Journalister læser ikke forskning om socialt udsatte børn

Ny rapport fra DMJX har dokumenterer, hvordan medierne dækker området socialt udsatte børn og unge. Forskningen, der er støttet af TrygFonden, viser blandt andet, at hverken videnskabelig forskning eller de socialt udsatte børn selv fylder meget i nyhederne.

Videnskabelig forskning om socialt udsatte børn fylder for lidt i nyhederne.
af Dan Hansen d. 17.12.2015 i Viden

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har for TrygFonden undersøgt, hvordan forskning inddrages i de brede mediers dækning af socialt udsatte børn og unge. Stoffet dækkes hyppigt, men kun i to procent af historierne har forskning været udgangspunktet for historierne, og journalisterne læser ikke i særlig høj grad selv forskningen.

I 10 procent af artiklerne er nyhedsanslaget hentet i rapporter og undersøgelser, som laves af fx kommuner og ngo’er.

Forskning i medierne – om socialt udsatte børn belyser, hvordan journalister på området kun i begrænset omfang læser forskning. Det betyder dog ikke, at forskningen udgrænses i dækningen. I 28 procent af stoffet citeres forskere eller forskning, men primært fordi forskeren bruges som ekspertkilde eller samfundskritiker. Ny viden hentes sjældent i den originale, videnskabelige forskning.

- Der er overset nyhedsværdi af samfundsmæssig betydning i den forskning, som bliver lavet, men aldrig bliver omtalt, siger lektor Lars Kabel, som er forskningsleder på undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at journalistikken på området sjældent når helt derud, hvor den sociale udsathed udspiller sig, fx er de udsatte børn og unge kun inddraget som stemmer i 5 procent af artiklerne.

Anbefalinger: Læs mere og tænk i delingsværdi på sociale medier
Rapporten er lavet for at give journalister og forskere indsigt, viden og – ikke mindst - værktøjer til fremtidig formidling. En viden, som også er anvendelig for kommunikatører og vidensmedarbejdere.

Med forståelse for de vilkår, som journalister arbejder under, giver rapporten samtidig en række anbefalinger til, hvordan medierne kan finde flere historier i forskningen og til at lave identitetsskabende historier.

Det handler blandt andet om at finde mere tid til at læse og overvåge forskningen, om i højere grad at diskutere forskning og dens nyhedsværdi med forskerne samt at tænke i vinkler, der er egnede til sociale medier og har viralt potentiale.

Ny metode til cross media analyse
Undersøgelsen af Forskning i medierne – om socialt udsatte børn er lavet ved at kortlægge og analysere de relevante artikler om emnet i 26 danske nyhedsmedier i seks måneder i 2014. Både aviser, fagblade, online-medier, radio og tv er inddraget. I alt 1347 enheder. Stoffets deling på de sociale medier er også blevet kortlagt.

- Identifikation og det personligt vedkommende er vigtig på de sociale platforme – med eller uden forskning. Det fylder imidlertid ikke meget i artiklerne på området, der ligger størrevægt på væsentlighed og aktualitet, siger Lars Kabel.

Desuden bygger rapporten på interviews med en lang række forskere og redaktionelle nøglepersoner.

Projektet har haft deltagelse af 7 af højskolens forskere samt 12 studenter-/forskningsmedhjælpere. Den nye cross media-metode til undersøgelse af forskning i medierne, som er udviklet i tilknytning til projektet, kan genanvendes på lignende analyseprojekter i fremtiden.

Forskningen er støttet 500.000 kroner fra TrygFonden.

Læs og download rapporten her

Kategori:  Viden

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • Har I det også sådan her idag? #dmjx #dmjxminuge @antonbestle
  • Redaktionen er i gang med sidste layoutweekend på dette semester. Her er forrådet. #Illustreretbunker #dmjx #kunklamenweekendafgangen
  • Der er en kat i min kaffe... #tokyo #akb48 #studietur #dmjx
  • Saturday's location: Carols by the Sea (Library, as the weather turned bad) #dmjx #semigtagebilleder #fotojournowannabe #praktik #prakkerliv #waiheke
  • Når man prøver at få styr på sit 1. Års projekt #dmjx #journalism #studying