Undersøgelse: Mediernes dækning af Rusland efterlader os med et underskud af viden

Nyhedsmedierne fokuserer i stor stil på væbnet krig, udenrigspolitik og doping, men nærmest slet ikke det univers af magt, interesser og nye initiativer, der udspiller sig mellem topeliten i Moskva og de mange borgere rundt i Rusland, viser ny undersøgelse

Rusland og præsident Putin er topprioriterede emner i de danske nyhedsmedier. Både i forhold til krigene i Mellemøsten, Ukraine og spion- og hybridkrigen med USA, men også i rollen som en nærmest naturgiven modstander til NATO, EU og Danmark.

På trods af en omfattende daglige dækning konkluderer Danske mediers dækning af Rusland, at mediebrugerne efterlades med et underskud af viden, der betyder, at danskerne har vanskeligt ved at kunne forstå det nutidige Rusland.

Mediernes dækning fokuserer i stort omfang på væbnet krig, cyberkrig, magt, udenrigspolitik, energi og doping. Dækningen personificerer ofte Rusland og dets handlinger med Vladimir Putin, der udøver autoritær magt fra Kreml. Nyhedsmedierne afdækker nærmest slet ikke det univers af magt, interesser og nye initiativer, der udspiller sig mellem topeliten i Moskva og de mange borgere rundt i Rusland. Kun i meget begrænset omfang dækker medierne de forskellige storbyer, samfund og virksomheder, der udgør hele Rusland. Landets autokratiske præsident agerer nærmest som i et vakuum. Eksempelvis får vi gennem medierne at vide, at Vladimir Putin er meget populær i Rusland, men – bortset fra en nationalistisk genrejsning – får vi ikke meget at vide om, hvorfor. Og det er en klar mangel.

Danske mediers dækning af Rusland har undersøgt de store danske nyhedsmediers dækning af Rusland i 2015 og 2016 på vegne af Nordisk Journalistcenter (NJC), undersøgelsen er støttet økonomisk af Nordisk Ministerråd. Forskningsresultater fra dansk og udenlandsk medie- og samfundsvidenskab er også inddraget. Hvilke mediebilleder af Rusland blev tegnet? Med hvilke konsekvenser?

Bortset fra den indledende pointe er konklusionen på vores mange kvantitative og kvalitative undersøgelser, at der er meget få entydige pointer. Det hele er komplekst med mange facetter. Nok er dækningen generel kritisk og negativ, og man fornemmer en mistro til russernes og især præsidentens handlinger og motiver, men der er også gode eksempler på det modsatte. Disse er ofte researchet og skrevet af udlandskorrespondenterne i Moskva.

Den internationale forskning er meget kritisk i forhold til nyhedsmediernes dækning af Rusland. På baggrund af deres kritik og vores egne undersøgelser har vi stillet syv kritiske spørgsmål til mediehusenes korrespondenter i Rusland og til udvalgte redaktører her i Danmark. De afviser alle - dog med vigtige nuancer – kritikken, og rapporten giver et bud på, hvordan journalister og forskere kan se så forskelligt på den samme mediedækning. En forskel, der er bestemt af, hvorfra man observerer, hvordan man ser.

Køb Danske mediers dækning af Rusland i vores webshop

Eller læs og download den her

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Fallen.
  • Southern badlands with @sophievoisin #makeportraits #fujix100 #6x7 #badlands #comagoesborderline #dmjx
  • Beautiful Emma (@emmaheythunbo ) #photography #portrait  #mixedmedia  #art #dmjx #copenhagen #tunhaj
  • Visitor.
  • Hurra! Det er lørdag! 🎉
#KONFETTI #LØRDAG #PHOTOSHOOT #DMJX
  • Vi starter en god aften med god mad. Hvis nogen skulle spørge, så er Arnth kokken. Masterchef #dmjx #denfjerdestatsmagt #masterchef #arnthleverer
  • London, baby 😏 De første tre-fire semestre var jeg med i bestyrelsen i @hejfrakaj. Udover at lære en masse om den branche jeg skal ud i, så lærte jeg også en masse cool mennesker at kende fra forskellige uddannelser gennem @mediestuderende. I den her weekend er jeg taget til London sammen med @ppstorgaard (journalist), hvor vi er mødtes med @laulefholm (TVM) til en pint. Søndag skal vi se Amerikansk Fodbold, når Arizona Cardinals og Los Angeles Rams spiller. 🏈😎 Fagforeninger og fagligt arbejde er cirka ligeså kedeligt, som det lyder - men sammenholdet er noget helt særligt ✌️😋 #dmjx #dmjxminuge @danielhjepsen
  • Officially done with the EU workshop today 🙏🏻 thankful we had this great journalist as a teacher! This is the sencond time our class gave the teacher a thank-you gift 🎁 🍫 #workshopwhichI'vesctuallyliked #easygoingteacher #dmjx #exhangestudents #internationals