Find og overvåg vigtigt indhold i sociale medier

Mængden af indhold i sociale medier er helt uoverskuelig. Lær hvordan du sorterer i kaosset og finder frem til lige præcis det indhold, du har brug for.

Lær at lytte til det som er relevant

De sociale mediers kaotiske indholdsstrømme gemmer på masser af relevant indhold og mange spændende netværksmuligheder. 

Problemet for de fleste er, at indholdsmængden er overvældende, og det forekommer tilfældigt, hvad man bliver præsenteret for. 

Det kræver 2 ting at få bedre styr på indholdet i sociale medier: 

  1. Viden om hvordan man skærer igennem kaos og finder frem til præcis det, som er relevant.

     
  2. Et godt system til overvågning af nyttigt indhold og nøgleprofiler.


Begge dele er i fokus på kurset, hvor du lærer at søge professionelt på Facebook, Twitter og Instagram med metoder og redskaber, som alle kan lære. 

Det er ikke længere nok med Google, når du søger på nettet

De sociale medier fylder meget på nettet, og tjenester som Facebook, Twitter og Instagram udgør samtidig en del af nettet, som Google har svært ved indeksere og dermed vise i søgninger. 

Derfor er det tvingende nødvendigt, at du kender metoderne til søgning i de sociale medier, når du skal lave digital research. 

Gør du ikke det, risikerer du at overse aktuelle udviklinger og vigtige stemmer og debatter. 

Styrk din produktion med unikt indhold

Hver tjeneste har sine egne muligheder og begrænsninger, når det gælder research og overvågning. På kurset får du udleveret dokumentation for, hvad muligheder der er. 

Du lærer at opstille skarpe søgninger på Twitter, fx overvågning af en liste over profiler - det kunne være politikere - i forhold til hvornår en bestemt sag eller person bliver nævnt. 

På Facebook er der mange, som giver sider eller personer, som man vil holde med, et like. Det er både unødvendigt og utilstrækkeligt som overvågningsmetode, og på kurset lærer du nogle alternativer, som både er mere effektive, og samtidig hjælper dig med at adskille privat og arbejdsmæssig brug af Facebook.  

De fleste oplever en direkte nytteværdi i produktion og arbejdshverdag ved at kunne søge professionelt i sociale medier. 

Hvis du har en faginteresse, passer et stofområde eller nyhedsovervåger et emne, er det et must at kunne følge emnet på sociale medier.

På kurset lærer du bl.a. at:

  • søge på Facebook efter indhold, lokationer, grupper, lister og profiler. 

  • søge på Twitter efter indhold, lokationer, lister og profiler.

  • søge på Instagram efter indhold, profiler og lokationer.

  • overvåge indhold på Twitter i lister.

  • overvåge indhold, sider og profiler på Facebook v.hj.a. Lister.

  • bruge TweetDeck til overvågning af Twitter.


Du lærer også at bruge en række andre professionelle redskaber til søgning og overvågning.

Hvem bør deltage i kurset?

Kurset henvender sig bredt til mediemennesker, både journalister, freelancere, kommunikatører og PR-folk. Fællesbetegnelsen er, at du befinder dig i en situation, hvor du kan drage nytte af at kunne søge og lytte præcist og opmærksomt til emner i sociale medier. 

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen vil være et mix af instruktive oplæg og hands-on-øvelser. De vigtigste metoder udleveres til kursisterne i en materialesamling.

Prisen omfatter
Prisen dækker forplejning på undervisningsdagene.

På kurset møder du

Kristian Strøbech

Journalist og faglig leder for nye medier på journalistuddannelsen. Har igennem de senere år ledet og deltaget i en lang række udviklingsprojekter med omdrejningspunkt i professionel brug af sociale medier.
Profil

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Virksomhedskursus?

Er i flere medarbejdere i virksomheden, der ønsker at deltage på samme kursus? Så kan vi lave et kursus specielt til jer. De fleste af vores kurser kan skræddersys, så de tager udgangspunkt i jeres virksomheds behov. Kontakt os og hør nærmere om mulighederne.

Kontakt os

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Når man studerer film og tv, ved man at selv den korteste lille video tager lang tid at lave. Der er tit langt imellem sejrene, og det er bl.a. derfor jeg også er meget glad for at tage billeder. Det er så dejligt enkelt at gå til og mindst lige så tilfredsstillende. Jeg finder et godt billede frem til imorgen. #dmjx #dmjxminuge @antonbestle
  • #DMJX #dmjxmpl #København
  • Simon mente, at der manglede julehygge under vores projektskrivning. Nu har vi et fyrfadslys #julehygge #dmjx #aarhus #aarhus
  • Klokken har passeret 10 - og vi må til det #verdensbedstearbejdsplads #dmjx
  • There is no catharsis: I leave with just a small hope to made a first step...The first step towards a reconnection with my father - but at least a better understatement of myself.
@69thidentity @dmjxphoto #dmjx #dmjxphoto #kaliningrad #russia #portrait #indarkness #motionblur #faded #darklabyrinth #theunknown #father #againstthelight #dmjxIGtakeover #visualprojectphoto2 #neveronassignment
  • Vi kan næsten ikke få nok Union ⭐️🇪🇺 #flagfashion #DMJX #BruxellesBøller
  • Jeg kom simpelthen til at smutte en tur forbi en eller anden #årsfest for @dmjx i lørdags. Heldigvis var der masser af balloner 🎈✌🏻️#dmjx #mplslårihjel #mintcombover
  • 1+1=3 ✨ #dmjx #idea #connections #simpsons