Ph.D.-forskning: Medierne laver multimediefortællinger på mavefornemmelser og glemmer brugerne

”Medierne ved alt for lidt om, om det de gør fungerer”, siger forsker bag undersøgelse af mediernes og læsernes brug af lange webfortællinger

Kate Kartveit har forsvaret sin Ph.D. ’Multimedia Journalism and narrativ flow’ ved Aalborg Universitet. Foto: Anders Hviid.
af Dan Hansen d. 25.10.2016 i Viden

Multimediefortællinger kan groft deles op i to kategorier.

De underholdende, letlæselige, som bruger alskens virkemidler til at føre brugeren igennem ofte underholdende eller populariserede emner. Og så longreads, lange historier, som ofte bruger fotos og video til at drysse visuel krymmel på den dybe baggrundsartikel.

Kate Kartveit fra DMJX har undersøgt den sidste slags i sin Ph.D.-afhandling ’Multimedia Journalism and narrativ flow’ , som hun har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

Afhandlingen består af 5 videnskabelige artikler,  hvoraf de tre er analyser af aspekter ved multimediehistorier.

I disse tre undersøgelser har hun kortlagt og analyseret:

  • fortællingernes typiske opbygning og indhold
     
  • brugernes evne til at navigere i fortællingerne
     
  • hvad medierne gør og tænker i processen fra produktion til publicering

Gentagelser, svær navigation og manglende fokus på brugerne
I sin analyse af fortællingerne har Kate Kartveit både analyseret strukturelle forhold som æstetik og sammenhængen mellem forskellige elementer som tekst, video og foto. I tekstanalysedelen har hun kigget på indholdet, herunder vinkling, kildekritik og journalistiske valg.

Her konkluderer hun, at artiklerne rent journalistisk og narrativt fungerer godt. Men at der er en kedelig tendens til at bruge videoelementerne til at give informationer, som allerede er fortalt i teksten.

Det næste problem har hun fundet i den del af undersøgelsen, hvor hun ved hjælp af avancerede øjenmålinger med eyetracking-udstyr har undersøgt, hvordan brugerne navigerer i fortællingerne.
Hendes test viste, at brugerne var rådvilde og i overvejende grad ikke forstod at navigere rundt i fortællingerne.

 

"Medierne har meget lidt føling med, om tingene overhovedet fungerer for læseren"

 

Derfor gik hendes tredje undersøgelse ud på at interviewe multimedieproducenter fra progressive, internationale medier som BBC, New York Times og vg.no for at kortlægge, hvilke overvejelser, medierne gør sig om, hvordan fortællingerne skal appellere til brugerne.

Særligt resultatet af denne sidste undersøgelse kom bag på Ph.D.-forskeren.

For ganske vist har producenterne masser af gode hensigter med multimedieproduktionerne. De ser dem som en mulighed for at afprøve nye formater og metoder til at nå brugerne. De har ædle intentioner om at lave public service-indhold på nye måder. Og de vil gerne eksperimentere med nye samarbejder mellem journalister, grafikere og designere.

Men når det kommer til undersøgelser og test af, hvad der rent faktisk virker for brugerne, og til at måle effekten af fortællingerne, ser det helt anderledes ud.

- Medierne laver deres ting ud fra mavefornemmelser. De tester måske lige fortællingerne af på receptionisten eller en kollega, inden de publicerer. Men de har meget lidt føling med, om tingene fungerer for læseren og om de overhovedet bliver læst, siger Kate Kartveit.

- De sidder låst fast i en lille boble, hvor de siger nøj og aaaj til alt det spændende og nye, som de gør. Men de glemmer brugerne og bliver nødt til at bryde ud af boblen, hvis de vil opnå effekt og skabe forretning på deres produkter. De laver rent faktisk gode, gennemarbejdede journalistiske fortællinger, som bare er pakket dårligt ind, siger hun.

Vil dele viden med branchen om journaliststuderende
Kate Kartveit har arbejdet som journalist på norsk tv i 20 år og undervist danske, norske og internationale journaliststuderende i tv-journalistik i mere end 15 år.

 

"De laver gennemarbejdede journalistiske fortællinger, som bare er pakket dårligt ind"

 

Hun håber, at hendes nye viden vil komme branchen til gode. Dels gennem undervisning og workshops med både journaliststuderende og kursister og mediearbejdspladser, som satser på at lave bedre mutimediejournalistik.

Desuden vil hun gerne undersøge potentialet i og effekterne af de kortere multimediale fortællinger, som blandt andet Al Jazeera har succes med.

Derudover håber hun at lave en brugervenlig pixi-udgave af afhandlingen Multimedia Journalism and narrative flow.

Her neden for kan du læse afhandlingen i sin fulde længde.
 

Kategori:  Viden

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • FRA i dag af kan jeg officielt kalde mig københavner!! 😱#somom #forevigtjyde #skalbareboher  #lejlighedihus #sammenmedhamher  #ikketræls #nøgler #dmjx #indflytning #vinogpizzafest #startenpåenæra #farvelskønneÅrhusogdejligevenner
  • Circular 17 poster
  • DMJX Photographic Communications group exhibition is extended to 2. July. 🌞 #photography #dmjx #photographic #communications #art #Copenhagen #lotsoflove
  • Tre år på Interaktivt Design, og lige siden starten har Cher med "Believe" fuldt os hele vejen. Så der var ingen anden måde at slutte af på, end med Cher! ✨ #dmjx #id1417 #cher #doyoubelieveinlifeafterlove
  • I går dimitterede jeg og fik beviset for min bachelor i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Og til efteråret starter jeg på kandidaten på CBS 👩🏼‍🎓💥 #dmjx #seeyouontheotherside #hergårdetfandmestrålende #kommunikandethele
  • Sådan! Nu har jeg også papir på, at jeg har en bachelor i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 👩🏼‍🎓Og jeg er så klar til at starte som kommunikationskonsulent i DAB til august 📝 😀 - men først ferie.

#kommunikationsuddannelsen #færdiguddannet #dmjx #bachelor #klarpålivet
  • Nu Cannes vi altså ikke mere! En uge er gået, og vi har fået tørlagt Cannes for rosé og suget til os af alt, hvad vi har mødt at vanvittigt inspirerende kreativt arbejde, og nogen af verdens sejeste mennesker! 
Nu står den på sommerferie, så en god sommer skal lyde herfra. @baltzeraltzer is over and out! #dmjxminuge #dmjx #hvadlaveroliver
  • Den dag @jennifer_tonndorff mødte @mildenhall, CMO fra Airbnb. @baltzeraltzer #dmjx #dmjxminuge #canneslion2017 #airbnb