Ny markant Medie- og Journalisthøjskole på Katrinebjergs campusområde

En stor, hvid sky, svævende på en robust bund og et transparent mellemrum, bliver lærings- og vidensbase for fremtidige journalister og kommunikatører.
Arkitema har tegnet den udvalgte løsning

af Dan Hansen d. 7.12.2016 i Historier

Den nye Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), som bliver opført på en gammel industrigrund på Katrinebjergs campusområde, forventes klar til indflytning i august 2019.

Her er blandt andet medievidenskab og datalogi på Aarhus Universitet allerede placeret.
Og de får selskab af et imposant og gennemtænkt domicil, som både i arkitektur, indretning og tanke byder på de bedste rammer for læring og viden for højskolens studerende, kursister og samarbejdspartnere.

DMJX har i samarbejde med Forskningsfondens Ejendomsselskab (FEAS), udpeget en vinder blandt de 5 konsortier, som havde budt ind på opgaven.
FEAS bliver ejere af bygningen, mens DMJX lejer sig ind.

Det bliver arkitekterne Arkitema, som sammen med totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen A/S og ingeniørfirmaet Midtconsult skal stå for gennemførslen af projektet.

Byggeriet bliver cirka 8.600 m² og har en økonomisk ramme på 130 mio. kr.

Skyen, mellemrummet og landskabet
Bygningen vil bestå 3 hovedelementer fordelt på 7 niveauer.

’Landskabet’ består af en parkeringskælder under jorden og et niveau 0 med blandt andet indgangsparti, et stort, samlende atriumtorv og adgang til en fælles udendørs taghave.
Landskabet, den robuste base, er delvist beklædt med gule teglsten for at signalere et tilhørsforhold til den gule tegl, som kendetegner Aarhus Universitet.

’Mellemrummet’ samler på niveau 1 alt det, der skal være synligt og tilgængeligt for alle. Auditorier, et mediecenter, kantine, studiefaciliteter og underviserkontorer.
Mellemrummets facade er skabt i transparent glas, der får bygningskroppens øverste del ”skyen” til at svæve over den øvrige del.

’Skyen’ er de øverste niveauer, som rummer hovedparten af studiefaciliteterne, administration samt en tagterrasse, der er fælles for alle.
Skyens facade består af hvide, perforerede metalkasser, som henleder tankerne til netop en sky.

Skyen symboliserer en sky af viden over et lærings-landskab.

Lever op til krav og drømme
Blandt mange andre løsninger, som har tippet til vinderforslagets fordel, er en vandrehal, som nytænkt hilsen til den kendte vandrehal i den nuværende højskole på Olof Palmes Allé.

Desuden får de studerende plads og faciliteter til at dyrke aktiviteter og fællesskaber uden for undervisningen. Blandt andet med centrale rum til redaktioner og møder.

Artiklen fortsætter under dette præsentationsmateriale, hvor du kan gå på opdagelse i bygningen

 

Rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, er overordentligt godt tilfreds med løsningen:

- Det er et utroligt spændende byggeri, som giver fleksible, brugbare og gennemtænkte løsninger på de mange krav og drømme, vi har haft til fremtidens højskole. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det bliver et inspirerende og dynamisk sted at være og lære, siger han.

Jørgen Lang, administrerende direktør i FEAS, siger:

- Vi ser i FEAS meget frem til at realisere planerne om DMJX’ nye domicil. Der er fundet et rigtig godt og spændende projekt til den nye Medie- og Journalisthøjskole, et projekt, der spiller godt op til planerne for Katrinebjergs campusområde. Ydermere indbyder projektet til samarbejde mellem DMJX’ og Aarhus Universitets afdelinger samt med det voksende erhvervsliv i området.

Alle 5 projektforslag udstilles på DMJX, Olof Palmes Allé 11 i Aarhus fra torsdag den 8. december klokken 11.00.

Fakta:

  • FEAS, Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, er bygherre.
  • DMJX er fremtidige lejere i det kommende byggeri.
  • COWI og Kromann Reumert har i udbudsprocessen fungeret som rådgivende samarbejdspartnere på projektet.
  • Byggeriet er efter planen indflytningsparat i august 2019.

De 5 konsortier, som har budt ind på den færdige løsning er:

·       Jørgen Friis Poulsen A/S (Arkitema, Midtconsult)
·       5E Byg A/S (Schmidt, Hammer & Lassen, OBH)
·       Jakobsen og Blindkilde A/S (PLH, Juul Frost, Stokvad Kerstens, Steensen)
·       C.C. Contractor A/S (Kjær og Richter, Søren Jensen)
·       MT Højgaard A/S (Aart, Aarstiderne, MTH D&E)

Projektet opføres på adressen Helsingforsgade 6a, 8200 Aarhus N, hvor der tidligere lå en bowlinghal.
 

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • The next days I will be posting new bnw versions of some of my former pictures. They can be seen I color a bit down in my feed but will soon be deleted. 
In this picture the danish military is on a drill preparing them for environmental disasters and how to handle them.
  • HKBU arranged a trip around in Hong Kong for sightseeing. One of the places we went to is Victoria Peak and the view is absolut breathtaking! 🌏

When the local pray they usual bring food to sacrifice. After praying they leave the food so people with less than themself can have something to eat as well. 🙏

If you zoom in you can actually see a dead chicken in front of the praying lady. 🐣
.
.
.
.
.
.
#dmjx #exchangelife #exchangestudent #hkbu #hongkong
  • #woldsmostexpensivevodka #8mill. #vodkamuseum #1200differentvodkas #brianskælder #eksamensprojekt #vodkasmagning #dmjx
  • Da det er så mega koldt udenfor, er hele undergrunden på campus undermineret af et tunnelsystem, så man kan bevæge sig mellem alle bygningerne på campus uden at skulle udenfor i minusgraderne 👣 @emmaklinker #dmjx #dmjxminuge #udveksling #canada
  • Der er lukket og slukket i Studie B, som vel kan betragtes som mit andet hjem det seneste halvandet år 🎙🎧🎶
Når jeg skal tilbage på skolebænken om 18 måneder, bliver det måske i et nyt radiostudie på en ny journalisthøjskole i Aarhus 💭
#BIDTAFENGALRADIO #VILYTTESVED #GENLÜD #DMJX #RADIO
  • Status: Næsten-døgner😴, 6 glas 🥂🍾, 🍻 og selvfølgelig 2 🥐 #studytrip #dmjx #europaparlamentet #strasbourg #cilleogsannipåtur #sannication
  • LP cover art for a fictional re-release of @gilbertosull_ Greatest Hits (1976).
_
_
_
#lp #cover #art #animation #scanimation #paper #cutout #design #graphicdesign #opticalillusion #print #vinyl #igers #photooftheday #video #interactive #dmjx #dmjxid #album
  • Behind the scenes at tonights shoot. #dmjx #latex #sex #black #yellow #leather #photography #dominatrix  #photooftheday