Smart webstrategi

Lær at indkredse, udvikle og virkeliggøre en strategi, som sikrer at din webindsats skaber værdi for din virksomhed og dine brugere. Og ikke mindst for dig som skal styre og udvikle websitet - og skabe synlige resultater.

Overfladeløsninger er ikke nok til at sikre effektivitet og kvalitet  
Et website er som et flydende isbjerg. Det, der stikker op over vandoverfladen er det synlige website, der møder brugerne.

Hvor højt isbjerget stikker op af vandet og hvor godt det klarer sig til søs, afgøres af den massive del af isbjerget, der ligger skjult under vandoverfladen.

Redesigns og relanceringer giver for en stund måske en oplevelse af fremskridt og udvikling, men snart dukker gammelkendte problemer op igen, fordi grundlæggende udfordringer ikke er klarlagt og løst.

På dette kursus får du en række værktøjer til at dykke dybt ned og afklare webindsatsens underliggende og ofte komplekse problemstillinger, så du kan gøre noget ved dem.

Fokusér den digitale indsats
På dette kursus lærer du at identificere fælles mål for den samlede digitale indsats på tværs af platforme og kanaler og skabe grundlag for afklarethed, konsistens og teamwork.

Målet er en digital kommunikation og services som med et minimum af ressourcer skaber et maksimum af resultater for den bagvedliggende virksomhed eller organisation.

Faktabaseret og resultatorienteret strategi
Strategi er muligvis et fremmedord i din ordbog. På dette kursus lærer du strategi  som et nært og praktisk værktøj – webstrategi ”quick and dirty” - som du kan bruge til at gøre en forskel i dagligdagen.

Du får en række analyseværktøjer, der tilsammen udgør en strategisk værktøjskasse, som kan skaleres til dine formål og dit valgte niveau.

Analysernes fakta og indsigter vil gøre dig til en stærk aktør inden for styring og udvikling af web i din virksomhed eller afdeling. 

På kurset lærer du at: 

  • sætte 100 procent fokus på værdiskabende net-aktiviteter.
  • få et klart beslutningsgrundlag for at prioritere og eventuelt lukke net-aktiviteter.
  • gøre web til innovationsmotor for forretningsgange og produkter.
  • forankre web i virksomhedens ledelse.
  • sikre samarbejde om web på tværs i organisationen.

På kurset kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Webstrategi-processen fra A-Z – sådan udarbejder du en webstrategi, trin for trin.
     
  • Forretningsanalyse – i dialog med virksomhedens topledelse og nøglepersoner.
     
  • Målopstilling – målbaseret webindsats på grundlag af KPI’er og andre måltal.
     
  • Kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder – webstats, spørgeskema, interviews m.m.
     
  • Konkurrentanalyse – afklaring af websitets særkender.
     
  • Ressource-analyse – realisme om at hvad der igangsættes også skal driftes.
     
  • SWOT – webindsatsens styrker og svagheder, sammenholdt med konkurrenter.
     
  • Organisation – opbygning af et stærkt webteam, der går forrest i forandringsprocesser.
     
  • Risiko-analyse – forebyggelse af fejltagelser, der typisk forekommer i IT—og forandringsprojekter.

Læs artiklen: Det kræver en webstrategi at møde den mobile udfordring



På kurset møder du

Nils Ulrik Pedersen

Journalist og underviser og har siden 1994 arbejdet teoretisk og praktisk med journalistik, strategi, indhold og formidling til internet. Nils Ulrik er tidligere internetprojektleder i Det Berlingske Hus.

Profil

Undervisningsform
På kurset udarbejder du en strategi for din virksomheds website og digitale kommunikation. Du får personlig vejledning og coaching undervejs. 

På kurset møder du webmanagere, der præsenterer webstrategi-cases fra det virkelige liv. 

Mellem mødegangene vil der være selvstudier i form af opgaveløsning og læsning af faglitteratur. 

Prisen omfatter
Prisen dækker undervisning, vejledning, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene. Du skal påregne udgifter til bøger og materialer.

Niveau
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang
Kurset har et omfang på 10 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en relevant kort videregående uddannelse
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Paneldebat. Rektor kigger ned i bordet og Lisbeth Knudsen sender mig et skeptisk blik. Det er ikke det fedeste emne at debattere om. En forkortelse af praktikperioden er utvivlsomt en forringelse af vores uddannelse. Tak til alle jer, der kom, og til dem, som fulgte med på FB live. Nu må næste skridt være et høringssvar til ministeriet. Vi giver ikke op så let😊 i #KaJ #dsr #journalist #nejtilforkortepraktikken #tøvenkendebestyrelse #overenskomstforhandlinger #snart #journaliststuderende #dmjx 📸 foto: Alex Ladime
  • Great session today with 3 danish typedesigner Ole Søndergaard, Henrik Brikvig and Morten Rostgaard Olsen from Fontpartners, talking about there latest realese of Copenhagens new font "FB København". Is interesting to see how they came up with the idea and the story. #fontdesign #type #fontpartners #typography #typeface #typespire #typenerd #typefoundry #dmjx #process #lecture #typematters #typeface #letter #talking #drawingletters #copenhagen #københavn #danmark #typographie #typeoftheday #font #typedesigner #meeting #greatday #legends
  • I aften står den på Hint med nogle fra klassen. Eller det vil sige, jeg står på en skammel og tager billeder af de andre, der spiller hint 🎲 #DMJX #DMJXminuge  @mrevereth
  • Tribute to motion designer Robert Abel. #motiondesign #dmjx #id1619
  • This is what it looks like when you rearrange Stars in space👆⭐️ #tbt #stopmotion #stars #space #animation #sand #lighttable #dmjx
  • Hvem har ansvaret!? #rygersvin #dmjx #sigsif #yesjesper #rydopefterdig #rygningdræber
  • Sådan samler du et påskeæg #nevertoolate #tbt #eastern #dmjx #slikpåden #chokolade #fuckit
  • Farvel til Texas, farvel til New Orleans, farvel til Kentucky og de gamle never greens never greens. Farvel til #dmjx. Frederik har i dag fået et håndtryk og at vide, at han kan kalde sig journalist uden at lyve af en underviser i #bunkeren - men det har han nu kunnet længe. #stadigbareslemdreng #mitlivminem8s #denimaddicted #lillebror #smagerdetdrenge #modelpæn #diskotekslysten #strygerstilen #frokosttid #gainsequalchange #bigswolbrah