Årets 24 bedste historier

Sæt dig bare på den flade og sug til dig. 24 undervisere giver dig deres bud på det bedste indhold fra 2016.

af Dan Hansen d. 1.12.2016 i Historier

Fede podcasts, velskrevne artikler, dragende fotos og reklamer.

24 undervisere fra DMJX giver dig i december deres bud på årets bedste historie, produktion eller indhold.

Du skal bare læne dig tilbage og tage imod:

Vibeke Borberg, underviser i medieret, anbefaler den 24. december

Prinsesser fra Blokken

Begrundelse:
Har du endnu ikke set de fantastiske programmer, så se dem.

De er godt lavet og giver et fint, loyalt og humoristisk indblik i en verden, de fleste af os ikke kender.
 

Anders Lange, underviser på Tillægsuddannelsen i Journalistik, anbefaler den 23. december:

Donald Trump’s New York Times Interview: Full Transcript

Begrundelse:
Det tager et kvarters tid at læse interviewet. Men det er hvert et komma værd.

New York Times har ladet den nyvalgte præsident tale. Og i stedet for at udvælge i materialet og vinkle – som journalister jo gør – har de bragt det hele.

Hvad er han for en mand? Hvordan er hans retorik? Hvad siger han?

Det kan alle nu selv se og danne sig et billede af.

Det er genialt.

 

Søren Pagter, underviser på Fotojournalistuddannelsen, anbefaler den 22. december:

Syg med mad

Begrundelse:
En ærlig historie om et svært emne - fortalt på en fin og ikke sensationel måde.

Den er lavet af Sille Veilmark, Nanna Navntoft og Benjamin Nørskov på 3. semester og viser at vores fotojournaliststuderende også mestrer dokumentarfilm-formatet.

 

Peter Østergaard Sørensen, underviser på Tv- og Medietilrettelæggelse, anbefaler den 21. december:

Signe Okkels Larsen og attn

Begrundelse:
Jeg mødte Signe Okkels Larsen som oplægsholder på et DONA arrangement i november 2016, hvor hun brændte klart igennem for mig som repræsentant for fremtidens medier. Signe er pæredansk og  Senior Video Producer på attn:  Hun har fingeren på pulsen hvad angår video på Facebook, men også hands-on på produktion og tilrettelæggelse. attn:  er et  amerikansk digital media network ”..that engages a mobile-first audience in a conversation around issues that deserves attention”.

Og det gør Signe og hendes kollegaer på attn:  rigtigt godt.  De er stæke på udtryk og klar kommunikation inden for det videoformat som dominerer facebook aktuelt: de små korte videoer med et stærkt visuel og grafisk udtryk som drivkraft. Og så har attn: deres særlige kendetegn: et altid et klart call to action: SHARE THIS if….. (your wanna change the world). Signe fremhæver 6 punkter ”… to make people stop in their feeds:

3 seconds rule – strong visuals – the power of a face – optimal length – closed captioning – encourage to share”.

Signe er en rollemodel for vores TVM-studerende.

Mette Mørk, underviser på Journalistuddannelsen, anbefaler den 20. december:

Min søsters kamp mod sig selv – artikel fra Information

Begrundelse:
Jeg-fortællinger er ikke nye i journalistik. Men i en ny generation af journalistisk arbejder skribenterne i høj grad med at give fortællingen en personlig stemme - det, at man kan "høre" et menneske tydeligt bag ordene.

Ikke at fortælleren bliver privat, men derimod at han eller hun bruger sig selv og sine (relevante) oplevelser, observationer, refleksioner som en del af historien.

Når det lykkes, giver det nærvær og identifikation, når det ikke gør, bliver det bare...ligegyldigt.

Så jeg siger ofte til mine studerende, at man skal være rigtig dygtig for at inddrage sig selv, så det faktisk bliver en gevinst for fortællingen. Jeg siger også, at de ikke må interviewe nogen, de kender, fordi det er svært at bevare professionalismen overfor familie, kæreste og venner.

For Christian Ågård Bennike lykkes begge dele i den personlige historie om en lillesøster med ADHD  - som han løfter til en mere generel historie om kampen for at blive set som det menneske, man er, bag diagnosen.

Resultatet er en stærk, personlig og informativ historie, som man skal have stenhjerte for ikke at blive rørt af.

God læselyst.
 

Jesper Overby, underviser på Kommunikationsuddannelsen, anbefaler den 19. december:

Spotify’s udnyttelse af brugerdata til outdoor kampagne

Begrundelse:
Jeg er egentlig ikke vild med big data. Men det her er vildt nok.


 

Mads Greve, underviser på Fotojournalistik, anbefaler den 18. december:

Skoven er langsom

Ulrik Hasemann og Mathias Svold er gået på opdagelse dybt ind i Rold Skov, som er Danmarks største og vildeste skov, for at møde de mennesker, der bruger og lever i skoven. De er kommet ud igen med en spændende og stemningsfuld historie, der er flot fotograferet.

Det er et portræt af skoven og dens liv, hvor vi fornemmer den store natur og overraskes over at den findes så tæt på os.

Projektet er lavet på 7. semester og har desuden været bragt i Information online og print.

 

Jesper Gaarskjær, underviser på Journalistuddannelsen, anbefaler den 17. december:

Vejen til en dom - af Morten Frich, Information

Begrundelse:
Da retssagen efter terroristen Omar El-Hussein begyndte, valgte Morten Frich og Information at gøre noget meget enkelt og meget modigt: De trak sig ud af nyhedsstrømmen. I stedet lavede Frich en retsføljeton på 12 kapitler, der genfødte retsreportagen som genre og introducerede journalisten som et tænkende, reflekteret menneske, man som læser kunne spejle sig i og tænke sammen med.

Det er velskrevet, begavet, filosoferende og undrende — og i formen netop modigt og konsekvent i sit eksperiment.
 

Troels Østergaard, underviser på Journalistuddannelsen, anbefaler 16. december:

Den fiktive journalist Jonathan Pies Facebookside

Begrundelse:
Kan journalistisk satire være sand?

Den engelske komiker Tom Walker alias Jonathan Pie udfordrer i hvert fald tanken om, at hvis bare fakta er på plads, så bringer journalistikken os tættere på en retvisende version af virkeligheden.

I sin rablende og rasende video om Donald Trumps valgsejr leverer han således den måske mest præcise analyse af, hvorfor det gik som det gjorde. Hovedskurken er venstrefløjen, der har mistet evnen til argumentere for sine politiske synspunkter og i stedet kyler skældsord i retning af alle, der tænker anderledes.

Tom Walker er skuespiller, men man fornemmer ægte vrede og lidenskab bag de knubbede ord.

22 millioner visninger af Walker/Pies video kan ikke tage fejl.

Tjek den selv på den fiktive journalist Jonathan Pies Facebookside. Men husk at skrue lidt ned for lyden, hvis der er sarte sjæle eller kolleger i nærheden; han bander, temmelig f*cking meget!

Kristian Stoffregen Tørning, underviser på Medieproduktion og Ledelse, anbefaler den 15. december:

quickdraw.withgoogle.com

Begrundelse:
Er du træt af, at alle taler om kunstig intelligens? Synes du, at det er svært at forstå, hvad det egentligt er? Sådan er vi mange der har det, for det er et meget teknisk område, der nærmest kræver en grad i matematik eller datalogi, hvis man skal forstå det i dybden.

Der er heldigvis også en anden mulighed, og det er at prøve det med et konkret eksempel. På quickdraw.withgoogle.com kan enhver teste kunstig intelligens i et neuralt netværk. Det er nærmest et spil, hvor man får 20 sekunder til at tegne en ting. Og mens man tegner forsøger Googles neurale netværk at gætte, hvad man tegner – og det kan netværket faktisk ret tit …

Der hersker bred enighed om, at vi står over for en ny revolution, hvor computere i stigende grad kan overtage trivielle opgaver. Men en ting er, at vi er mange, der taler om det, og spekulerer over, hvad det vil betyde, men Google gør det.

Vi er kun lige i starten af denne nyudvikling inden for teknologi, men der er ikke længere tvivl om, at det vil ændre vores måde at leve på, også selvom vi ikke i dag kan forudsige, præcis hvordan det vil påvirke os.

 

Joan Husted, underviser i journalistik, anbefaler den 14. december:

Podcasten: Hammershøis spøgelse

Begrundelse:
Lyd skaber billeder, og derfor er jeg stor fan af radiomontager og podcasts, hvor jeg uden at tænke over det for en stund bliver forvandlet til fotograf.

Third Ear står bag nogle særlige podcasts, som jeg på det varmeste kan anbefale. Der bliver jeg klogere på mennesker, får oplevelser og mulighed for ny indsigt, så det for en stund bliver en fortællemæssig forførelse.

For nylig hørte jeg Hammerhøis spøgelse. Den er tilrettelagt af Pejk Malinovski i 2010 og greb mig af flere grunde. Måske fordi jeg i foråret så en udstilling på Ordrupgaard med Hammershøi. Måske fordi Pejk set med de typiske journalistbriller bruger meget utraditionelle kilder. Tre personer med clairvoyante evner kommer med deres forskellige bud på, hvorfor Vilhelm Hammershøi motiver blev præget af stille fravær.

En anden overraskende kilde er den engelske skuespiller Michael Palin. Han er især kendt fra Monty Python og har i årevis haft en forkærlighed for den danske maler.

Hvorfor?

Luk verden ude. Brug 17 minutter, men med risiko for at du kommer til at fundere.

Henrik Birkvig, underviser i grafisk design, anbefaler den 13. december:

Bored Panda: 15 Hilarious Examples That Show Why Letter Spacing Is Important

Begrundelse:
Eksemplerne er skidesjove, fordi kommunikationen ikke blot er ’forkert’ (som i en fejl), men jo også rummer en ny betydning, og fordi det er lidt ‘nørdet’ at gå op i bogstavafstande.

 

Stig Møller Hansen, underviser på Interaktivt Design, anbefaler den 12. december:

Filmen Zero Days

Begrundelse:
En af de historier, jeg husker fra 2016, er den om virussen Stuxnet. Det er en paranoia-inducerende fortælling om USA’s hemmelige brug af it og virus til at drive en skjult cyberkrig mod andre nationer. Historien er blændende og spændende fortalt i filmen Zero Days.
Egentlig skulle jeg anbefale noget gratis. Men filmen her fortjener virkelig at blive set!

Michael Bækgaard, underviser i kommunikation, anbefaler den 11. december:

Kvinden med den tunge kuffert (en radiofortælling i syv dele)

Begrundelse:
Der er en urkraft over radiofortællinger. De deler genreslægtskab med mundtlige overleveringer fra præmoderne kulturer og samfund og kan fængsle og fastholde på en helt anden måde end fortællinger i billed- eller skriftform, fordi de ikke kræver øjets opmærksomhed. Og er fortællingen samtidig velfortalt med et stærkt narrativ og med noget på hjerte, kan lydbilleder male tapeter, som er uforglemmeligt farverige. I årets løb har der været mange store podcast-oplevelser. Fra DR's "Menneskemuren" over fortsættelsen til "Serial" fra This American Life til - og ikke mindst - en række fremragende oplevelser med Third Ear, som det danske podcastmakkerpar Tim Hinman og Krister Moltzer, der nu skriver, optager og redigerer podcasts for Politiken, står bag.

Senest har de så lavet "Kvinden med den tunge kuffert".
Det er vellyd med noget på hjerte og med en elementært spændende fortælling som kerne, for hvem er hende med den tunge kuffert, og hvad er det, der gør hende så djævelsk interessant? Lyt selv med.
 

Suzi Lyng Hansen, underviser på Medieproduktion og Ledelse, anbefaler den 10. december:

Valgkampagne-videoen "Please Re-Elect Gerald... Please!"

Begrundelse:
Denne 1 minuts YouTube film var i den absolutte top af US valg-vindere november'16:
Skarp på Simon Sineks big "Why" -  dét der viser os den dybe motivation bag et brand, et produkt, et menneske. Og overbeviser os om at sige ja.

Gerald got 4 more years to fix things in Trevis County Texas.

Inger K. Larsen, underviser på Journalistuddannelsen, anbefaler den 9. december:

The Fine Line

Begrundelse:
De her videoer som New York Times producerede i forbindelse med OL i sommer er for mig nytænkende både i form og indhold.

Der er en meget enkel vinkel på historien som fortælles, nemlig en række udøveres specielle teknik indenfor deres disciplin.

Der brugt forskellige visuelle elementer, og redigeringstekniske greb. Kombinationen giver et godt flow og samtidig relevant, forklarende information.

De interaktive videoer fungerer godt på forskellige platforme.

 

Henrik Berggreen, underviser i journalistik, anbefaler den 8. december:

To podcasts fra NPR

Invisibilia

Hidden Brain

Begrundelse:
Begge podcasts beskæftiger sig med teorier om hvorfor, vi agerer, som vi gør. Ikke bare ved at interviewe eksperter, men ved at fortælle historier, der illustrerer teorier og ideer. Og så kan de begge modtages via NPR's app: NPR One

Redaktionerne præsenterer selv deres podcast sådan her:

Invisibilia (Latin for invisible things) is about the invisible forces that control human behavior – ideas, beliefs, assumptions and emotions. Invisibilia interweaves narrative storytelling with scientific research that will ultimately make you see your own life differently.

The Hidden Brain helps curious people understand the world – and themselves. Using science and storytelling, Hidden Brain's host Shankar Vedantam reveals the unconscious patterns that drive human behavior, the biases that shape our choices, and the triggers that direct the course of our relationships.
 

 

Dorte Schiøler, underviser på Kommunikationsuddannelsen, anbefaler 7. december:

Man kan ikke sætte psykisk mistrivsel på lydløs

Begrundelse:
Med en hverdagsnær metafor formidler filmen et komplekst stof om forebyggelse af stress og depression. Filmen finder frem til essensen: 'Man kan ikke sætte psykisk mistrivsel på lydløs'. Det er godt tænkt: Originalt og dog indlysende nemt at forstå.
Filmens idé er udviklet som led i et eksamensprojekt på Kommunikationsuddannelsen af tre studerende - Tue Kræmer Larsen, Rikke Christina Romme og Andrea Vigen Strøbæk - og efterfølgende anvendt af EN AF OS (kampagnen mod stigmatisering af psykisk sygdom) som led i en indsats blandt HK-ansatte.

 

Karsten Vestergaard, underviser på Interaktivt Design, anbefaler 6. december

Adobe VoCo (præsentation)

Jeg er ret fascineret af, hvordan systemerne bliver bedre og bedre til at få os til at tro, at vi selv som mennesker står bag. En lille øjenåbner for de fleste er nok præsentationen af Adobe VoCo som blev vist på Adobe MAX i år.

Den giver en forsmag på, hvad vi kan forvente at vi kommer til at skulle forholde os til i årene fremover. Vi kan tvivle på det skrevne, stoler ikke på billeder; vi tror ikke på film og nu ryger den sidste bastion med lyden.

Denne teknologi, kombineret med muligheden for at morfe læber og andre videoeffekter har interessante perspektiver for fremtidens digitale adfærd.
 

Annette Holm, underviser i radio på Journalistuddannelsen, anbefaler den 5. december:

Oliver og Aya – Kærlighed på tværs

Begrundelse:
Historien om Oliver og Ayas forbudte kærlighed rører på et dybt menneskeligt plan og sætter både hjerte og hjerne i bevægelse.

Den er  lavet af tre journaliststuderende på 7. semester, hvor undervisningen blandt andet drejer sig om at sætte historier fra virkeligheden i fortælling med troværdige og nærværende karakterer, dramatiske forløb og konkrete scener.

Jeg overgav mig helt til Olivers kamp og sad tilbage med sætningen ’Men størst er kærligheden’ -  og glemte undervejs ALT om fortælletekniske greb.

 

Søren Pagter, underviser på Fotojournalist-uddannelsen, anbefaler den 4. december

vg.no’s fotospesial

Begrundelse:
Den norske avis VG har lavet et tillæg og en webside, hvor de fortæller historier fra hele Norge udelukkende lavet af fotojournalister. Det er helt fantastisk og et eksempel på, hvad medier rent faktisk KAN bruge fotojournalistik til. Og så er det et eksempel på, hvordan historier kan fungere både på tryk og i de såkaldt nye medier. Den trykte udgave er nemlig også flot.

 

Katja Bjarnov, underviser på Fotografisk Kommunikation, anbefaler3. december:

Reklamefilmen Backseat Boogie

Begrundelse:
Vores egne studerende Jesper Palermo og Amanda Hjernø har lavet årets bedste reklamefilm. Den er fantastisk!
 

Jesper Overby, underviser på Kommunikationsuddannelsen, anbefaler 2. december:

Momondo - The DNA Journey

Begrundelse:
Rejsebranchen har i min optik lavet noget af det bedste og mest bemærkelsesværdige i år.

The DNA Journey er fremragende eksekveret. Jeg orker ikke kritikken af den.

Desuden vil jeg anbefale 3. og sidste del af trilogien Do It For Denmark, som Spies står bag:

Spies - Do It Forever

Søren Boy Skjold, underviser i Journalistik anbefaler 1. december:

Podcast-serien Kongerækken

Begrundelse:
Kongerækken er en serie podcast fra mediet Netudgaven, der kort, oplysende og med en humoristisk undertone genfortæller den danske regentrække, fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe ll. Lær og lyt med, når journalist Anders Olling og historiestuderende Hans Erik Havsteen guider dig igennem 47 monarkers liv og samtid.

 

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • Der er ikke meget at gøre, Otto får alles opmærksomhed. @simonskippz #DMJXminuge #dmjx #dmjxphoto
  • Aarhus åbner året som Kulturhovedstad på samme måde som Star Wars 1 sluttede, og lighederne er slående! Jeg er vild med det! Hurra for kultur og hurra for Aarhus! 🎈
•
#UndskyldMargrethe #deresmajestæt #aarhus2017 #starwars #starwarsreference #aarhus #europeancapitalofculture #DMJX #hurra
  • Er det kun mig, der bliver lidt søvnig af sådan en tåget dag? @simonskippz #dmjxphoto #DMJX #DMJXminuge
  • #handmade #underwear #lingeri #ærbar #photography #dmjx
  • #handmade #underwear #lingeri #ærbar #photography #dmjx
  • Så er der bestilt #æblejuice til #eksamenslæsning - Når nu man alligevel ikke må omtale sig selv som #troværdig #dmjx #trinenebel #some #århus
  • Endnu et throwback - et portræt af min kære far i de tidlige morgentimer. Skudt med mit yndlingskamera, #rolleiflex.  @simonskippz #DMJXminuge #dmjx #dmjxphoto
  • I aften afholdes der Danmarks Mesterskabet i Poetry Slam 2017 i Stakladen! 🎤
En duel mellem 10 af landets allerbedste slammere 🗣 Hver har vundet turneringer i Aalborg, Aarhus, København og Odense for at kvalificere sig til mesterskabet!
Glæd dig til en dyst på ord, på poesi og fremførelse!/Vi ses i aften! .
#studenterhusaarhus #shaarhus #studhusaarhus #studerendeiaarhus #studentinaarhus #mitstudenterhus #yourniversity #austudieliv #dmjx  #viauniversitycollege #viadk #aams #eaaadk #frivilligtarbejde #mitaarhus #aarhus