Valget afgøres (formentlig) ikke på de sociale medier (valg-klumme)

Hver tredje dansker brugte sociale medier i forbindelse med valgkampen i 2011. I 2007 var det kun hver tiende. Ifølge forskningen flyttede det ikke stemmer, og det gør de sociale medier formentlig heller ikke denne gang, hvor mere end halvdelen af befolkningen ventes at bruge dem i valgkampen. For vi bruger dem mest til lir og likes.
Alligevel må politikerne ikke ignorere de sociale medier, mener Jakob Linaa Jensen fra DMJX
 

Jakob Linaa Jensen.
af Jakob Linaa Jensen d. 8.06.2015 i Holdninger

Fokuseringen på sociale medier har aldrig været større i en valgkamp. Samtlige partier og langt de fleste kandidater satser målrettet på markedsføring gennem sociale medier, og indhold og aktivitet her bliver flittigt omtalt i de gamle massemedier.

Hver dag sidder Benjamin Rud Elberth og Astrid Haug på TV2 News og kommenterer den seneste udvikling på Facebook og Twitter, og aviser og tv-stationer bringer løbende oversigter over partiernes “Likes” og “Følgere”.

Brugen af sociale medier i valgkampe er dog ikke noget helt nyt. I Danmark har de spillet en rolle siden 2007, samme år hvor Facebook for alvor slog igennem blandt danskerne, og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen stolt erklærede, han havde fået 5000 “venner” på Facebook, flere end modstanderen Helle Thorning-Schmidt.

I løbet af valgkampen inviterede han Facebookvennerne med på løbetur, en gimmick, der i øvrigt er blevet gentaget af Lars Løkke i denne valgkamp.

Vi liker, men flytter os ikke
Hvis man ser på anvendelsen af sociale medier i valgkampe, viste undersøgelser af valgkampene i 2007 og 2011, gennemført af undertegnede sammen med forskere fra KU og ITU samt Danske Medier, at under 10 procent af befolkningen anvendte sociale medier i forbindelse med valgkampen 2007. Ved valget i 2011 var det tilsvarende tal steget til 35-40 %, afhængigt af optællingsmåden, og samtidigt anvendte stort set alle kandidater Facebook, mens mere end halvdelen var aktive på Twitter. Ved dette valg forventer vi forskere, at over 50% af vælgerne anvender sociale medier i valgkampen.

Læs flere klummer om valget her

Flytter sociale medier så stemmer? Har de en effekt? Den hidtidige forskning indikerer, at den “uforpligtende” deltagelse er mest populær. Folk “liker” gerne en politiker eller et parti, ligesom de ser valgvideoer og deltager i valgquizzer og kandidattests. Der er derimod ikke mange, der tager springet fra de sociale medier og melder sig ind i et parti eller deltager i et politisk møde. Det er heller (endnu) ikke muligt at måle nogen selvstændig effekt af sociale medier i form af vælgervandringer eller partiskift. Men det kommer måske ved dette valg.

Kan indfange unges interesse
Der, hvor sociale medier rykker, er ved, at især unge mobiliseres til at interessere sig mere for politik. Studier fra Norge, Storbritannien og Danmark viser, at internettet, ikke mindst de sociale medier, bidrager til i et lille, men signifikant omfang at få flere unge til at interessere sig for politik. Samtidig skal man ikke undervurdere den oplevelse af politisk involvering og deltagelse, som vælgerne oplever ved at engagere sig og bekende kulør på Facebook. Sådanne effekter er svært målbare, men studier fra de tidligere valgkampe indikerer, de findes.

Valget i 2015 afgøres formentligt ikke af de sociale medier, men indhold spredt og delt gennem sociale medier finder vej til andre dele af mediekredsløbet, og man kan ikke udelukke, at især uheldige optrædener eller måske ligefrem skandaler på de sociale medier kan påvirke valgets resultat.

Ét er sikkert: ingen partier eller politikere har længere råd til at ignorere de sociale medier.

Jakob Linaa Jensen, og en række øvrige ansatte fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blogger under valgkampen - og stiller sig i øvrigt til rådighed for pressen med ekspertise inden for politik, retorik, økonomi, taktik m.m.

Se listen over højskolens valgeksperter

Kategori:  Holdninger

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • Har I det også sådan her idag? #dmjx #dmjxminuge @antonbestle
  • Redaktionen er i gang med sidste layoutweekend på dette semester. Her er forrådet. #Illustreretbunker #dmjx #kunklamenweekendafgangen
  • Der er en kat i min kaffe... #tokyo #akb48 #studietur #dmjx
  • Saturday's location: Carols by the Sea (Library, as the weather turned bad) #dmjx #semigtagebilleder #fotojournowannabe #praktik #prakkerliv #waiheke
  • Når man prøver at få styr på sit 1. Års projekt #dmjx #journalism #studying