213 dimittender blev fejret i København

Festtaler Jakob Kahlen opfordrede de nye bachelorer til at tage chancer på livets rejse. En del af dem fik et rejselegat i starttilskud, da DMJX holdt dimission i København 

af Dan Hansen d. 28.06.2016 i Historier

Det står egentlig ikke så slemt til.

Nogenlunde sådan kan budskabet koges ind i de to taler for højskolens nye dimittender, som blev holdt i festlige rammer i Imperial Biograf i København.

Kreativ Direktør, Jakob Kahlen, gav i sin festtale en Hyldest til kreativiteten og til at tage chancer på livets rejse

Rektor Jens Otto Kjær Hansen talte om, hvor et enormt behov, der er for medier og kommunikation i en tid, hvor medieforbruget er i en eksplosiv vækst og hvor medieforbrugerne har ganske forskellige behov og ønsker.

Legater fra branchen
For første gang dimitterede et hold kommunikatører fra campus København. Derfor havde rektor fornøjelsen af at uddele hele 213 eksamensbeviser og håndtryk.


Det først hold dimittender fra Kommunikationsuddannelsen i København

Inden den seance blev et par håndfulde rejselegater fra en række af højskolens gode samarbejdspartnere uddelt til studerende – og en enkelt underviser – som har gjort en særlig indsats.

Anne-Mette Hansen og Rasmus Boesgaard modtog et E. N. Ritzaus Mindelegat, der gives til studerende, som i særlig grad lever op til uddannelsens sigte om, at færdiguddannede bachelorer i kommunikation kan forholde sig selvstændigt og kritisk til et kommunikationsfagligt problem og finde frem til konstruktive løsninger.


Anne-Mette Hansen og Rasmus Boesgaard har lavet en fremragende BA-opgave om, hvordan det kan være, at der et misforhold mellem erkendte voldstilfælde mod børn og antallet af underretninger. Legatet blev overrakt af underviser Ole Rasmussen.

Nationalbankens Jubilæumsfonds Rejselegat blev tildelt Giulia Camille Bianchi fra Grafisk Design. Hun kom til DMJX som udvekslingsstuderende fra Royal Melbourne Institute of Technology i efterårssemestret 2014 og besluttede sig for at blive og tage afgangseksamen fra DMJX i år.

Faglig leder på Grafisk Design, Henrik Birkvig uddelte prisen på en blanding af formfuldendt italiensk, engelsk og dansk.


Giulia Camille Bianchi blev rost for en stor udvikling af sine faglige kompetencer i løbet af studietiden, hvor hun har markeret sig som en energisk, reflekterende, flittig og lydhør studerende.

HK/Privat Ophavsretsfonds legat blev endnu engang overrakt af faglig sekretær Tina Holm Møller.
I år gik legatet til Jesper Wendelbo fra Kreativ Kommunikation, som blandt andet blev kaldet for et fund for enhver arbejdsgiver med et loft, der er højt nok til at give plads til hans vilde ideer.


Den internationale kampagne for FDB-møbler, som Jesper Wendelbo og hans makker Andreas Green Lorentzen har lavet som BA-projekt, blev i motiveringen fremhævet som både yderliggående og indsigtsfuld.

Katrine Sønderby Saugbjerg fra TV- og Medietilrettelæggelse modtog en pris fra produktionsselskaberne STV og Strong.
Prisen blev givet for en særlig flot og faglig indsats og et stort socialt engagement gennem de 4 år på uddannelsen.


Katrine Sønderby Saugbjerg fik overrakt legatet af redaktionschef Daniel Svarts fra STV, som selv dimitterede fra TVM-uddannelsen i 2012.

Endnu et legat tilfaldt TVM-studerende, nemlig Andrea Storm Henriksen og Sasha Kronby.
Legatet, som var doneret af United Production, fik de for deres BA-projekt ”Mit barn gør mig syg” om stressramte, angste og deprimerede forældre til børn med autisme.


Uddannelsesleder Nikolaj Christensen roste dokumentarfilmen for høj faglighed og samfundsengagement og kaldte den professionel og empatisk. Her uddeler han legatet til Sasha Kronby (t.v.) og Andrea Storm Henriksen (t.h.)

6 rejselegater fra Allerfonden
Højskolens tætte samarbejdspartner gennem mere end 70 år, Aller, delte vanen tro rundhåndet ud af rejselegater gennem Allerfonden. Denne gang til 5 studerende og en underviser.
Legaterne blev uddelt af Allerfondens formand, Jesper Jungersen, som både er tidligere studerende og forhenværende bestyrelsesmedlem på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

De to første rejselegater, som var studieophold på School of Visual Arts i New York, gik til studerende fra Interaktivt Design

Line Edelberg Schou modtog legatet for sin dedikation til uddannelsen og evne til at udvikle sit åbenlyse "designer-gen" samtidig med, at hun er en god klassekammerat.


Line Edelberg Schou evner at tage ny viden ind og bruge den til at transformere og udvikle sig, lød det blandt andet i motiveringen.

Aske Bochsen Westh blev blandt andet hyldet for sin sikre tegnestil og evnen til at kombinere den med studiets indføring i at forstå, hvordan man arbejder visuelt, dynamisk og designer til adfærd.


Aske Bochsen Westh har en særlig evne for at gå i dialog med mennesker omkring sig, lød det blandt andet under legatoverrækkelsen.

Allerfonden havde ligeledes studielegater til Rochester University of Techlogy i New York med sig.

Det første gik til en i særklasse oplagt dimittend inden for området tryk og grafisk produktion – og blev tildelt Jonas Kring Surrow fra Medieproduktion og Ledelse, der har baggrund som grafisk trykker fra Vissenbjerg Trykkeri på Fyn.


Jonas Kring Surrow blev både fremhævet for sine flotte karakterer og for at have ydet en særlig stor indsats i trykte medier på studiet og i samarbejdet med sine kammerater.

Det andet tilfaldt underviser Bård Blytt Sandsted fra Medieproduktion og Ledelse for hans stærke faglige interesse for både teknologisk og forretningsmæssig udvikling i mediebrancherne.


Bård Blytt Sandsted blev blandt andet fremhævet for at have udviklet og tilrettelagt undervisningsforløb i tæt dialog og samarbejde med virksomheder og brancheorganisationer.

Allerfondens to sidste legater - til ophold på film- og fotoskolen Maine Media – tilfaldt studerende fra Fotografisk Kommunikation.

Bjørn Rosenquist Møller blev fremhævet for sin særlige sensibilitet, som han formår at omsætte i et kommunikativt og kommercielt univers samt nysgerrighed efter at lære nye sider af fotografiets muligheder.


Bjørn Rosenquist Møller evner at komme frem til overraskende og nytænkende løsninger, lød det blandt andet i begrundelsen.
 

Stinna Skrivergaard fik legatet for at have udviklet sig mest gennem sine 3 år på Fotografisk Kommunikation. At iagttage denne blomstring og udfoldelse af et kreativt potentiale, som hverken undervisere eller Stinna havde forudset størrelsen af, har været beundringsværdigt, lød det blandt andet.


Stinna Skrivergaard har udvist åbenhed over for læring, evne til at eksperimentere og vilje til at gøre en ekstra indsats. Prorektor Lars Poulsen applauderer i baggrunden.

Eftermiddagen blev orkestreret af prorektor Lars Poulsen, som - efter den mere højtidelige del af dagen - bød dimittenderne og deres gæster på lækkerier i biografens foyer.

Kategori:  Historier

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Opdatér Type the characters you see in this picture. Type the characters you see in the picture; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.  Switch to audio verification.

Instagram

  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • School assignment where we had to interpret a song. I got Back to Black by Amy Winehouse! 
Model is @anastasijakiake 
#dmjx #portrait #photoshoot #blackandwhite
  • Har I det også sådan her idag? #dmjx #dmjxminuge @antonbestle
  • Redaktionen er i gang med sidste layoutweekend på dette semester. Her er forrådet. #Illustreretbunker #dmjx #kunklamenweekendafgangen
  • Der er en kat i min kaffe... #tokyo #akb48 #studietur #dmjx
  • Saturday's location: Carols by the Sea (Library, as the weather turned bad) #dmjx #semigtagebilleder #fotojournowannabe #praktik #prakkerliv #waiheke
  • Når man prøver at få styr på sit 1. Års projekt #dmjx #journalism #studying