Kursus-foto vinder Årets Pressefoto i Norge

Et fotografi som Katinka Hustad har taget i forbindelse med en foto-masterclass på tværs af nordiske og russiske grænser har vundet prisen Årets Bilde i Norge. Fotoet er en del af bog-projektet ’Next to Me’.

Katinka Hustad har taget Årets Bilde i Norge på Nordisk Journalistcenters masterclass
af Dan Hansen d. 22.03.2018 i Historier

Som alle gode ideer er ’Next to Me’ i udgangspunktet ganske enkel: Tag en gruppe talentfulde fotojournalister, sæt dem tæt sammen, og lad dem fortælle hinandens historier.



Det gjorde 14 nordiske og russiske fotojournalister i slutningen af 2017 i en foto-masterclass i regi af Nordisk Journalistcenter (NJC) ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

I forløbet var nordiske fotojournalister i Rusland for at fotografere, mens russiske fotografer var på billedhugst i Norden. Fotoprojekterne er derefter blevet udgivet i bogen ’Next to me’ i et samarbejde mellem NJC, DMJX og Regional Press Institute i St. Petersborg – med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd.

Humor, liv og romantik
Et af bogprojektets fotografier er så godt, at fotograf Katinka Hustad fra Norge er blevet belønnet med prisen Årets Bilde, som er Norges svar på Årets Pressefoto.

Mads Greve, som underviser i fotojournalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og som sammen med fotograf Mads Nissen stod i spidsen for masterclass’en siger om vinderbilledet:

- Det er fantastisk, at Katinka vinder “Årets Bilde”, og at der på NJC’s masterclass bliver produceret historier, der blander sig i toppen af den nordiske fotojournalistik.

- Billedet er fuldt af liv og humor og et billede, man bliver nysgerrig og glad over at kigge på. En helt almindelig – næsten for romantisk – situation med det unge par bag de lyserøde blomster – og pludselig hænger der en kat midt i det hele. Katten tager det, der kunne blive for sødt, ud af situationen og efterlader os med et rigtigt fint lille øjeblik,” forklarer Mads Greve.



Bogen Next to me er udkommet ved DMJX’ forlag Ajour.

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram