Undersøgelse: Vi skal snakke etik, når vi laver tv, der går tæt på

Det kan være en hård omgang for både medvirkende og tilrettelæggerne at lave tv med sårbare mennesker. Ny undersøgelse minder os om, at overvejelser og samtaler om etik er vigtige

af Dan Hansen d. 11.11.2016 i Viden

Det er ikke mange år siden, vi danskere sad med åben mund, når unge tog bad for åbent kamera i Big Brother eller gav hinanden kniven i Robinson Ekspeditionens ø-råd.

Siden da er det kun gået én vej med reality- og dokumentar-tv : Tættere på.

Tættere på deltagerne, tættere på deres problemer, tættere på privatlivet og følelseslivet.

Noget af det, som seerne gerne vil have, er programmer om sårbare medvirkende, som alene opsøges og castes, fordi de er i en eller anden form for personlig livskrise.

Det er der i udgangspunktet ikke noget problem i, mener journalist Karen Løth Sass, som underviser på Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen på DMJX.

Der bliver nemlig lavet masser af godt, interessant og vigtigt tv med sårbare medvirkende.

Men når vi går endnu tættere på de unge mødre, laver haveprogrammer med autister og udsendelser, hvor folk med bulimi tvinges til at kigge på deres eget opkast, så stiller det særlige krav til etikken.

Undersøgelse om etik og samarbejde med DR
Karen Løth Sass har derfor indgået et samarbejde med DR, hvor etik-chef Inger Bach ligeledes har stort fokus på etikken, blandt andet i kontakten mellem de medvirkende og tilrettelæggere.

DMJX-underviseren har desuden netop lavet en interviewundersøgelse om tilrettelæggeres arbejde med sårbare medvirkende.

Den nye viden vil DR indarbejde i en række workshops for eksterne redaktører og producenter. Undersøgelsen indgår samtidig som en udviklingsopgave i Karen Løth Sass’ adjunktforløb, som skal opkvalificere hende til lektor.

I undersøgelsen interviewer hun studerende og færdige tv- og medietilrettelæggere, som har arbejdet i DR og/eller det private produktionsmiljø.

Ingen løftet pegefinger, men vigtigt med øget fokus på etik
Ifølge Karen Løth Sass er der ikke de helt store overraskelser i den viden, som interviewene bringer frem.

- Undersøgelsen bekræfter, at arbejdet med sårbare medvirkende er meget krævende. Det kræver både stor indlevelse og empati at opnå den nære relation, der giver adgang til de gode scener og det nærværende tv.  Det kaster tilrettelæggeren ud i mange etiske overvejelser og svære valg, fortæller hun.

- Det der måske er nyt er, at flere oplever, at det er svært at snakke om alle de her ting i løbet af produktionen. Enten fordi det hele går så stærkt, eller fordi der måske ikke er er rum til det, siger hun.

Og ifølge underviseren oplever den enkelte tilrettelægger det som vanskeligt at sætte de svære snakket på dagsordenen. Derfor vil hun i fremtiden fokusere endnu mere på etikken - og vigtigheden i samtaler om den – både i sin undervisning af kommende tilrettelæggere og i andre fora, hvor hun har mulighed for at drøfte det. Eksempelvis igennem sit samarbejde med DR.


- Vi er nødt til at forholde os til, at det går så stærkt med udviklingen, siger Karen Løth Sass. Foto: Anders Hviid

- Jeg kommer ikke med en løftet pegefinger og siger der er noget galt. Men jeg siger, at det går så stærkt med udviklingen, at vi er nødt til at forholde os til det. Det er en omsorg for tilrettelæggerne, som selvfølgelig også forplanter sig til deltagerne i programmerne, siger Karen Løth Sass.

En af vejene til bedre etik skal gå gennem redaktørerne på de enkelte programmer. Ifølge de interviewede i undersøgelsen er det nemlig i høj grad redaktørerne, som styrer, hvor meget plads og rum, der er til at tage de etiske snakke undervejs i produktionen.

Samtidig vil den kommende lektor gerne dele sin viden med andre undervisere og branchefolk - og har netop fremlagt sin undersøgelse for nordiske kolleger på en konference i Aalesund. Hun er også blevet inviteret til Island for at tale om emnet.

Undersøgelsen er desuden tilgængelig for alle. Og kan læses for eksempel her:

 
Kategori:  Viden

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Når man studerer film og tv, ved man at selv den korteste lille video tager lang tid at lave. Der er tit langt imellem sejrene, og det er bl.a. derfor jeg også er meget glad for at tage billeder. Det er så dejligt enkelt at gå til og mindst lige så tilfredsstillende. Jeg finder et godt billede frem til imorgen. #dmjx #dmjxminuge @antonbestle
  • #DMJX #dmjxmpl #København
  • Simon mente, at der manglede julehygge under vores projektskrivning. Nu har vi et fyrfadslys #julehygge #dmjx #aarhus #aarhus
  • Klokken har passeret 10 - og vi må til det #verdensbedstearbejdsplads #dmjx
  • There is no catharsis: I leave with just a small hope to made a first step...The first step towards a reconnection with my father - but at least a better understatement of myself.
@69thidentity @dmjxphoto #dmjx #dmjxphoto #kaliningrad #russia #portrait #indarkness #motionblur #faded #darklabyrinth #theunknown #father #againstthelight #dmjxIGtakeover #visualprojectphoto2 #neveronassignment
  • Vi kan næsten ikke få nok Union ⭐️🇪🇺 #flagfashion #DMJX #BruxellesBøller
  • Jeg kom simpelthen til at smutte en tur forbi en eller anden #årsfest for @dmjx i lørdags. Heldigvis var der masser af balloner 🎈✌🏻️#dmjx #mplslårihjel #mintcombover
  • 1+1=3 ✨ #dmjx #idea #connections #simpsons