Mød os på Folkemødet

DMJX deltager igen i år på Folkemødet sammen med landets øvrige professionshøjskoler. Desuden medvirker flere forskere og medarbejdere i aktiviteter på øen.

af Dan Hansen d. 1.06.2018 i Historier

Strandbaren har efterhånden et ikonisk ry for at være blandt de bedste stadeplader under Bornholms Folkemøde. Både når det kommer til atmosfære og fagligt indhold.

Igen i 2018 står DMJX bag Strandbaren i samarbejde med de øvrige Professionshøjskoler.

Du finder os på Kæmpestranden i Allinge, plads J7, hvor du blandt andet kan glæde dig til samfundsdebatter, Augmented Reality, fødselsdagsfejring, musik af Rasmus Nøhr og meget mere.

Tilmeld dig vores event på Facebook, hvor du også finder hele programmet for dagene 14.-16. juni.

Rusland og Norden – i Nordens telt
Nordisk Journalistcenter (NJC) og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er stærkt repræsenteret i Nordens telt, hvor lektor Lars Kabel og NJC-leder John Frølich deltager i flere debatter.

Programmet er som følger:

Torsdag d. 14. juni 17:15 - 18:00, Nordens telt
Det siger de i Rusland om os
Hvordan påvirker medierne vores opfattelse af hinanden.

Eventbeskrivelse:
Hvordan skriver medierne i Rusland om Norden, og hvordan skriver de nordiske landes medier om Rusland? Kan vi forvente at få en gensidigt mere nuanceret mediedækning om hinandens liv, tanker, forventninger og drømme, der rækker ud over den politiske dagsorden? Nordisk Journalistcenter har med støtte fra Nordisk Ministerråd gennemgået den danske nyhedsmediers dækning af Rusland.

Charlotte Flindt Pedersen, Direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab
Lars Kabel, Ass. professor, DMJX/Nordisk Journalistcenter
Andrey Kazankov, Journalist, Weekendavisen

Fredag d. 15. juni 09:00 - 10:00, Nordens telt
Morgenmad og nordisk-russisk prisvindende fotojournalistik
Visuelle fortællinger om Norden og Rusland

På morgenkaffemødet møder du den prisvindende fotograf Mads Nissen (senest Årets Danske Pressefotograf i 2017 og vinder af Picture of the Year/World Press Photo i 2015).
Her kan du blive klogere på det nordisk-russiske samarbejdsprojekt "Next to Me" (Рядом со мной).
Projektet giver blændende eksempler på nordisk-russisk fotojournalistik, hvor en gruppe talentfulde unge fotojournalister fra Rusland og Norden er blevet sat sammen for at fortælle hinandens historier.
Projektet er blevet til en fotobog med 14 essays; i marts 2018 modtog en af fotojournalisterne Katinka Hustad den norske pris ”Årets bilde” for et billede, der indgår i hendes fotoserie om livet i en forstad til Skt. Petersborg, som en del af bogen.
Deltagere
Mads Nissen, Fotograf, Leder, Projektet Next to Me
John Frølich, Leder, Nordisk Journalistcenter

John Frølich er desuden moderator i en debat, arrangeret af Europabevægelsen:
Søndag kl. 10:15 - 11:00, Europabevægelsens telt
Migranterne strømmer stadig til Europa – men hvad gør vi?
Læs mere om den event her
 

Netværk
Desuden er højskolens direktør for uddannelse og viden, Trine Nielsen, på øen hele fredag til møder og netværk. Det samme gælder fredag og lørdag for højskolens områdechef for forskning og viden, Vibeke Borberg.

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram