Forstå finansmarkeder, økonomi og megatrends

Vil du være bedre til at lave historier med et økonomisk perspektiv? På kurset får du en grunding gennemgang af verdens finansielle tilstand – og de bagvedliggende årsager og forklaringer – så du fremover også kan tage en finansiel vinkel på dine historier.

Derfor skal du tage kurset
Det kan være ret kompliceret at lave historier med et økonomisk perspektiv med mindre man ved en masse om de store linjer bag.

Kurset giver dig en grundig viden om finansmarkederne, nationaløkonomi og megatrends, så du nemmere kan sætte alverdens problemstillinger i et økonomisk perspektiv.

Din nye viden vil samtidig give dig styrken til at kunne stille kritiske spørgsmål omkring ellers vedtagne sandheder – for eksempel om:

  • uligheden stiger? (den både stiger og falder)
     
  • finanskrisen var den værste krise siden depressionen? (det var den overhovedet ikke)
     
  • Sydeuropa har et kæmpe problem med ungdomsarbejdsløshed? (det har de ikke).

Du lærer at:

  • forstå bevægelserne på finansmarkederne og hvilke faktorer og temaer, der driver aktiemarkederne, de enkelte brancher, renter og valutaer op og ned - både på kort og på langt sigt.
     
  • gennemskue, hvilke forhold, der påvirker den hjemlige renteudvikling og dens betydning for boligmarkedet.
     
  • kende de faktorer, der er med til at skabe vækst? Og dem, der skaber inflation? Er inflationen på vej tilbage nu og hvilken effekt vil det have på vores boligrenter og boligmarked?
     
  • finde svar på spørgsmål om vi lever i en verden fuld af finansielle bobler, om hvordan man spotter dem, og hvor skal man sætte sine sparepenge, hvis alt er dyrt?
     
  • forstå den økonomisk, historiske udvikling siden depressionen og helt frem til nu, og hvordan det har ændret de nationaløkonomiske teorier samt den førte økonomiske politik – og hvor vi er på vej hen lige nu i kølvandet på finanskrisen.
     
  • forstå mega-trends, som supergældsbølgen, kapitalisme 4.0, bæredygtig vækst, kunstig intelligens og robotter, aldring, ulighed, og hvor det bringer os hen som samfund.
     
  • forstå, hvor svært økonomer har det med at forudsige noget, både på kort og lang sigt.
     
  • kende de vigtigste makro-nøgletal, hvad de egentligt fortæller og hvilke af nøgletallene, der ikke er nok fokus på.
     
  • forstå de modeller, som de professionelle investorer bruger til at træffe investeringsbeslutninger.

Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der vil have større viden om finansielle forhold nationalt og globalt og de megatrends, der påvirker dem.

Du arbejder som journalist, medievært, web-kommunikatør eller rådgiver på:

  • Avisers/web-mediers finans/erhvervs-redaktion.
  • Nyhedsbureauers finans/erhvervs-redaktion.
  • Organisationer, politiske partier eller lignende.
  • Radio- eller TV-stationer.
  • Rådgivnings-, kommunikations- og finansielle virksomheder.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen veksler mellem foredrag, øvelser i plenum og gruppe- eller individuelt arbejde med artikel-skrivning.

Du skal løbende generere idéer til artikler eller indslag ud fra de underviste emner. Og du får sparring med hensyn til kilder og vinkling af dine historier undervejs.

Efter kurset vil du have indtil flere konkrete idéer til temaer g historier, som du kan arbejde videre med hjemme på redaktionen.

Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

 

På kurset møder du

Frank Hvid Petersen

Underviser og foredragsholder, har 24 års erfaring med finansmarkeder, nationaløkonomi og investeringer af mia.-beløb samt rådgivning af tunge, professionelle investorer.
Profil

Henrik Drusebjerg

Chefstrateg i Carnegie og landets mest kendte finans-kommentator, fortæller om sit arbejde med medier i forhold til finansstof, om verdenssituationen i dag og om private investorers tankegang
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram