Fremtidens mobile nyheder

Brugerne læser dine historier på mobilen. Serverer du indholdet, som de vil have det? Er din organisation innovationsparat og gearet til at udvikle indhold til fremtidens mediebrug?

Konference 2. juni 2016 kl. 9:30-15:00 i København
Udfordringen for de fleste organisationer er at lave mobilt indhold, som er overskueligt at gå til, visuelt båret og passer til det mobile brugsmønster. Journalistik og kommunikation skal formidles på nye måder - eksempelvis brydes helt ned i små-bidder, der kan mixes og bruges i mange forskellige kombinationer. Eller tilpasses andre platforme end mediernes egne som Facebook, Instagram, Snapchat etc.
 
Derfor flyver DMJX én af de mest innovative udviklere af mobilt indhold, David Cohn, ind fra San Francisco. På konferencen giver han dig indblik i, hvordan medievirksomheder kan udvikle nyheder til mobile platforme - ikke bare i dag, men også i fremtiden.
 
I startup-virksomheden CIRCA har han stået i spidsen for udvikling af ”Structured Journalism”, hvor man bryder historien ned i mindre enheder, der så kan sammensættes, alt efter hvad situationen kræver. Efterfølgende har han arbejdet for al-Jazeera Plus og for alvor sat gang i al-Jazeeras digitale udvikling af indhold på nye måder til sociale platforme.
 
Cohn opfordrer medievirksomheder til at kaste sig ud i flest mulige eksperimenter, sideløbende med at de lægger klare strategier for nye platforme.
 
Derudover har vi inviteret to stærke danske bud på, hvordan innovation kan gribes an uden det koster kassen. 
 
Naja Nielsen og Jakob Bøtter fra Danmarks Radios innovationsenhed, DR Nyheder X, samler små tværfaglige teams, som på bare 16 dage udvikler og afprøver journalistiske produkter til mobilen, eksempelvis ”hvordan man serverer visuelle nyheder uden billeder”. 
 
Stibo Accelerator, laboratoriet for nyhedsteknologi, faciliterer innovations-projekter, hvor studerende og startup-virksomheder sammen udforsker teknik og trends i nyhedsproduktion og forbrug. Leder af Stibo Acceleratoren, Kim Svendsen, kommer med sit bud på, hvordan traditionelle medievirksomheder kan skabe rum for nytænkning og innovation.
 
Konferencen arrangeres i samarbejde med Ekstra Bladet, der stiller "Pressen" i Politikens Hus til rådighed. 
 

 

Dagens program:

 

09.30 - 10:00: Registrering & kaffe
 
10.00: David Cohn - Structured Journalism 
”Break the story into something smaller and get something bigger”. Sådan lyder en af Cohns pointer, når han fortæller om ideen bag Structured Journalism. Med Circa og AJ+ som eksempler giver han sit bud på en ny og mobilvenlig måde at formidle journalistikken på.
 
11.00: Pause & networking
 
11.15: David Cohn – Platform Intelligence
Med afsæt i sine erfaringer med strategien på AJ+, deler David Cohn sin erfaringer med at skabe indhold på nye måder til eksisterende platforme som Facebook, Snapchat etc. 
 
12.15: Lunch & networking
 
13.00: Naja Nielsen & Jacob Bøtter, DR Nyheder X 
DR Nyheder X er en lille og autonom enhed under DR Nyheder. Den udvikler journalistiske produkter til mobilen på kun 16 dage i små tværfaglige ad hoc teams. Det handler om eksperimenter, prototyper og billige mashups.
 
13.30: Kim Svendsen, Stibo Accelerator 
Stibo har gennem et par år inviteret studerende og startups til at udforske og være nysgerrige ift. teknologier og trends i nyhedsproduktion og nyhedsbrug. Efter at have haft 19 forskellige innovationsprojekter gennem Stibo, kommer han med sit bud på, hvordan den type projekter kan faciliteres
 
14.00: David Cohn - Innovation in the organisation 
David Cohn har både hos AJ+ og i sit nuværende job ansvar for at skabe innovation i en stor organisation. Han deler sine erfaringer med at holde gang i den interne accelerator i den store organisation.  
 
14.30 -15.00: Panel diskussion – David Cohn, Naja Nielsen, Jacob Bøtter, Kim Svendsen
 

Det praktiske

Sted:  "Pressen" i Politikens Hus, Vestre Voldgade 33København V

Pris:  850  (ekskl. moms)

Konferencen foregår på engelsk.

 

Har du brug for, at betale via tilsendt faktura i stedet for Billetto, kontakt venligst Alice Grøngaard på mail agr@dmjx.dk eller på telefon 77 40 50 88

 

På kurset møder du

David Cohn

Gennem de sidste ti år har David Cohn været en af spydspidserne, når det gælder journalistisk innovation. Han har arbejdet med nogle af de første banebrydende eksperimenter indenfor mobilt indhold, blandt andet i startup-virksomheden CIRCA. Derefter har han arbejdet for AJ Plus, Al Jazeera og Advance Publications.

Profil

Kim Svendsen

Har arbejdet med teknologi i nyhedsindustrien i 13 år, senest som Marketing Vice President hos CCI. Leder af Stibo Accelerator, et initiativ som kobler talentfulde iværksættere sammen med partnere indenfor forskningsprojekter, fageksperter og mentorer fra Stibos store netværk. Stibo udbyder teknologiske løsninger til nyhedsindustrien.

Profil

Naja Nielsen

Chef for afdelingen innovation og events ved DR, herunder også den digitale udvikling. Har sammen med Jacob Bøtter startet DR Nyheder X. Naja er specialist i massekommunikation, historiefortælling, effektfuld og dagsordensættende journalistik, store politiske TV-debatter og TV nyheder.

Profil

Jacob Bøtter

Jacob Bøtter har startet DR Nyheder X sammen med Naja Nielsen og har drevet projektet i dets første leveår. Jacob har en baggrund som iværksætter med talrige virksomheder i det digitale felt bag sig. Han har desuden skrevet en række bøger om organisationer og digitalisering, heriblandt bestsellerne UNBOSS og NQ.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • #dmjxårsfest #DMJX #dmjxmpl #København #OverspingshandlingFraEksamensLæsning
  • Vores årsfest havde glittertema, og jeg havde bladguld i håret #dmjx #dmjxårsfest #glitter #glimmer #pumpehuset #goldleaf #12karat #goldleafhair #harguldiøjenbrynene
  • #id1417 deler ud af sine erfaringer fra praktikken i små speeddating grupper. #dmjx #id_dmjx
  • Glitter over alt💥🎆🎇❤️ #beste #dmjx regram @laerkelnielsen
  • Play whit typographics. Kagerulle means rolling pin #puretype #typogram #creative #logo #type #typography #typographics #tellastory #rollingpins #dmjx
  • Our final version of the ATBO print ad 👌 unfortunetly our ad wasn't chosen, but they are very interested in our film commercial 👍😁 #dmjx #fkdmjx #advertisment #atbo #commercial #design #photography
  • Jeg har idag været på tur med Aarhus 1900 ældreidræt. 10 km blev det til i selskab med dagens hurtigste løbere. De er for seje #dmjx
  • Girls 😘💕
#DMJX #pumpehuset #årsfesten2016