Service menu

Branchemand skal udvikle reklamekreative

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ansat Jesper Jørgen Hansen som ny faglig leder på BA-uddannelsen i Kreativ Kommunikation


Kreativ Kommunikations nye faglige leder, Jesper Jørgen Hansen, vil udvikle bredt funderede kreative problemløsere


Kreativ Kommunikation udklækker hvert år 24 talenter, som under uddannelsesforløbet vinder priser i de store internationale konkurrencer og efterfølgende ansættes på bureauer i hele verden.

Jesper Jørgen Hansen kommer senest fra en stilling som kreativ direktør hos UncleGrey i København. Inden da har han blandt andet været partner hos Bark og ledende tekstforfatter hos BBDO.

I alt kan den 50-årige københavner skrive 23 års brancheerfaring fra lokale og internationale bureauer på sit cv.  Ekspertisen ligger inden for koncepter, idéudvikling, tekstforfatning og strategi.

Man skal kunne meget
Sin brede baggrund vil han bruge til at skabe bachelorer, som kan omfavne en branche, hvor behov, muligheder og teknologier aldrig har forandret sig hurtigere end nu.

- Vi har haft en tid, hvor det var godt at være AD’er eller tekstforfatter. Nu efterspørger branchen bredt funderede kreative problemløsere.  Jeg vil ind og arbejde for at udvikle reklamekreative, som både kan skrive, få ideer og mange andre ting. Selvfølgelig gerne med speciale i noget, men med generelle kompetencer, som til enhver tid vil gøre dem attraktive, fleksible og parate i vores omskiftelige branche, siger Jesper Jørgen Hansen.

- Jeg glæder mig over at overtage en fantastisk uddannelse, som har gjort det ustyrligt godt. Mit ansvar bliver at udvikle den og gøre den endnu bedre. Noget af det første, jeg skal, er at sætte et nyt hold, som kan være med til at få den endnu et gear op, fortæller Jesper Jørgen Hansen.

Skal løfte verdensklasseuddannelse
Netop den mangefacetterede profil og det tætte parløb med en branche, han selv har været med til at forme, var tungtvejende på vægtskålen, da en ny faglig leder for uddannelsen skulle findes.

- Vi insisterer på at levere de allerstørste talenter til branchen. Bredden i Jespers profil, hans visioner for fremtidens dimittender samt hans enorme branchekendskab og netværk giver os tiltro til, at han er den rigtige til at løfte og udvikle en uddannelse, som allerede er en af verdens bedste, siger Sabrina Speiermann, der er uddannelseschef for Design, Kommunikation og Ledelse på DMJX.  

Gennem årene har Jesper Jørgen Hansen vundet et hav af priser ved alt fra Cannes Lions til Danish Internet Award. Han har tidligere været formand for Creative Circle og var i 1999 med til at starte Reklame For Alvor i Danmark. Siden 2000 har han været tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som censor og underviser på Kreativ Kommunikation og Kreativ Basis.

 

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Photobooth fun 📸 #brussels #belgium #photo #photobooth #fun #friends #dmjx #blackwhite #travel #journolife
  • Team Trump er klar til den traditionsrige Barsport på @dmjx
#dmjx #dmjxrus #makedmjxgreatagain
  • #denmark #danemark #dinamarca #aarhus #DMJX #aarhus2017 #visitaarhus #aarhusguide  #explore #guide #instatraveling #igersdenmark #igersaarhus #kirstenkkester #storytelling #travel #traveling #travelgram #cold #night #solitude #silence #ig_captures #master_shots #livefolk #streetphotography #streetphoto #follow #followme #photooftheday
  • favorit sted 🌴 #dmjx #oldskool
  • Friday on top #dmjx #design #graphic #illustration #sketch #croquis #drawing
  • magasinlayout 🍿💯 #dmjx #yndlingsopgave
  • Journalistspire 📽👍 #dmjx
  • ⚪️⚫️#portrait #beautiful @nathalieprieme #swing #london #zebrastripes #canon #dmjx