DMJX skal undersøge nyheds-dækningen af Rusland i nordiske medier og Norden i russiske medier

Nordisk Journalistcenter (NJC) ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fået en bevilling på 600.000 fra Nordisk Ministerråd til en sammenlignende analyse af mediedækningen i Rusland og Norden

af Dan Hansen d. 4.05.2017 i Historier

Hvordan bliver Norden fremstillet i Russiske medier? Og hvordan dækkes Rusland selv af nyhedsmedierne i Norge, Sverige, Finland og Danmark?

Det bliver vi klogere på i løbet af 2017 og 2018, hvor en stor undersøgelse skal afdække, hvordan det forholder sig med de indbyrdes relationer mellem stormagten mod øst og de 4 nordiske lande.

Skal give indsigt og knuse fjendebilleder
Lektor Lars Kabel stod i 2016 i spidsen for en undersøgelse og rapport om Danske mediers dækning af Rusland og det er dét arbejde, der har banet vejen for en bevilling fra Nordisk Ministerråd, som ønsker sig viden om Ruslands fremstilling i hele nordens nyhedsdækning og vice versa.

Bevillingen på 600.000 kroner er netop tikket ind og har allerede haft effekt idet den danske undersøgelse fra sidste år er blevet oversat til engelsk for at dele de markante findings med flere lande.
Se den her

 

Resten af pengene skal bruges på den nye undersøgelse, som blandt andet skal:

• kaste et kritisk, analyserende blik på mediedækningen af Rusland i nordiske medier og Norden i nordvestrussiske medier.

•  skabe viden til gavn for mediernes udøvere, politikere samt deltagere i den offentlige samtale i øvrigt.

• give indsigter, som medvirker til øget opmærksomhed, bevidsthed og forståelse af den rolle, nyhedsmedierne spiller i vores billedskabelse af ”hinanden” i Norden versus Rusland.

• bidrage til et realistisk og nuanceret, men ikke ukritisk, billede af ’hinanden’ frem for fjendebilleder og stereotyper.

Undersøgelsen har Lars Kabel som projektleder og Ole Rode fra NJC som projektejer.

 

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram