Kreative studerende vinder 6 blyanter i international topkonkurrence

Den internationale brancheforening D&AD har uddelt de eftertragtede blyanter til verdens største reklametalenter i alderen 18-24 år. Hele 6 teams af nuværende studerende på Kreativ Kommunikation har fået en blyant i turbanen.

Foto: Sissel Abel
af Dan Hansen d. 18.05.2018 i Historier

Adidas, Bacardi, BBC og Burger King er blandt kunderne, som kreative unge fra hele verden har lavet reklamer for i håb om at vinde en af de prestigefyldte blyanter ved konkurrencen D&AD New Blood.

Blyanterne er i høj kurs, da de uddeles af den internationale brancheforening D&AD – og derfor tiltrækker verdens allerstørste reklametalenter i alderen 18-24 år.


De studerende, som vinder blyanter kommer i et internationalt søgelys, og derfor har konkurrencen høj prioritet på DMJX-uddannelsen Kreativ Kommunikation, hvor de studerende arbejder målrettet med New Blood-konkurrencen på skolen i 3 uger, som en del af undervisningen.



Det plejer at bære frugt i form af blyanter til studerende. Og i år har hele 6 teams af nuværende studerende på Kreativ Kommunikation fået en blyant.



Her er vinderne og deres produkter


Årets 6 vinder-teams er:



Jakob Lykke og Katrine Moss, KK16-19:

UK Cheat Sheet – for JCDecaux

Jesper Uttrup og Christian Schiøtt, KK16-19:

Runlock – for Adidas

Jakob Lykke og Cecilia Mervig, KK16-19
BBC Shortcut - for BBC

June Nanna Filtenborg og Jacob Grandt, KK16-19:
The Cold Truth – for Hellmann’s

Jacob Grandt, Alexander Keblow Kofoed og Christian Skjøtt, KK16-19:

St. Raws – for Dropboks Paper

Magnus Mynderup Bjørnshave og Thomas Parastaditis, KK15-18:

Football's Too Straight – for Adidas
 


Desuden har 2 teams, som dimitterede fra Kreativ Kommunikation i sommeren 2017 – og alle har arbejde på bureauer – tilsammen vundet 4 blyanter.


Marie Christine Frederiksen og Cecilie Jelstrup, UncleGrey, vandt en enkelt, mens Christina Anaya, Jesper Sichlau og Andreas Arnaa, Mediacom Beyond Advertising, vandt hele 3.



D&AD blyantvinderne. Fra venstre: Alexander Keblow Kofoed, Cecilia Mervig, Jesper Uttrup, June Nanna Filtenborg, Jakob Lykke, Katrine Moss, Thomas Parastatidis, Magnus Bjørnshave, Christian Skjøtt og Jacob Grandt. De holder fotos af de 2 teams fra årgang 14-17, som tilsammen har vundet 4 blyanter. Foto: Sissel Abel.

Jesper Hansen, som er faglig leder på Kreativ Kommunikation er ikke overraskende stolt af sine talenter.

- Jeg er så stolt af de her målrettede og talentfulde unge mennesker, som knokler i tre år her på skolen. Priser er ikke alt, men for en ung kreativ kan det være et dejligt rygstød, der bekræfter en i, at man har valgt rigtigt. Desuden er det da dejligt at blive bekræftet i, at vi producerer verdensklassetalent herhjemme, siger han.

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram