Online video: Vi vil vide, hvor lang tid det tager

Hvis vi ikke ved hvor lang tid en video på nettet varer, er det ikke sikkert vi gider begynde at se den. Men ikke alle medier viser brugerne, hvor lange deres videoer er.

Hvor langt tid tager det?
af Annegrete Skovbjerg d. 22.04.2015 i Viden

Hvor lang tid skal jeg bruge på det? 
Kender du det: Du kommer kørende i din bil, ser et skilt med en pil til et loppemarked, følger pilens retning, kører fire kilometer uden at finde målet og vender irriteret bilen den anden vej med uforrettet sag?

Det er lidt samme følelse man kan have, når man sidder med et hav af muligheder for at se online video på diverse platforme, men hvor man mange steder ikke har nogen fornemmelse af, hvad der venter en, når man trykker på play-knappen.

Tydelig varedeklaration
For hvis vi lige ser bort fra selve indholdet og holder os til varedeklarationen, og den beslutning brugerne tager, når de skal vælge at klikke på en video, er der flere vigtige elementer, som har indflydelse på, hvad de vælger at se. 

Ifølge Ben Clissitt, The Telegraph, viser undersøgelser af online-video seere, at længden af en video er et af de elementer, der har betydning for, om den bliver prioriteret blandt meget andet indhold.

Andre faktorer der har betydning for interessen er ordene omkring en video, fx titel og beskrivelse.

Ikke alle angiver varigheden
En tydeliggørelse af varigheden er altså blevet et vigtigt element, som desværre ikke bliver taget alvorligt af alle indholdsleverandører.  Der findes masser af eksempler på, at man som bruger er nødt til at klikke 2-3 gange og afvente en pre-roll annonce, før man får informationer om, hvorvidt man er i gang med en to minutters video eller et længere indslag på 25 minutter.

Det ved man, hvis man er på en række af de sociale platforme, der opererer med nogle faste video-længder. Det gælder eksempelvis Vine, Instagram og Twitter. Men ikke alt video-indhold lader sig presse ned i et af de helt korte faste formater og det er her varedeklarationen i form af varighed har sin klare berettigelse.

Eksempler på præsentation af online video, hvor varedeklarationen ikke lykkes - og hvor den gør:

mobil tv ekstra bladet
EkstraBladets tv app løfter ikke sløret for længden på videoerne. Man er nødt til at trykke på billedet og derefter starte videoen, før informationen dukker op. Som man kan se er der tre historier, hvor ordet ”tv” indgår i overskriften. Det kan indikere, at den fjerde historie ikke rummer video, hvilket dog ikke er tilfældet. Men det er med til at skabe forvirring for brugerne.

mobil tv politiken

Politiken viser med play-ikonet, hvad der er video og vi kan også se, hvornår den er offentliggjort. Til gengæld ved vi intet om længden af videoen, før vi har trykket på billedet og set en preroll-annonce. Først her i afspilningen kan vi se, hvor lang videoen er.

mobil tv vg
VGTV får med få midler vist at der gemmer sig en video bag rækken af thumbnails, hvor lang videoen er og den ekstra information, der kan interessere brugerne, nemlig hvor populær videoen er ift. visninger.

mobil tv aj+
AJ+ forsøgte fra starten ligefrem at inddele videoer ift. tid, så man kunne gå ind i en menu og se alle videoer, der eksempelvis var kortere end 30 sekunder. Den feature har man droppet igen, men bibeholdt en klar information om længden på alle videoer sammen med information om, hvornår den er offentliggjort.

Kategori:  Viden

Forfatter

Annegrete Skovbjerg
Udvikler og underviser på kurser i brug af mobile platforme som journalistisk værktøj.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Jeg har lavet en #praktikplads 🎉 Er en træt og glad #journalistinthemaking 👍 #ikkemerepanik #dmjx #journolife #prakker
  • I denne uge har vi organisationsteori, og i øjeblikket har vi om ledelse. I går havde vi besøg af en professor fra Canada, der holdte et oplæg om intern kommunikation. Men i dag har vi fri(!), og jeg bruger tiden på at høre Fleetwood Mac, spise snacks og læse lektierne til i morgen om strategier til forandring af organisationer📖 #DMJX #DMJXminuge @mrevereth
  • Crowdfunding - er det noget for dig?
Uanset om du har smidt penge efter frugt på Fejø, græsmælk i Thise eller bare synes, at crowdfunding er interessant, skal du følge med i et projekt, som jeg og to andre journaliststuderende er i gang med. Vi arbejder på at finde ud af, hvorfor folk støtter crowdfundingprojekter, og hvad de får ud af det.
Hvis du vil vide mere og følge med i projektet, skal du besøge vores side på Facebook: "Crowdfunding - fra forbruger til medbruger" ☺ 
#crowdfunding #crowdfundingdk #kickstarter #booomerang #booomerangdk #danmark #dmjx #journalist #journalistik #facebook #følgmed
  • Animation i after effects ~ postkort fra ID #dmjx #dmjxid1619
  • A shot from last night. Linh is wearing my tuxedo and a traditional japanese Sakiori Han Obi. #styledbyme #photography #asian #geisha #sakiori #han #obi #japanese #tuxedo #fashion #girl #dmjx
  • Animation af cirkel ~ 5 sek @ dmjx ⏺️#dmjx #dmjxid1619
  • Der sker ikke så meget spændende i disse dage. Lige nu handler det meste om at få skrevet vores bachelorprojekt, så vi forhåbentligt er færdiguddannet om under to måneder! 😄
  • Når jeg ikke sidder opstillet på en af skolens trapper eller er til undervisning, skriver jeg artikler om arkitektur for @iboligendk. Som en overspringshandling fra artikelskrivningen er her et æstetisk forsøg på at forevige det. I virkeligheden er skriveprocessen nok en del mere rodet og flyvsk end her præsenteret 📝 #DMJX #DMJXminuge @mrevereth