i disse år forandrer medie- og kommunikationsbranchen og påvirker arbejdslivet for mange medarbejdere.
Den enkelte medarbejder skal kunne mere og også gøre sig attraktiv for eventuelle nye arbejdsgivere - hvilket øger behovet for opdaterede værktøjer og kvalifikationer.

Se akademikurser i Projektledelse
Se akademikurser i Kreativitet & Design


Derfor er det godt nyt for branchen, at Uddannelsesministeriet har givet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole grønt lys til at udbyde en række kurser i blandt andet forretningsforståelse, layout, kreativ proces, personalejura, fotografi og markedsføring.
Kurserne er på VVU-niveau (videregående voksenuddannelse), hvilket blandt andet betyder, at branchens mange lavtuddannede nu får chancen for at tilegne sig kompetencegivende færdigheder. Kurserne kan sammensættes til en hel akademiuddannelse i Projektledelse eller Kreativitet & Design.


Stor glæde i branchen
HK, som har flere end 23.000 medlemmer inden for it-, medie- og kommunikationsbranchen, er begejstret for det kompetenceløft, som uddannelserne kan give medlemmerne.

- De to uddannelser kan dække nogle af de behov, medlemmerne har for at kunne håndtere produktion af grafisk kommunikation fra A-Z. Arbejdets karakter har generelt udviklet sig til, at den enkelte har langt mere ansvar i forhold til hele produktionen, siger Tina Holm Møller, som er faglig sekretær i HK/Privat.

- Flere sidder alene eller med ganske få andre grafiske kollegaer i virksomhedernes interne kommunikationsafdeling og den enkelte skal derfor styre fremstillingen af den grafiske produktion fra idé til færdigt produkt. Det samme gør sig gældende for freelanceren eller i den lille grafiske virksomhed, siger Tina Holm Møller.

Producentforeningen, der er brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil, er ligeledes fuld af forventning til især Projektlederuddannelsen.

- De obligatoriske fag såvel som visse af valgfagene vil producere kandidater, der vil kunne tilføre den del af mediebranchen, som Producentforeningen repræsenterer, kompetencer der er stærkt efterspurgte – og som vil kunne medvirke til at løfte det potentiale, der ligger i dansk indholdsproduktion, siger Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen,

Også Dansk Journalistforbund, fagforbund for flere end 15.000 branchefolk, herunder journalister, fotografer, layoutere, grafikere og kommunikatører, ser et behov for de to nye uddannelser.

- I særdeleshed i en tid, hvor mediebranchen er under pres og forvandling, er det vigtigt, at uddannelserne følger med tiden, forsøger at fange nye tendenser og formidle tendenser fra forskellige sammenhænge i nye forløb. Dansk Journalistforbund imødeser med interesse de to nye uddannelser og ser en god sammenhæng med den dagligdag, som en række af vore medlemmer oplever, siger næstformand Lars Werge.

Også for journalister og akademikere
Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles chef for efter- og videreuddannelse, Søren Dalsgaard, glæder sig over at højskolen nu kan tilbyde et kompetenceløft til en ny målgruppe

- Der sidder mange i branchen, som kun har en 9. klasses eksamen, som har arbejdet sig op og som nu ikke kan komme videre. Andre oplever, at de har både lyst til og muligheder for at få nye arbejdsopgaver i virksomheden, men ikke helt har evner og kompetencer til at udføre dem. De kan nu opkvalificere sig og få en formel grad. En grad som oven i købet giver adgang til vores eftertragtede diplomuddannelser, hvor vi ellers må afvise mange, som ikke opfylder adgangskravene, fortæller han.


"Underviserne er en blanding af højskolens egne dygtige under-visere og specialister ude fra"



Han understreger, at også mange akademikere og eksempelvis også journalister vil have stor gavn af kurserne. For eksempel akademikeren, som skriver og layouter virksomhedens nyhedsbrev eller redaktionssekretæren, som mangler designværktøjer.

- Formelt er niveauet under diplomniveau. Men det skal man ikke tage fejl af. Underviserne er en blanding af højskolens egne dygtige undervisere og specialister ude fra. For nogle vil kurserne være en vej til praktiske færdigheder, de konkret mangler. For andre vil det være en ny mulig vej ind i Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og den eftertragtede verden, vi repræsenterer, siger Søren Dalsgaard.


Fakta om akademiuddannelserne i Projektledelse og Kreativitet & Design

  • Alle kursusmoduler er kompetencegivende og giver 5 eller 10 ECTS, som kan sammensættes til en hel akademiuddannelse på 60 ECTS.
  • Akademiuddannelserne er på VVU-niveau (videregående voksenuddannelse) og giver – udover nye færdigheder og en formel grad – adgang til at tage en diplomuddannelse.
  • Man kan studere og kombinere et hav af kurser – herunder forretningsforståelse, layout, kreativ proces, personalejura, fotografi og markedsføring.
  • Kurserne henvender sig til mange målgrupper – herunder journalister og akademikere, som mangler færdigheder og kompetencer samt ikke mindst branchefolk, som har en relevant erhvervsuddannelse eller mindst 2 års relevant erhvervserfaring og som ønsker nye kompetencer eller papir på det, de allerede kan.

Læs mere om de to uddannelser her

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • God vind fremover, @designkmoe og @sabrinaspeiermann. Vi elsker jer. #dmjx
  • So silky and shiny
 #shinelikeadiamond #studio #weekday #dmjx #fashion #copenhagen
  • Anastasija 💎 #photooftheday #beauty #woman #portrait #fotografie #thoughtful #expression #dmjx #photography
  • Anastasija 💎 #photooftheday #beauty #woman #portrait #fotografie #thoughtful #expression #dmjx #photography
  • ❣ | #dmjx #blackandwhite #nude #hair #menstrualart
  • Ude i bølgen blå.. Slet ikke så koldt som jeg havde frygtet ! 🐟 Så mangler der "bare" speak til videoen..
#dmjx #swimbikerundk
  • Cykel rig #bike#bikerig#rig#sony#sonya7sii #tvm11#dmjx#copenhagen #københavn #filmmaker #daredevil
  • Et meget hvidt rum #dmjx #dmjxphoto #børsenfoto