Ministerbesøg i Aarhus

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind besøgte den 15. marts DMJX i Aarhus, hvor han blandt andet hørte studerende fortælle om livet på højskolen

Mathias Svold fortæller ministeren om livet som fotojournalist på og uden for DMJX. Foto: Søren Pagter
af d. 15.03.2018 i Historier

Onsdag den 15. marts lagde uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vejen forbi højskolen i Aarhus.

Her mødtes han med højskoleledelsen - rektor Jens Otto Kjær Hansen, prorektor Lars Poulsen, direktør for Uddannelse og Viden Trine Nielsen samt direktør for Salg og kommunikation Martin Rask Pedersen - der gav en kort introduktion til højskolen, hvilket blev suppleret med en række smagsprøver på, hvad der foregår på højskolen, herunder:

Chefforsker Flemming Svith fortalte om undersøgelsen af lokale og regionale mediers rolle og betydning.

Fotojournalist Mathias Svold, der i 2017 blev kåret til verdens bedste fotojournaliststuderende, fortalte om studiet og den nystartede karriere som freelancejournalist, mens han viste et par af sine projekter, herunder sit og Ulrik Hasemanns bachelorprojektet om livet langs Danmarks kyster.

Og Frederik Svaneborg, Victoria Francker og Sebastian Svensson introducerede det frivillige initiativ DMJX:DOX, der på fredag har premiere på tre nye dokumentarfilm.

Besøget varede i alt halvanden time, før ministeren med følge lagde vejen mod København igen.

Kategori:  Historier

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram