Kryptér din smartphone på 5 minutter

To nemme apps gør det muligt at kryptere indholdet af dine samtaler og sms'er, så de ikke kan overvåges udefra.

af d. 17.11.2016 i Viden

Smartphonen er i dag et helt uundværligt redskab for de fleste, ikke bare til at ringe og sms’e fra, men også til at gå på nettet og sociale medier med. Den bliver brugt til at lagre mange oplysninger i form af beskeder, mails, chatsamtaler på Facebook, billeder og lydoptagelser – også om kommunikation med kilder, som vi bør holde fortrolig.

Desværre er den samtidig et meget usikkert redskab. Smartphones har ikke samme muligheder for kryptering som bærbare computere, de er nemmere at overvåge udefra, og så er det langt mere almindeligt at få en telefon stjålet eller glemme den, end det er med computer.

Samtidig logger telefonen hele tiden oplysninger, som kan afsløre, hvor den befinder sig, når man går på nettet, sms’er og ringer.

Selvom smartphones indebærer flere risici end computere, har du alligevel gode muligheder for at gøre din telefon mere sikker.

For det første kan du kryptere indholdet på telefonen med fuld diskkryptering og slå en stærk adgangskode til. For det andet kan du nemt downloade apps til krypterede beskeder og samtaler.

Sådan gør du:

Opkald
Hvis du vil undgå, at dine samtaler kan aflyttes, kan du downloade en gratis open source app, som krypterer dine opkald. Det kræver, at modtageren også har installeret en tilsvarende app.

Til Android hedder appen RedPhone og kan downloades på Android Market. Til iPhone hedder den Signal og kan downloades i App Store.

Når du har installeret appen og givet din telefon tilladelse til, at den kan hente dine kontakter, kan du ringe krypteret med de af dine kontakter, der også har en krypteringsapp installeret. Du åbner simpelthen appen og finder din kontakt i den. Hvis personen har en tilsvarende app, kan du se, at samtalen automatisk bliver krypteret. Lydkvaliteten kan være en lille smule dårligere end i almindelige opkald.

Download Redphone til Android her

Download Signal til iPhone her

SMS
Du kan også kryptere indholdet af dine beskeder. Til Android hedder den app, du skal bruge, TextSecure og til iPhones kan Signal også sende sms’er. Find dem på Android Market eller App Store.

Det fungerer på samme måde som opkald: Når du har givet din telefon tilladelse til, at appen kan hente dine kontaktoplysninger, kan du sms’e til alle dine kontakter. Hvis de har en tilsvarende app installeret, kan du se, at sms’ens indhold automatisk bliver krypteret. Det gælder både tekst og billeder.

Download TextSecure til Android her

Alle de ovenstående apps er udviklet af firmaet Open Whisper Systems, som blandt andre Edward Snowden anbefaler. De fungerer på tværs af styresystemer, så Android-brugere med TextSecure og Android kan kommunikere med iPhone-brugere med Signal.

Bemærk, at appsene kun krypterer samtalernes og sms’ernes indhold. Metadata om hvem, der kommunikerer med hvem og hvornår er stadig synligt.


I bogen Cryptoguide for journalister af Freja Wedensborg får du en detaljeret gennemgang af appsene ovenfor og flere værktøjer til kryptering og sikring af din smartphone.

Læs mere på cryptoguide.dk og facebook.com/cryptoguide.

Skrevet af Freja Wedenborg

Freja Wedensborg underviser i øvrigt i foråret 2017 på et kursus i digitalt selvforsvar.

Kategori:  Viden

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Jeg har lavet en #praktikplads 🎉 Er en træt og glad #journalistinthemaking 👍 #ikkemerepanik #dmjx #journolife #prakker
  • I denne uge har vi organisationsteori, og i øjeblikket har vi om ledelse. I går havde vi besøg af en professor fra Canada, der holdte et oplæg om intern kommunikation. Men i dag har vi fri(!), og jeg bruger tiden på at høre Fleetwood Mac, spise snacks og læse lektierne til i morgen om strategier til forandring af organisationer📖 #DMJX #DMJXminuge @mrevereth
  • Crowdfunding - er det noget for dig?
Uanset om du har smidt penge efter frugt på Fejø, græsmælk i Thise eller bare synes, at crowdfunding er interessant, skal du følge med i et projekt, som jeg og to andre journaliststuderende er i gang med. Vi arbejder på at finde ud af, hvorfor folk støtter crowdfundingprojekter, og hvad de får ud af det.
Hvis du vil vide mere og følge med i projektet, skal du besøge vores side på Facebook: "Crowdfunding - fra forbruger til medbruger" ☺ 
#crowdfunding #crowdfundingdk #kickstarter #booomerang #booomerangdk #danmark #dmjx #journalist #journalistik #facebook #følgmed
  • Animation i after effects ~ postkort fra ID #dmjx #dmjxid1619
  • A shot from last night. Linh is wearing my tuxedo and a traditional japanese Sakiori Han Obi. #styledbyme #photography #asian #geisha #sakiori #han #obi #japanese #tuxedo #fashion #girl #dmjx
  • Animation af cirkel ~ 5 sek @ dmjx ⏺️#dmjx #dmjxid1619
  • Der sker ikke så meget spændende i disse dage. Lige nu handler det meste om at få skrevet vores bachelorprojekt, så vi forhåbentligt er færdiguddannet om under to måneder! 😄
  • Når jeg ikke sidder opstillet på en af skolens trapper eller er til undervisning, skriver jeg artikler om arkitektur for @iboligendk. Som en overspringshandling fra artikelskrivningen er her et æstetisk forsøg på at forevige det. I virkeligheden er skriveprocessen nok en del mere rodet og flyvsk end her præsenteret 📝 #DMJX #DMJXminuge @mrevereth