Kommunikér med video, som bliver set og husket

Få ny viden, inspiration og værktøjer, så jeres fremtidige videoproduktioner skiller sig ud.

Brugen af video spiller en stadig større rolle, når virksomheder præsenterer produkter eller kommunikerer med medarbejdere og afdelinger på tværs af landegrænser. 

Dette kursus henvender sig til virksomheder, der selv producerer videoer, men som oplever, at de er blevet for ens og mangler gennemslagskraft.

På kurset står tv-journalist Torben Skou klar til at give jeres kommunikationsafdeling nye idéer og redskaber til at skabe mere seværdige og vedkommende videoer - lige til at tage i brug.

Kurset består af tre dele:

  1. Først får I en grundig efterkritik af jeres nuværende videoproduktioner

    Inden kurset ser Torben Schou eksempler på jeres videoer igennem. Han går ned i detaljen, analyserer videoerne og gennemgår alle elementer: Anslaget, hovedkarakteren, overraskelserne, og hvordan slutningen fungerer. Det bliver kontant, men kærligt! 
     

  2. I anden del får I opskriften på den velfortalte historie, de 10 storytellingbud og alle de gode tricks fra videoværktøjsskuffen.

    I skal bl.a. høre om, hvorfor nærbilleder og lyd virker, hvordan man laver et godt anslag, hvad der skal til for at skabe suspense og mindst lige så vigtigt: En god slutning. 
     

  3. I tredje del lærer I at bruge de nye værktøjer. I bliver delt ind i grupper, hvor I skal optage og redigere en kort videohistorie, f.eks. et CEO-interview eller en præsentationsvideo.

    Bagefter giver Torben Schou igen feedback på de nye produktioner.

I lærer at:

  • planlægge den gode video helt ned i detaljen
  • arbejde med anslag, suspense og slutning
  • bruge de små videotips og -tricks, som gør den store forskel
  • lege med sproget og skrive bedre speaks

Undervisningen veksler mellem korte oplæg til inspiration og masser af hands-on træning og feedback.

Underviser Torben Schou er mangeårig vært og journalist på DR på bl.a. TV Avisen.

Praktisk
Kurset varer typisk tre dage. Det maksimale antal deltagere er 15.

Kurset kan holdes på dansk eller engelsk og afholdes som udgangspunkt hos jer, men I kan også vælge et ud-af-huset arrangement på DMJX i Aarhus eller København og lade os stå for forplejningen.

Pris
68.000 kr. eksl. moms

Kontakt
Vil I vide mere om kurset eller høre om andre muligheder for kurser tilrettelagt for jer, så kontakt Birgitte Knudsen på telefon 2041 8035 eller bk@dmjx.dk

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram