Fem grunde til, at lange tekster er vigtige

Som journalist og kommunikatør går det stærkt i disse år, og sommetider kan man få åndenød ved tanken om at skulle mestre nye medier og nye kanaler samt trænge igennem en støt stigende informationsmængde. I en række artikler vil vi fortælle, hvilke kompetencebehov og udviklingstendenser, vi ser i de kommende år – for måske at give dig nye tanker og inspiration til fremtiden. I denne uge: Den lange, skrevne fortælling er langt fra død.

Du skal kunne skrive langt.
af Martin Rask Pedersen d. 4.11.2015 i Viden

Korte og præcise tekster er groft sagt relevante for alle. Og i den sammenligning er målgruppen for den lange skrevne fortælling naturligvis mindre. Men den er der. Og den bliver så forkælet i disse år – eksempelvis af medier som Zetland og Weekendavisen – at det kan kræve sin mand m/k at kunne levere lækkerierne i de kommende år.

Vi ser mindst fem grunde til, at den lange, skrevne fortælling ikke kun er en paradedisciplin men også noget efterspurgt i de kommende år. Hvis kvaliteten er i orden naturligvis.

1. Et åndehul i mediestrømmen
Jo hurtigere, verden farer forbi udenfor, jo større kan behovet for et åndehul være. For mange er den lange, skrevne fortælling netop sådan et åndehul.

2. Nogle læser mindre, andre læser mere
I sidste uge henviste vi til OECD’s analyse af danskernes læsefærdigheder, og det er ikke den eneste interessante analyse, der er foretaget de senere år. Kulturstyrelsens undersøgelse af danskernes mediebrug i 2014 viste eksempelvis, at 30 procent af undersøgelsens deltagere havde læst en bog, dagen før de deltog i undersøgelsen, kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viste, at de danskere, ”der generelt læser meget, nu læser endnu mere, mens danskere, der sjældent læser, nu læser endnu mindre.”, og Politikens erfaringer er, at folk også gerne vil læse langt på nettet. 

Der er altså et publikum. Men det er naturligvis ikke det samme som, at det er nemt at gøre en forretning ud af det...

3. Den journalistiske bog, singlen, e-bogen …
…heller ikke selv om det er blevet nemmere at udgive de lange fortællinger. Singler, e-bøger og for den sags skyld fysiske bøger er blevet langt nemmere at udgive, men det er med det som med alt. Kvalitet tæller.

4. En kompleks verden kræver sommetider en kompleks forklaring
Verden er blevet mere kompleks. Det stiller også krav om, at der sommetider bruges flere ord, når man eksempelvis skal illustrere de mange facetter i flygtingedebatten, der kun vanskeligt lader sig koge ned til fx ”vi skal åbne grænserne for alle”, ”vi skal hjælpe i nærområderne”, ”vi skal lukke grænserne for alle”, ”vi skal hjælpe vores egne ældre” eller noget helt femte.

5. Sommetider kan det kun siges med ord
Det skrevne ord kan simpelthen noget, som andre kommunikationsformer ikke kan.

Lad os for eksempel tage et skønlitterært eksempel fra nobelprisvinderen Tomas Transtömer:

Den klare himmel har stillet sig på skrå mod væggen.
Det er som en bøn til det tomme.
Og det tomme vender sit ansigt mod os
og hvisker
”jeg er ikke tom, jeg er åben”.

Prøv lige at illustrere det med en video på YouTube …

Eller prøv lige at få alle facetter i Puk Damsgårds nye bog ”Ser du månen, Daniel” frem i en infografik. Og Apropos infografik: Næste uges tema i nyhedsbrevet er: Visualisering i digitale og sociale medier

Hvis du vil lære mere om at skrive langt, kan du fx prøve følgende kurser:

Fortæl historien (om fortællende journalistik, hvor du bruger litteraturens og filmens virkemidler)
Kunsten at skrive litterær nonfiktion (et hands-on seminar med Jacqui Banaszynski og Gitte Luk)
Journalistisk storytelling – konference i Boston (verdens førende konference i journalistisk storytelling og et kursus i samme pakke)

Kategori:  Viden

Forfatter

Martin Rask Pedersen
Kommunikationschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • Har I det også sådan her idag? #dmjx #dmjxminuge @antonbestle
  • Redaktionen er i gang med sidste layoutweekend på dette semester. Her er forrådet. #Illustreretbunker #dmjx #kunklamenweekendafgangen
  • Der er en kat i min kaffe... #tokyo #akb48 #studietur #dmjx
  • Saturday's location: Carols by the Sea (Library, as the weather turned bad) #dmjx #semigtagebilleder #fotojournowannabe #praktik #prakkerliv #waiheke
  • Når man prøver at få styr på sit 1. Års projekt #dmjx #journalism #studying